Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Vær med til at gøre en forskel -Bioanalytikere/andet sundhedsfagligt personale søges til Ambulatorium for blodprøvetagning, Rigshospitalet.
Søger du en arbejdsplads med fokus på den gode patientkontakt, så har Ambulatorium for blodprøvetagning, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet – Blegdamsvej, 3 nynormerede stillinger til besættelse pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter.
Hos os kommer du til at gøre en forskel. Vi holder et højt professionelt niveau og sætter en ære i, at arbejdsglæden ligger tilsvarende højt.
Ambulatoriet udtager dagligt blodprøver på 500-700 voksne og 50 børn. EKG-optagelser foretages ikke af Afdeling for Klinisk Biokemi.
Der er 4 prøvetagningssteder på Blegdamsvej: 3 for voksne og 1 for børn. Arbejdsopgaverne består primært af betjening af patienter i reception, blodprøvetagning, udførelse af belastninger og svedtest. I det hæmatologiske ambulatorium skal der tillige påsættes prøver på instrument, da der skal foreligge analysesvar til lægesamtale eller behandling.
I ambulatoriet for børn, arbejdes der tæt sammen med Videncenter for Børnesmerter for smertedækning og distraktion ved blodprøvetagningen. Personalet er oplært i at give lattergas og at trække blodprøver fra CVK.
Vi arbejder med patienten i centrum
Vores kerneværdier er tillid, respekt og ansvar. Vi møder alle vores samarbejdspartnere med tillid og respekt for vores forskellige kompetencer og bidrager til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen. Vi er fleksible og udviser respekt over for patienternes behov.
Vi tilbyder
- En grundig introduktion og oplæring med fokus på at understøtte det gode patientforløb
- Deltagelse i et fællesskab med kompetent og engageret personale
- Et godt tværfagligt samarbejde både i afdelingen og med de kliniske afdelinger
- Rotation mellem de forskellige blodprøveambulatorier
- Høj faglighed og kvalitet, hvorfor oplæring af FADL-vagter og bioanalytikerstuderende, der deltager i prøvetagningen på de kliniske afdelinger, er en del af jobbet i ambulatoriet.
- En arbejdsplads, der lægger vægt på godt arbejdsmiljø
- Gode personaleforhold med bl.a. gratis kaffe/te og frugt, tæt på offentlige transportmidler og mulighed for personaleparkering.
- Stillingerne er vagtfrie og den daglige arbejdstid er placeret mellem kl. 7.15 og 15.30.
Vores ønsker til din profil
- Er uddannet bioanalytiker, laborant eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
- Er dedikeret til den daglige patientkontakt og serviceminded, så patienterne får den bedst mulige behandling
- Er rutineret i blodprøvetagning på voksne, og også gerne på børn
- Er udadvendt, positiv, har gode tværfaglige samarbejdsevner samt et godt overblik
- Er god til at arbejde selvstændigt og i teams
- Er fleksibel, ansvarsbevidst og i besiddelse af et godt humør
- Har kendskab til Labka og kalenderfunktionen i SP
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med 37 timers beskæftigelse pr. uge. Ansættelse den d. 1. oktober 2021, eller snarest derefter. Efter en oplæringsperiode, vil det være muligt at blive ansat i færre timer.
Løn -og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Regionernes lønnings- og takstnævn og Sundhedskartellet.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.
Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Lis Nielsen tlf. 3545 9855 (lis.lene.nielsen@regionh.dk) eller chef bioanalytiker Lone Christiansen tlf. 3545 2010 (lone.christiansen.03@regionh.dk).
Du kan også læse om afdelingen på vores hjemmeside: https://intranet.regionh.dk/rh/klinikker/diagnostisk-center/klinisk-biokemisk-afdeling/Sider/default.aspx
Ansøgningsfristen er d. 16.08.21. Vi forventer at samtaler afholdes i uge 34.
Ansøgning vedlagt eksamenspapirer samt eventuelle referencer sendes via linket i opslaget.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Lone Christiansen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
233634 - Quick-nr.
413714 - Indrykningsdato
20-07-2021 -
Ansøgningsfrist
16-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lone Christiansen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
233634 - Quick-nr.
413714 - Indrykningsdato
20-07-2021 -
Ansøgningsfrist
16-08-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannet Prøvetager til vores udkørende Team - mobillab.
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
19-06-2025Ansøgningsfrist
25-08-2025 -
Vagtbærende bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Immunologi, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
08-07-2025Ansøgningsfrist
22-07-2025 -
Holdånd, arbejdsglæde og sundhed i centrum: Vagtgående bioanalytiker søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet Glostrup. Her gør du en forskel, og sammen skaber vi resultater for patienterne
Almen praksis - Region Hovedstaden | Valdemar Hansens Vej 1, 2600 Glostrup
BioanalytikerOpslået
23-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Hvidovre Hospital søger bioanalytiker/sygeplejerske/radiograf
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
27-06-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025 -
Bioanalytiker til forskningslaboratoriet tilknyttet Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
18-06-2025Ansøgningsfrist
15-08-2025