Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Forskningssygeplejerske, Distriktspsykiatrien Slagelse
Forskningssygeplejerske ved projekt HISTORI
En toårig stilling som forskningsassistent ved Psykiatrien i Region Sjælland er ledig til besættelse pr 1. oktober 2021 eller snarest derefter. Der er i alt tre stillinger, en for hver af enhederne i Øst, Vest og Syd. Vi har fået besat stillingerne i Syd og Øst og mangler nu at finde den rigtige kandidat til stillingen i Vest.
Den aktuelle stilling som forskningsassistent er tilknyttet Forskningsenhed for Psykoterapi og Psykopatologi i Slagelse samt tilknyttet FACT-team i Vest-Slagelse. Stillingen er fuldtid, 37 timer/uge i 2 år. Fremmøde vil primært være i området hvor FACT-teamet hører til samt omegn.
Forskningsenhed for Psykoterapi og Psykopatologi har til huse i psykiatrisygehuset i Slagelse, der ud over lægeuddannelse og lægelig videreuddannelse vil rumme uddannelsespladser for en række sundhedsfaglige professioner. Forskningsassistenten tilknyttes et supervisionsforum for sygeplejersker, der ligeledes er forskningsassistenter. Her vil der være fokus på karrierevej og kompetenceudvikling indenfor Psykiatrien i Region Sjælland.
Psykiatrien har netop søsat et nyt koncept for onboarding af nye medarbejdere. Du er ventet og bliver budt velkommen med et introduktionsforløb, som inkluderer kurser, mentorforløb og løbende dialog med din leder og mentor.
Onboarding skal sikre en god og tryg introduktion til jobbet, kollegerne og til Psykiatrien som arbejdsplads.
Stillingen ønskes besat af sygeplejerske med bred klinisk psykiatrisk erfaring og gerne forskningserfaring. Stillingen vil være todelt mellem forskning og alm. drift i FACT-teams med faste dage hvert sted. Ved udvælgelse af kandidater vægtes psykiatrisk erfaring højt.
Projektbeskrivelse:
Et randomiseret placebokontrolleret klinisk forsøg. Patienter i en alder af 18-40 år med skizofreni, prædiabetes og overvægt i antipsykotisk behandling skal i seks måneder en gang om ugen have injektion med Semaglutid eller placebo. Centrale effektmål er langtidsblodsukker, vægt, psykotiske symptomer samt livskvalitet. En bivirkning til Semaglutid er vægttab og fra psykiatrisk side vil vi se på om et evt. vægttab vil øge medicinadhærence, fysisk aktivitet og livskvalitet. Derigennem måske endda reducere psykotiske symptomer.
Der er opnået finansiering fra Novo Nordisk Fonden samt fra Steno Diabetes Center Sjælland.
Yderligere oplysninger om stillingen samt stillings- og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til læge Nicolai Uhrenholt eller afdelingssygeplejerske Pia Kjær.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
I henhold til Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22).
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.
Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.
Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Nicolai Uhrenholt - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Forskningssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
013441 - Quick-nr.
413320 - Indrykningsdato
12-07-2021 -
Ansøgningsfrist
15-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Nicolai Uhrenholt - Stillingstyper
Forskningssygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
013441 - Quick-nr.
413320 - Indrykningsdato
12-07-2021 -
Ansøgningsfrist
15-08-2021 (udløbet)