Region Midtjylland

Neurologi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

GENOPSLAG som lægesekretær til Neurologisk Klinik ved Aarhus Universitetshospital

Vi fik desværre ikke din ansøgning i første omgang – så vi prøver igen.

Neurologi er en dynamisk afdeling med flere subspecialer og derfor meget alsidige patientgrupper. Lægesekretærgruppen er normeret til 28 fuldtidsstillinger, som er fordelt på subspecialerne i klinikken, tre sengeafsnit og to akutte dagafsnit.

Vi søger en dygtig, uddannet lægesekretær, til en fast stilling på 37 timer/uge til vores sekretærteam i Neurologisk Klinik. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale.

Som ansat i Neurologisk Klinik vil du få vekslende arbejdsopgaver, som udover planlægning af patientforløb og lignende indeholder dage, hvor man bemander receptionen sammen med en kollega, samt dækning af akuttelefonen med mere.

Det er kendetegnende for Neurologisk Klinik, at man hjælper hinanden på tværs af subspecialerne, og er med til at se sine kollegers ressourcer og de muligheder, der byder sig. Dette gælder både mono- og tværfagligt, hvorfor det er vigtigt, at du sætter pris på et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor man har respekt for hinandens faglighed og kompetencer.


Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav)
  • er serviceminded, kan arbejde kreativt, hurtigt og fleksibelt
  • har lyst til at videreudvikle din faglighed
  • har lyst til og flair for at arbejde med ny teknologi og deltage i implementering
  • motiveres af udfordringer
  • er i stand til at træffe egne beslutninger
  • er målrettet, har gå-på-mod og tager initiativ og ansvar
  • har egne meninger, som du formår at kommunikere konstruktivt
  • kan lide at have mange bolde i luften i en omskiftelig hverdag

Vi tilbyder
  • spændende faglige udfordringer
  • en rummelig organisation, hvor der er plads og lydhørhed for, at du kan sætte dit præg på den måde, vi gør tingene på.
  • et rigtig godt samarbejde i afdelingen, både tvær- og monofagligt (inklusiv sommer- og julefest)
  • egne ansvarsområder
  • patientkontakt og vekslende arbejdsopgaver
  • medindflydelse på fordeling af arbejdsopgaver

Funktioner for lægesekretæren i vores klinik
  • Booking/indkaldelse af udredninger såvel som behandlinger
  • Administration og oprettelse af lægeprogrammer
  • Receptionsfunktion
  • Telefonbemanding
  • Notatafskrivning og forløbsregistrering
  • Indskanning
  • Håndtering af forespørgsler med mere

Udover det daglige arbejde vil der efter endt oplæring være senvagter til kl. 16.00, max. en hver 14. dag, og 3-4 weekendvagter årligt (mulighed for at arbejde hjemmefra i weekender).

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Ida Jensen på telefon 78 45 42 02 eller mail: idanje@rm.dk, eller ledende lægesekretær Anette Bloch Maizza på telefon 78 45 42 45 eller mail: anetmull@rm.dk.

Ansøgningsfrist d. 16. august 2021.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 33.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Anette Bloch Maizza
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31452
  • Quick-nr.
    413653
  • Indrykningsdato
    19-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Anette Bloch Maizza
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    31452
  • Quick-nr.
    413653
  • Indrykningsdato
    19-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.