Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Unik mulighed for at blive tværgående bioanalytiker i Klinisk Patologi, Vejle Sygehus, SLB

Har du lyst til at være en del af vores fantastiske team i Klinisk Patologi, og brænder du for både det cytologiske og det histologiske speciale, så er det lige dig, vi søger. 

Klinisk Patologi søger en vikar med tiltrædelse 1. oktober 2021 (eller efter anden aftale) til og med 30. september 2022. 
Stillingen er vagtfri og på 37 timer (evt. deltid).

Vi er: 
Klinisk Patologi er placeret i Laboratoriebygningen, Vejle Sygehus, SLB og råder over en palet af moderne udstyr. Vi er en mellemstor, moderne og velfungerende patologiafdeling med en vigtig og central funktion i forhold til patientudredningen på Vejle Sygehus. Vi er udpeget til specialsygehus med funktion inden for kræftbehandling. Årligt diagnosticerer vi godt 30.000 histologiske prøver og ca. 50.000 cervixcytologiske prøver. 

Vi er godt 60 medarbejdere, og personalegruppen består af en stor bioanalytikergruppe - lægesekretærer – speciallæger – uddannelseslæger - molekylærbiologer – og en kapelbetjent. Heraf er ca. 30 af bioanalytikerne fordelt i både det histologiske og cytologiske speciale.

Du vil blive en del af en fleksibel og dynamisk arbejdsplads med en travl hverdag, hvor der også er plads til humor og kollegial omsorg. Kvaliteten af vores arbejde vægtes højt - vi har et stærkt fagligt miljø og deltager gerne i forsknings- og udviklingsprojekter.

Vi har en åben og humoristisk omgangstone, hvor tværfaglighed og samarbejde er i højsædet og alle faggrupper arbejder sammen om kerneopgaverne, som med et patientcentreret fokus omfatter diagnostik, forskning/udvikling og uddannelse.  

Dine primære opgaver vil være præparation af histologisk og cytologisk prøvemateriale i laboratoriet. Stillingen er således opdelt, så du i halvdelen af tiden vil være en del af det histologiske laboratoriearbejde og i den anden halvdel vil være en del af det cytologiske laboratoriearbejde.  Herved får du en unik chance for at blive en del at to spændende områder, hvor der på sigt kan tænkes at være mulighed for en fast stilling.

Vi søger: 

  • En autoriseret bioanalytiker, der ønsker at arbejde både i det histologiske og det cytologiske speciale
  • Er ambitiøs, initiativrig, omhyggelig og kvalitetsbevidst 
  • Har gode sociale og kommunikative egenskaber, og er en god kollega både i eget team, samt på tværs af afdelingen
  • En der kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • Trives i en hverdag med mange bolde i luften og har øje for egen arbejdsindsats 
  • Motiveres af nye udfordringer og er fleksibel 

Vi tilbyder dig: 

  • Et vagtfrit vikariat på 37 timer (evt. deltid) i perioden 1. oktober 2021 til 30. september 2022
  • En mulighed for at oparbejde gode kompetencer i laboratoriearbejde inden for ikke bare ét men to spændende specialer.
  • En spændende og travl hverdag i et godt arbejdsmiljø blandt hjælpsomme og engagererede kollegaer på tværs af histologi og cytologi
  • En arbejdsplads med mange nye tiltag og med fokus på høj kvalitet til gavn for vores patienter og samarbejdspartnere
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling såvel fagligt samt personligt 
  • En arbejdsplads, der desuden er præget af en høj grad af selvstændighed, ansvarsfølelse, respekt, samarbejde, en effektiv drift og et godt humør 
  • En arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt, og hvor der er øje for den enkelte

Løn og ansættelsesforhold: 
Efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Danske Bioanalytikere. 

Øvrige oplysninger: 
Ansøgningsfristen er den 15.08 2021.
Ansættelsessamtalerne afholdes i slut uge 33, start uge 34.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsbioanalytiker (cytologien) Trine Rasmussen på tlf. 2342 3075 eller mail Trine.Rasmussen@rsyd.dk 
Afdelingsbioanalytiker (histologien) Helle Johnsen på tlf. 7940 9175 eller på mail Helle.Johnsen2@rsyd.dk 

Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning, CV samt anden relevant dokumentation.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Joan Ejdal Frandsen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216448
  • Quick-nr.
    413396
  • Indrykningsdato
    09-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Joan Ejdal Frandsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216448
  • Quick-nr.
    413396
  • Indrykningsdato
    09-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.