Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Lymfødemterapeut til fast stilling i Fysio-og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus

Lymfødemterapeut til Fysio-og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus

 

Er du uddannet lymfødemterapeut og interesseret i at behandle patienter med lymfødem? Så finder du en spændende mulighed i Fysio- og Ergoterapiafdelingen på Holbæk Sygehus.

Vi søger en engageret fysioterapeut med lymfødemuddannelse til lymfødembehandling af ambulante og indlagte patienter 20 timer ugentligt. Hvis det ønskes kan stillingen eventuelt suppleres op til fuld tid indenfor et andet fagområde.

Lidt om os

Holbæk Sygehus er et akutsygehus med mange specialer. Fysio- og ergoterapeuterne indgår som en vigtig samarbejdspartner i patientforløb inden for de fleste af sygehusets specialer. Sygehuset ligger tæt på offentlig transport med gode pendlermuligheder.

I Fysio- og Ergoterapiafdelingen lægger vi vægt på inddragelse og kompetenceudvikling. Vi har et inspirerende arbejdsmiljø med høj trivsel, hvor alle bidrager aktivt.

 

Fysioterapeuterne er organiseret i selvstyrende teams, hvor den enkelte medarbejder bidrager i prioritering og daglig planlægning.

Vi kan tilbyde

  • Højt fagligt engagement og godt kollegialt fællesskab

  • Gode muligheder for indflydelse

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Du vil blive en del af et lymfødemteam bestående af to ambitiøse fysioterapeuter, der har fokus på høj faglighed, faglig sparring og gode relationer i det tværfaglige samarbejde. Lymfødemterapeuterne samarbejder om patientforløbene med reumatologer, bandagister og kommunale samarbejdspartnere.

 

Arbejdet består af lymfødembehandling til ambulante patienter med sekundært lymfødem, oftest relateret til kræftsygdom. Herudover varetager lymfødemterapeuterne i mindre omfang lymfødembehandling til indlagte patienter. Du modtager grundig introduktion til afdelingen og teamets arbejdsgange.

Vi søger en fysioterapeut

  • Der har interesse og gerne erfaring inden for lymfødemområdet

  • Der reflekterer over egen praksis og kan lide at arbejde selvstændigt

  • Der er opsøgende og i stand til at prioritere i opgaver

  • Der bidrager til et godt arbejdsmiljø

Det er et krav, at du

  • Har dansk autorisation som fysioterapeut

  • Har certificeret lymfødemuddannelse

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Er du interesseret i at blive vores nye kollega, glæder vi os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist: D. 28.08.2021

Samtaler forventes afholdt i uge 35

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:

Afdelingsterapeut: Helle Juhl Andersson eller TR-suppleant Anders Rutkjær Kristensen

Telefon: 59 48 46 20

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Andersson
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013583
  • Quick-nr.
    413923
  • Indrykningsdato
    28-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Helle Andersson
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    013583
  • Quick-nr.
    413923
  • Indrykningsdato
    28-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-08-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job