Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Afdelingslæge til kirurgisk sektion på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme

Afdelingslæge til kirurgisk sektion på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme 

Er du speciallæge i kirurgi, og har du interesse for øvre kirurgi samt optimering af behandlingsforløbene for palliative patienter og søger en stilling, hvor du kan udvikle både dig selv og patientbehandlingen, hvor du får gode kolleger, og hvor det er sjovt og spændende at gå på arbejde? Er du drevet af høj faglighed, har gode samarbejdsevner, og ser du muligheder frem for forhindringer?

Så er du lige præcis den kollega, vi søger!

Vi søger pr. 1. oktober 2021 eller snarest derefter en afdelingslæge til kirurgisk sektion på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme, Herlev Hospital.

 

Den opslåede stilling

Vi søger en speciallæge i kirurgi med interesse for øvre kirurgi og palliation, som vil blive tilknyttet vores team for øvre kirurgi. Du vil skulle indgå i en tværfaglig arbejdsgruppe vedr. optimering af behandlingsforløbene for vores palliative patienter. Du vil samtidig få mulighed for at udvikle din kirurgiske færdigheder inden for den øvre kirurg. Stillingen er med vagt.

Vi søger:

  • En dygtig og engageret kliniker, der prioriterer høj kvalitet i det kliniske arbejde, egen udvikling og udvikling af afdelingen.
  • En kirurg, der har lyst til at arbejde med standardisering af behandlingstilbuddene for vores palliative patienter.  
  • En kirurg med interesse for hernie- og galdekirurgi.
  • En kirurg, der kan arbejde tværfagligt.
  • En kirurg med interesse i vejledning og uddannelse af såvel studerende og yngre kollegaer som det øvrige personale i kirurgisk sektion.
  • En kirurg, der værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø og et velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og på hospitalet.
  • En kirurg med en vis interesse i forskning, og lyst til at deltage i undervisning på afdelingen.

 

Afdelingens funktioner

Afdelingens kirurgiske bemanding består aktuelt af 2 professorer, 21 overlæger, 9 afdelingslæger og en specialeansvarlig overlæge. Desuden har afdelingen et stort antal læger under uddannelse.

Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme er en kombineret medicinsk og kirurgisk enhed, der udreder og behandler patienter med gastroenterologiske og hepatologiske lidelser. Afdelingen er opdelt i en medicinsk og kirurgisk sektion med separate sengeafsnit og ambulatoriefunktion, men med fælles endoskopi. Til afdelingen er desuden knyttet et forskningslaboratorium.

Afdelingens optageområde omfatter ca. 425.000, hvilket gør den til en af de største i Danmark, med deraf følgende stort akutindtag.

Afdelingen er en universitetsafdeling, der deltager i studenterundervisningen og i speciallægeuddannelsen på alle niveauer.  

 

Kirurgisk sektion

’Øvre team’ varetager et ret stort volumen af hernie-galdekirurgi samt udredning af øvre GI-cancer.

Kolorektal teamet varetager benign og malign kolorektalkirurgi, kolorektal cancer, fistelkirurgi samt IBD-kirurgi. Vi har højt specialiseret funktion i analcancer og fistler.  

Akutteamet varetager behandling af alle typer akut kirurgi inkl. ”mindre traumer” og er ansvarlige for især de såkaldte AHA-patienter – akutte højrisiko abdominalkirurgiske patienter.

Endoskopiafsnittet er et stort selvstændigt afsnit i afdelingen med 7 fastansatte overlæger inkl. en professor. I afsnittet udføres almindelige og avancerede diagnostiske og terapeutiske endoskopiske procedurer som f.eks. EUS, ERCP, kolangioskopi, dobbeltballon enteroskopi.

Der er generelt i afdelingen et aktivt forskningsmiljø på højt internationalt fagligt niveau.

 

Forskning og faglig udvikling

Afdelingen satser målrettet på uddannelse og forskning. I 2019 blev der nedsat et lokalt forskningsudvalg, hvor medlemmerne af udvalget har til opgave yderligere at udbygge de eksisterende forskningsmiljøer til en synlig, professionel og robust forskningsorganisation. Derudover har udvalget til opgave at opdyrke et levende forskernetværk for både mere og mindre erfarne forskere i afdelingen.

 

Om stillingen

Hvis du ansættes som afdelingslæge, vil du indgå i bagvagtslaget med en 2-delt tilstedeværelsesvagt. Der er p.t. 17 i vagtlaget. Der er yderligere 2 forvagter, 2 mellemvagter og en tilkaldebagvagt (B2) i vagt.

 

Faglig bedømmelse

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan dokumentere kompetencer inden for alle de syv lægekompetenceområder (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator/organisator, sundhedsfremmer, akademiker/forsker og underviser, professionel). Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af dine oplysninger om og dokumentation for dine kompetencer inden for alle syv kompetenceområder.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tillæg efter kompetencer og ansvarsområder aftales i forbindelse med ansættelsen.

Udførlig stillingsbeskrivelse og uddannelsesplan afhandles endeligt efter ansættelsen og efter vurdering af eksisterende kompetencer.

 

Praktiske oplysninger: Du er meget velkommen til at kontakte konst. ledende overlæge Jakob Lykke, jakob.lykke@regionh.dk

Ansøgningsfrist: Fredag den 13. august kl. 12.00.

Samtaler: Forventes afholdt i uge 33 og 34.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Jakob Lykke
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233781
  • Quick-nr.
    414029
  • Indrykningsdato
    30-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jakob Lykke
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233781
  • Quick-nr.
    414029
  • Indrykningsdato
    30-07-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-08-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job