Region Nordjylland

Klinik Psykiatri Syd: Klinisk Sygeplejespecialist

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Klinisk sygeplejespecialist til Klinik Psykiatri Syd, Psykiatrien i Region Nordjylland

Er du interesseret i og har du flair for at arbejde systematisk med udvikling, implementering og formidling af sygeplejen i en psykiatrisk kontekst i Psykiatrien i Region Nordjylland og er du god til at initiere og indgå i udviklingsarbejde, så har vi stillingen til dig.

Sygeplejen er i konstant udvikling og der arbejdes løbende med at vurdere og revurdere det faglige grundlag for den sygepleje, patienterne skal tilbydes. Sygeplejen defineres ved hjælp af begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC). En ny teoretisk og internationalt udviklet forståelsesramme, hvor planlægning og udøvelse af situationsorienteret og personcentreret sygepleje er i fokus.

Om jobbet
Din primære funktion i stillingen som klinisk sygeplejespecialist har fokus på tre områder:
  • Udvikling, hvor der vil være fokus på at initiere og gennemføre udviklingsarbejde.
  • Formidling, hvor et fokus bl.a. vil være at implementere, publicere og formidle udvikling i klinisk sygepleje og ikke mindst
  • Undervisning og vejledning, hvor der eksempelvis er brug for undervisning, vejledning og kritisk refleksion i forhold til den kliniske psykiatriske sygepleje i sengeafsnit og ambulatorier og hvor der er brug for at kunne vejlede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på efter- eller videregående uddannelse.
Du vil få et tæt samarbejde med de øvrige kliniske sygeplejespecialister i Psykiatrien og have et ansvar/medansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af udviklingsaktiviteter i såvel Klinik Psykiatri Syd som organisationen som helhed.

Om dig
  • Uddannelse og autorisation som sygeplejerske
  • Relevant videregående uddannelse
  • Kendskab til eller erfaring med psykiatri
  • I stand til og interesse i at være ajour med nyeste evidens
  • Gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
  • Erfaring med udviklings- eller projektarbejde
  • Viden om og erfaring med undervisning og vejledning
  • Evne til at indgå i mange former for samarbejde mono- og tværfagligt
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Evne til at tilrettelægge og have mange aktiviteter i gang samtidigt
  • Evne til at have overblik og skabe sammenhæng i forskellige tiltag i organisationen

Vi tilbyder
  • Selvstændigt udviklingsarbejde i klinisk sygepleje
  • Deltagelse i lokalt, regionalt og nationalt udviklingsarbejde
  • Deltagelse i sygeplejefaglige forskningsprojekter
  • Formidling og implementering af forsknings- og udviklingsbaseret viden
  • Undervisning og vejledning
Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Kvalitetsudvikling og forskning er centrale elementer ikke mindst på Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien.

Klinik Psykiatri Syd er en almenpsykiatrisk klinik med åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse, retspsykiatri og en omfattende ambulant funktion.
Områderne Akut Psykiatri, Enhed for Bipolar Lidelse, Enhed for Depression, Ambulatorium for Angst og Tvang, Ambulatorium for Personlighedspsykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrien og Retspsykiatrien er samlet på Mølleparkvej i Aalborg sammen med Klinikledelsen og mange af klinikkens funktioner. Psykose-sygdomme har til huse på Brandevej i Aalborg Øst, og en af klinikkens funktioner er i Brønderslev. Se evt. også Psykiatri i Region Nordjylland (rn.dk)

Vil du vide mere
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder for sygeplejefaglig udvikling Karin Kristoffersen på telefon 41771709 i ugerne 26, 27, 28 samt 33 og 34.

Det praktiske
Stillingen er en fast stilling på fuld tid

Samtaler forventes afholdt den 15. september 2021.

Ansættelse 1. november 2021 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist 29. august 2021

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen indhenter vi også straffeattest.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Karin Kristoffersen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    11350
  • Quick-nr.
    412819
  • Indrykningsdato
    02-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Karin Kristoffersen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    11350
  • Quick-nr.
    412819
  • Indrykningsdato
    02-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    29-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.