Region Nordjylland

Sengeafsnit for Hjerte- og Lungekirurgi

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Vi søger sygeplejerske til vores velfungerende afdeling Hjerte-lungekirurgisk sengeafsnit T

Hjerte-lungekirurgisk sengeafsnit T søger sygeplejerske til fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale
 
Vil du arbejde individuelt, teamorienteret, målrettet og helhedsorienteret? 
Er din sygepleje baseret på samarbejde, omsorg og ligeværdighed?
Er du en god kollega, der ser samarbejde som fantastisk og nødvendigt?
Vi kan tilbyde et spændende og dynamisk afsnit med fagligt stolte og kompetente sygeplejersker.
 
Afsnitsprofil:
Vi har 20 sengepladser i afsnittet, hvor der indlægges indkaldte og akutte patienter med lidelser i hjerte, lunger og spiserør.
Afsnittet er præget af et højt kvalitets- og aktivitetsniveau, hvor samarbejde er i et must og vægtes højt.
I afsnittet møder du både den ukomplicerede og den meget komplekse patient. Dette gør sygeplejen afvekslende, udviklende og udfordrende. Der er et fagligt niveau, der byder på udfordringer både for novicen, men også for eksperten.
Der udelukkende sygeplejersker ansat, og sygeplejen er organiseret som tillempet primær sygepleje, hvor der arbejdes med makkerpar.
Vores ambulatorie er placeret på afsnittet, og der modtages patienter mandag til torsdag fra 13.30 – 15.20. Alle sygeplejersker dækker den funktion på skift.
Vi har 2 specialeansvarlige sygeplejersker for henholdsvis hjertekirurgien og lungekirurgien.
Ligeledes har vi en sygeplejerske med ansvar for hjerterehabiliteringen og en for lungerehabiliteringen.
Afsnittet modtager sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester samt social- og sundhedsassistent elever.
Der er ansat en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske samt 3 kliniske vejledere.
Derforuden har afsnittet en sygeplejerske med særlig klinisk funktion indenfor udvikling og undervisning.
 
Du skal være:
  • Fagligt engageret med lyst til at udvikle sygeplejen i et kirurgisk afsnit
  • God til at samarbejde mono- og tværfagligt
  • En sygeplejerske, der kan bevare overblikket og træffe beslutninger i pressede situationer
  • Indstillet på at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Interesseret i den spændende udfordring i at arbejde mod det nye Aalborg Universitetshospital (NAU)
  • Gerne erfaring med kirurgisk sygepleje
     
     
Vi kan tilbyde:
 
  • Et individuelt tilrettelagt og målrettet oplæringsforløb, med mentor og introduktionssygeplejerske
  • Et travlt, men velfungerende afsnit med fagligt kompetente sygeplejersker, der vægter sammenhængende og individuelle patientforløb af meget høj kvalitet
  • Et godt arbejdsmiljø
     
     
    I ansøgningen til stillingen oplyses referencer.
     
Om din ansættelse
På Aalborg Universitetshospital har vi besluttet, at vores sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter fremadrettet ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Formålet med denne ændring handler om:
 
  • At skabe en attraktiv og fremtidssikret arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt både i dybden og i bredden.
  • At skabe sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne.
  • At styrke din faglighed og dine kompetencer inden for det samlede speciale.
  • At give dig mulighed for fleksibilitet i arbejdsforholdene.
 
Dit primære ansættelsessted er Hjerte-lungekirurgisk sengeafdeling T, men du kan forvente ud fra en faglig begrundelse, eventuelt, også at skulle gøre tjeneste ved andre afsnit under Hjerte-lungekirurgisk afdeling. Det drejer sig for nuværende om følgende afsnit: Hjerte-lungekirurgisk ambulatorium
 
Indtil videre vil du være ansat i skiftende vagter. Arbejdstidens placering kan ændres med 4 ugers varsel, jævnfør det overenskomstmæssige varsel for ændring af vagtplaner. Nærmere information følger til ansættelsessamtalen.
 
 
Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Trine Søndergaard Dahl på telefon: 97 66 09 01
 
 
Ansøgningsfrist 22. august 2021.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 34.

 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Trine Søndergaard Dahl
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    11466
  • Quick-nr.
    413814
  • Indrykningsdato
    23-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Trine Søndergaard Dahl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    11466
  • Quick-nr.
    413814
  • Indrykningsdato
    23-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.