Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C

Stedfortræder for afdelingssygeplejerske til Mavetarm- og levermedicinsk sengeafsnit S1

Vores dygtige stedfortræder er blevet afdelingssygeplejerske

Vi søger derfor en ny medarbejder med interesse og flair for ledelse, der får de bedste muligheder for at udvikle sig inden for dette område. Der vil være afsat 50 % tid til ledelsesopgaverne og 50% i plejen. Du vil have weekendvagt hver 6. weekend, i sommerperioden dog hver 4. weekend.

Vi søger en faglig stærk sygeplejerske, der ser mulighederne inden for sygepleje til den gastromedicinske patient. Måske er du kandidatuddannet og ser at denne uddannelse med fordel kan bruges ind i ledelsesdelen af sygeplejen også. Det ser vi nemlig. Dette er dog ikke et krav men en mulighed for dig der gerne vil kombinere faglig udvikling og ledelse.

Så har du lysten til sammen med afdelingssygeplejersken og medarbejderne, at håndtere dagligdagens udfordringer og være med til at lede plejen i en afdeling, hvor der er stor fokus på den faglige kvalitet og et godt arbejdsmiljø, så har du mulighed nu.

Hvem vi er:

I S1 modtager vi, patienter med lidelser i mavetarmkanalen, levergaldeveje og bugspytkirtlen. Der er en mangfoldighed af sygeplejefaglige udfordringer, da vi har patienter i alle aldersgrupper med forskellige behov for sygepleje. Det kan være patienter med ny opdaget kronisk tarminflammation, patienter med forskellige cancersygdomme og lever/galdesygdomme,

Vi har desuden 6 observationspladser i afdelingen, hvor vi modtager og behandler patienter med akut blødning fra mavetarmkanalen. Afdelingen er igen i 2019 i ”Dagens Medicin” kåret til at være landets bedste til denne opgave.

Den akutte sygepleje er rettet mod ABCD, koordination, planlægning, information til patienter og pårørende i krise, og som derfor kan være uforudsigelig og kompleks og med et stort dagligt flow.

Vi vil kendes på, at kunne yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af faglighed, udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling.

Vi oplærer som et af de få hospitaler i landet patienter, pårørende og hjemmeplejen i hjemme-parenteral ernæring, og har en sygeplejeklinik i sengeafdelingen, til at varetage disse patienter. Desuden arbejder vi tæt sammen med vores sygeplejeambulatorium omkring kontroller til bl.a. patienter med leversygdomme.

Vi har et stærkt tværfagligt samarbejde bl.a. læger, diætist og fysioterapeuter og et godt socialt sammenhold med mange fælles aktiviteter.

Vi har i afdelingen forskellige ressourcegrupper med fokus på specielle områder af sygeplejen med henblik på udvikling af denne.

Vi forventer, at du trives med sygeplejen til såvel den akutte som den kroniske patient, i en spændende afdeling med mange opgaver. Og naturligvis at du har flair og interesse for ledelse af sygeplejen.

Vi tilbyder:

  • Udvikling af dig som kommende leder på OUH
  • Mange selvstændige og udfordrende opgaver.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Integration i afdelingens funktionsledergruppe
  • Et miljø præget af fagligt engagement.
  • Introduktions og oplæringsprogram tilpasset funktionen som Stedfortræder.
  • En afdeling med masser af energi og godt humør
  • Mulighed for delvis eller fuld ledelsesdiplom

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for ledelse, og har et ønske om at få et ledelsesmæssigt ansvar
  • Fungerer som stedfortræder for afdelingssygeplejerske og i dennes fravær træffer nødvendige ledelsesmæssige beslutninger
  • At du er robust og er god til at danne overblik
  • Brænder for udvikling af sygeplejen, - med en vilje og evne til at implementere udviklingen i afsnittet
  • At du kan se muligheder i stedet for begrænsninger
  • At du kan kommunikere tydeligt og anerkendende til din modtager i alle situationer
  • Kan varetage administrative opgaver, så som planlægning og tilrettelægning af introduktionsprogrammer, vagtplanlægning ol.
  • Er medansvarlig for at skabe vækst og trivsel i det daglige arbejde.
  • Er en ressourceperson og ledelsesmæssig sparringspartner i funktionsledergruppen.
  • Gerne har 5 års erfaring som sygeplejerske heraf gerne 2 års erfaring fra det medicinske område
  • Arbejder efter OUH’s kodeks: ”Stræber efter kvalitet i alt”, Patienten først, højeste faglighed, helhed og ansvar

Interesseret? Kontakt Oversygeplejerske Louise Vestring 21 57 26 46 eller Afdelingssygeplejerske Camilla Hommel Thiel 30 69 01 55, for yderligere oplysninger eller endnu bedre kom og besøg os efter forudgående aftale.

TR i afdelingen er Annette Nielsen, kan træffes på tlf. 40 23 95 31, Der afholdes samtaler løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Louise Vestring
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216457
  • Quick-nr.
    413317
  • Indrykningsdato
    12-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Louise Vestring
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216457
  • Quick-nr.
    413317
  • Indrykningsdato
    12-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.