Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Psykiatrien i Grønland søger Psykolog med klinisk funktion til voksen psykiatrisk ambulatorium
Vi søger en psykolog til voksen psykiatrisk ambulatorium på Dronning Ingrids Hospital, der er i rivende udvikling, til 1. september 2021 eller efter nærmere aftale.
Psykiatrisk ambulatorium
Ambulatoriet er en del af Psykiatrisk område og varetager undersøgelse, udredning, kontrol og behandling af voksne med en psykiatrisk lidelse eller med mistanke herom psykiatriske lidelse. Ambulatoriet dækker befolkningen i hele Grønland, og forløb kan derfor afvikles for patienter ambulant, under indlæggelse eller via telepsykiatri. På det psykiatriske område er der særlig fokus på udredning af patienter for psykiatriske lidelser, behandling for svær angst, depression og opfølgning på selvmordsforsøg / forebyggelse. I behandlingen er der et tæt samarbejde med overlægerne, ligesom der afholdes læge og psykologkonference en gang ugentligt. En gang om ugen er der tilrettelagt intern supervision, ligesom der afsættes en pulje til individuel supervision/kompetenceudvikling.
Det psykiatriske område ledes overordnet af en Ledende overlæge og oversygeplejerske. Udover den ambulante psykologfunktion består psykiatrisk område af en sengeafdeling med plads til 12 patienter, en psykiatrisk terapi, distriktspsykiatri, socialrådgiverfunktion og et B og U ambulatorie. På området er også ansat tolke og lægesekretærer. Du vil i det daglige være en del af en psykologgruppe på 6 psykologer, hvor af 3 er tilknyttet børn- og ungepsykiatrien.
Kvalifikationer
- Autoriseret psykolog eller med interesse for at blive autoriseret
- Interesse for uddannelse eller erfaring indenfor kognitive metode
- Erfaring fra udredning (PSE, WAIS, SCIID mm.) og behandlingsarbejde i psykiatrien
- Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde
- Erfaring med pårørende og gruppeterapeutiske forløb
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Viden om psykiatri eller Interesse for psykiatri
Vi tilbyder dig
- Et spændende og alsidigt job med mulighed for kompetenceudvikling
- Hvis du er nyuddannet er dette ikke en hindring
- At arbejde med telepsykiatri
- Gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af behandlingstilbud indenfor Psykiatrien i Grønland.
- Supervision og kollegial sparring
- Videreuddannelses mulighed via puljeansøgning
- Medlemskab af en aktiv personaleforening
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl
Startdato: 1. september 2021.
Ansøgningsfrist: 30. juli 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt:
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende overlæge Parnûna Heilmann på tlf. (+299) 54 75 15 eller på e-mail: paho@peqqik.gl eller ved Ledende oversygeplejerske Ann Birkekær Kjeldsen telefon +299 34 48 12 eller på e-mail: abkj@peqqik.gl
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Quick-nr.
413274 - Indrykningsdato
09-07-2021 -
Ansøgningsfrist
30-07-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Personale Afdelingen - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Quick-nr.
413274 - Indrykningsdato
09-07-2021 -
Ansøgningsfrist
30-07-2021 (udløbet)