Region Midtjylland

Medicinsk sengeafsnit C

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Sygeplejersker til Medicinsk Sengeafsnit C. Har du hjertet på rette sted og har du lyst til at være en del af et enormt godt fællesskab med dygtige kollegaer, så SE HER!

Nu er det for første gang i meget lang tid muligt at søge en stilling på
Medicinsk Sengeafsnit C – med speciale i hjertemedicin.
Vi har nogle kollegaer som er i lykkelige omstændigheder, og derfor søger vi længerevarende barselsvikariater med mulighed for evt. fastansættelse.


Har Du lyst til at fordybe dig i den hjertemedicinske sygepleje – et speciale i konstant udvikling? Ønsker at du arbejde med kardiologiske patienter i samarbejde med gode kollegaer, så er muligheden der nu.

Hvad er vi kendt for og hvad er vi gode til:
- Vi har en stor faglig stolthed og udvikling, særligt inden for den kardiologiske sygepleje
- Vi har et enormt godt socialt sammenhold både på arbejdet såvel som uden for arbejde.
- Vi er en personalegruppe med en god blanding af unge og 'gamle' med høje kompetencer.
- Vi har en god 'spørge' kultur
- Et tæt mono- og tværfagligt samarbejde med læger, sekretærer, fysioterapeuter og
  ergoterapeuter
- Vi er et eftertragtet uddannelsessted
- Vi er en mindre enhed med mange forskellige funktioner, som giver stor variation i de
 sygeplejefaglige arbejdsopgaver.
- Vi har ikke langt fra leder til medarbejder

Vi søger en sygeplejerske:

- Der har lyst til den basale sygepleje kombineret med det kardiologiske speciale.
- Ønsker at blive udfordret fagligt og personligt
- Trives i en uforudsigelig hverdag.
- Kan lide det akutte og kan forenes med det til tider vekslende arbejdspres
- Vil være med til at bidrage og opretholde det gode arbejdsmiljø i afdelingen.
- Har overskud, let til smil og kan se muligheder frem for begrænsninger
- Har fokus på udvikling og god kvalitet i plejen
- Er stabil i fremmøde

Det vil være en fordel, hvis man kan varetage basale kardiologiske sygeplejeopgaver, såsom at tage EGK, aflæsning af EKG og manuel blodtryksmåling – men det er ikke et krav.

Medicinske sengeafsnit C er et sengeafsnit med 18 sengepladser, en Akut Hjerteklinik, en tilhørende Hjerteklinik (ambulatorium) samt Hjerte-CT funktion. Det er hovedsagelige patienter med en kardiologisk problemstilling vi har indlagt, men patienter med almene medicinske tlstand kan forekomme ind i mellem. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 3-4 dage, men for nogle få patienter kan indlæggelsestiden være længere.
På Medicinsk sengeafsnit C modtager vi patienter fra vores Akut Hjerteklinik, Akutmodtagelsen og Århus Universitetshospital, Skejby, men også intensivt afsnit og øvrige afsnit.

Sygeplejen er tilrettelagt som tildelt patientpleje, og giver mulighed for stor selvstændighed i det daglige arbejde, samtidig med man har støtte og tæt sparring med sine sygeplejekollegaer.

Vi vægter introduktion og oplæring af nye kolleger højt, og har derfor sygeplejersker der er dedikeret til opgaven. Vi ved, at især de første måneder på afdelingen er meget vigtige for hurtigt at komme til at stå på egne ben og være tryg ved det. Derudover bliver man som nyansat sygeplejerske tilbudt at deltage i et introduktionsprogram for nyansatte i medicinsk afdeling. Et introduktionsprogram, som vil blive skæddersyet den enkelte sygeplejerske.

Vi er et stort uddannelsesafsnit og har ofte 5-6 studerende/elever. De pædagogiske opgaver i relation hertil varetages af to klinisk vejleder i tæt samarbejde med afsnittets øvrige sygeplejersker og social og sundhedsassistenter.

Vi arbejder hver 3. weekend og stiler mod toholdsskift, dag/aften eller dag/nat, med 6-8 aften/nattevagter på en 4 ugers arbejdsplan.
Som medarbejder har man stor indflydelse på placeringen af både hverdags- og weekendvagter i form af ønskeplan.
Det er muligt at imødekomme det antal timer, du individuelt ønsker at arbejde på.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder.

Har du brug for flere oplysninger, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Signe Bredsgaard Sørensen på tlf. 7842 1745/51428733.

Ansøgningsfrist d. 26. august 2021

Der vil løbende blive afholdt samtaler



















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Signe Bredsgaard Sørensen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    31447
  • Quick-nr.
    413512
  • Indrykningsdato
    14-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Signe Bredsgaard Sørensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    31447
  • Quick-nr.
    413512
  • Indrykningsdato
    14-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-08-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv en del af vores passionerede team! Sygeplejersker med speciale i hjertemedicin søges til barselsvikariater med mulighed for fastansættelse, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Sygeplejerske

Opslået
24-04-2025

Ansøgningsfrist
20-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske: Bliv en del af et stærkt team og specialisér dig i spiseforstyrrelses- og depressionsbehandling.

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
25-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerskeuddannet tilkaldevikar søges til Gårdhaven, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, Region Midtjylland

Socialområdet  |  Liseborgvej 63, 8800 Viborg
Sygeplejerske

Opslået
07-05-2025

Ansøgningsfrist
28-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til lungesygdomme, AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
15-05-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til 1-årigt barselsvikariat til Klinik for Depression

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
05-05-2025

Ansøgningsfrist
01-06-2025