Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg søger sygeplejersker til delestillinger i Ortopædkirurgisk Ambulatorium og Sengeafsnit O1 og O2.
Drømmer du om en afvekslende hverdag, hvor du får mulighed for at udfolde dine kreative evner og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer på tværs i den ortopædkirurgiske verden - så har du nu muligheden for, at det kan blive en del af din nye hverdag.Vi søger sygeplejersker med kirurgisk erfaring, som ønsker at bidrage til nytænkning af de ortopædkirurgiske patientforløb, samt være med til at forme en ny organisering og samarbejdsstruktur i specialet med tiltrædelse 1. oktober 2021 – gerne før hvis muligt.
Du vil komme til at arbejde delvis i ambulatoriet og delvis i ét af sengeafsnittene, og dermed få en bred indsigt i patientens samlede forløb og de arbejdsgange, der er i den forbindelse.
Afdelingens profil:
I de ortopædkirurgiske afsnit, Aalborg, som er en del af Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital, behandler vi patienter inden for 8 af de 10 ortopædkirurgiske subspecialer Ortopædkirurgi, Aalborg
I sengeafsnittene modtager vi akutte og elektive patienter.
Til ambulatoriet henvises patienter fra egen læge, kontrol efter behandling i skadestuen eller efter indlæggelse.
I alle afsnit er vi teamorganiseret indenfor de enkelte subspecialer, hvilket giver kontinuitet og mulighed for fordybelse i de enkelte patientforløb samt udvikling af både faglige og personlige kompetencer. Delestillingerne skaber mulighed for, at den enkelte sygeplejerske kommer til at styrke de tværgående patientforløb.
På sengeafsnittene er der ansat teamansvarlige sygeplejersker, der sammen med teamet, de tværfaglige samarbejdspartnere og ledelsen har et overordnet ansvar for, at kvalitet og udvikling prioriteres både fagligt og personligt. Der er et tæt samarbejde og man arbejder ”aldrig” alene. Man organiserer sig ofte i makkerpar, således det er trygt samtidig med, at vidensdeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen.
I ambulatoriet arbejdes der nogle dage selvstændigt, andre dage sammen med en ortopædkirurgisk læge til de mere komplekse patienter. Vores ambulatoriedage er meget varierede med mange forskellige sygeplejeopgaver, hvor der kan være mange bolde i luften på en gang. Vi har bl.a. en gipsefunktion, hvor vi foretager gipsbandagering af både indlagte og ambulante patienter (en funktion, der kræver en længere oplæringsperiode). Vi har dagligt telefonkonsultationer med patienter, der ringer ind med problemer og spørgsmål til deres forløb.
Vi sætter arbejdsmiljøet i højsædet, og ser medarbejderne som den vigtigste ressource. Vi bruger hinanden som sparringspartnere og vægter det kollegiale sammenhold og gode humør højt.
Har du lyst til at indgå i vores spændende speciale under nye omstændigheder, vil vi glæde os til, at vi sammen kan gøre vores patientforløb endnu mere sammenhængende end de er i dag. Derved vil vi gerne bidrage til at understøtte fællesskabet på tværs, således vores fleksibilitet og professionalitet styrkes mod NAU.
Kvalifikationer:
- gerne nogle års klinisk kirurgisk erfaring
- gerne erfaring fra skadestue el. lign hvor du har arbejdet med gipsbandagering
- interesse for korttidssygepleje, hurtigt skabe overblik og indsigt i patientforløbet
- interesse for sårpleje/behandling
- kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger
- lyst til og interesse for den ortopædkirurgiske patient og de pårørende
- arbejder kvalitetsbevidst inden for givne rammer og vilkår
- viser engagement og tager medansvar i en travl hverdag
- motiverende, glad og positiv adfærd, der kan bidrage positivt til vores arbejds- og læringsmiljø
Vi tilbyder:
- erfarne og hjælpsomme kollegaer
- høj prioritering af teamsamarbejdet i de enkelte sektorer
- godt arbejdsmiljø baseret på nært kollegialt samarbejde
- en spændende og udfordrende hverdag med mulighed for både faglig og personlig udvikling
- god mulighed for selvstændigt arbejde og indflydelse på løsningen af opgaverne
- 4 ugers introduktion med oplæring i relevante specialer
Dit primære ansættelsessted vil være i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling skal du på sigt og efter oplæring, forvente delvis at skulle arbejde i specialets sengeafsnit O1 eller O2.
I ambulatoriet arbejdes i dagtid, men på sengeafsnittene må forventes blandede vagter. Arbejdstidens placering kan ændres, hvilket altid vil være ud fra en faglig begrundelse og med et varsel på minimum 4 uger, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse i uge 33 til:
Afsnitsledende sygeplejerske Charlotte Christensen, Ortopædkirurgisk Ambulatorium 97662386
Afsnitsledende sygeplejerske Rikke Laursen, sengeafsnit O1. 97662361
Afsnitsledende sygeplejerske Susanne Højen, sengeafsnit O2 97662364
Ansættelsessamtaler afvikles i uge 34
Vi ser frem til at modtage din ansøgning online.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Charlotte Christensen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
11457 - Quick-nr.
413793 - Indrykningsdato
22-07-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Charlotte Christensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
11457 - Quick-nr.
413793 - Indrykningsdato
22-07-2021 -
Ansøgningsfrist
20-08-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejersker til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Hjørring
Aalborg Universitetshospital | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
09-04-2026Ansøgningsfrist
10-05-2026 -
Sygeplejerske søges til Akutmodtagelsen og Traumecentret, Akuthuset Hospitalsbyen
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
31-03-2026Ansøgningsfrist
23-04-2026 -
Sygeplejersker til Akutmodtagelsen, Aalborg Universitetshospital, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
SygeplejerskeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
27-04-2026 -
Bliv en del af lungeholdet….
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
15-04-2026Ansøgningsfrist
22-05-2026 -
Karkirurgisk Afdeling søger sygeplejerske med Udviklings- og Undervisningsansvar
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
23-03-2026Ansøgningsfrist
29-04-2026