Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Læge søges til Tværfagligt Smertecenter, Herlev Gentofte Hospital

Et 9 måneders vikariat i Tværfagligt Smertecenter er nu ledigt for en engageret læge, som har erfaring med eller interesse for tværfaglig behandling af patienter med kroniske non-maligne smerter.

Arbejdet her vil være relevant for alle læger, da kroniske smerter kan forekomme hos alle patienttyper i alle specialer

Du har måske brug for relevant efteruddannelse? Eller du overvejer, om arbejde i rent ambulant regi med masser af udviklingspotentiale kunne være noget for dig?

Hvem er vi?

Smertecentret er en behandlingsenhed sammensat af overlæger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker, socialrådgiver og sekretærer. Smertecentret varetager vurdering og behandling af patienter med simple og komplekse kroniske ikke- maligne smerter ud fra den bio-psyko-sociale smertemodel. Alle Smertecentrets aktiviteter foregår ambulant.
Vi er vant til at uddanne læger, idet vi varetager den del af den anæstesiologiske hoveduddannelse, som vedrører kroniske smerter for kursisterne på Herlev Hospital.

Vores forventninger til dig

  • Du er læge – gerne speciallæge, men dette ikke en nødvendighed.
  • Evt. speciale er ikke vigtigt. Det afgørende er, at du kan lide at tale med patienter, og kan lytte.
  • Du skal kunne arbejde i et tværfagligt behandlerteam, der sammensættes afhængigt af den enkelte patients behov. 

Vi tilbyder bl.a.

  • En arbejdsplads med en meget forskelligartet patientpopulation, dog er alle patienter karakteriseret ved at have haft smerter i mere end 6 måneder. Vi behandler kun patienter over 18 år.
  • Grundig og individuelt tilrettelagt introduktion til specialet.
  • Vi starter dagen med 1 times tværfaglig konference, undervisning, supervision eller mødeaktiviteter. Herefter passer vi vores respektive ambulatorier.
  • Du kommer til at arbejde på lige fod med de andre læger, og får tildelt dit eget ambulatorium.

Om afdelingen:

Vi er en del af Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, men vores afsnit er beliggende på Gentofte matriklen.

Forventet tiltrædelsesstart

Så hurtigt som muligt.

Løn og ansættelsesforhold

  • Vi vil meget gerne tilbyde dig 37 timer ugentligt, men vi er villige til at tale om færre timer, hvis dette ønskes.
  • Arbejdstiden er hverdage fra 7.45 til 15.15, fredag dog til 14.45
  • Løn i henhold til gældende overenskomster for læger.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte afsnitsansvarlig overlæge Anne Hansen på telefon 38 67 21 21, hvor du også kan rekvirere stillings- og funktionsbeskrivelse.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Herlev Gentofte Hospital er pr. 1. august 2010 røgfrit, og personalet må ikke ryge i arbejdstiden på hospitalets matrikel.

Ansøgningsfrist:

Der er ansøgningsfrist mandag den 23. august 2021

Ansøgningsprocedure:

Samtaler forventes afholdt den 26. august 2021

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233690
  • Quick-nr.
    413839
  • Indrykningsdato
    23-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Gentofte Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Hansen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    233690
  • Quick-nr.
    413839
  • Indrykningsdato
    23-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-08-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.