Blodbank og Immunologi - Fælles
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Klinisk assistent til Det Danske Bloddonorstudie
Er du læge og interesseret i at arbejde i et professionelt og inspirerende forskningsmiljø, der inkluderer både forskning og drift? Har du erfaring med opsætning og indsamling af data i storstilede projekter? Kan du lide analytisk arbejde med store og komplekse data samt publicering af videnskabelige artikler? Så har vi jobbet til dig.Vi søger en forsker til Det Danske Bloddonorstudie (DBDS). Du kommer til at arbejde som en del af DBDS med base på afdelingen Blodbank og Immunologi hos lærestolsprofessor Christian Erikstrup.
Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2021 eller efter aftale.
Arbejdspladsen tilbyder
Vi tilbyder et interessant, udfordrende, professionelt og inspirerende miljø, der inkluderer både forskning og drift. Du bliver en del af et voksende videnskabeligt fællesskab. Vi har videnskabelige møder på afdelingen og nationale videomøder ugentligt samt større seminarer om såvel studiets drift som videnskab. Vi tilbyder en stor fleksibilitet i stillingen.
DBDS er et stort nationalt forskningsprojekt. Studiet bygger på en af verdens største biobanker med 135.000 deltagere, der kombinerer laboratorieforskning, registerdata og indsamlede fænotypedata fra fx spørgeskemaer. Der forskes i bl.a. genetiske og plasma-biomarkører for sygdom.
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 170 ansatte og varetager produktionen af blodkomponenter, transfusionsmedicinske analyser og rådgivning, transplantationsimmunologiske analyser, udredning og rådgivning, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter. Læs mere om afdelingen her.
Jobbet
Du får en central rolle i alle aspekter af studiet, lige fra rekruttering af donorer til fremstillingen af studiets resultater i videnskabelige artikler og på internationale konferencer. Dette vil være i tæt samarbejde med forskellige personalegrupper på de forskellige matrikler i Region Midtjylland. Derudover er der et tæt samarbejde med Region Nordjylland, Region Syd, Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor der også rekrutteres donorer til studiet.
Du skal
- deltage aktivt i vores ugentlige videomøder i DBDS og forskergruppemøde for yngre forskere
- deltage i vejledningen af speciale- og ph.d.-studerende i DBDS-forskningsgruppen
- deltage aktivt i forbindelse med driften af DBDS herunder opsætning og validering af nye spørgeskemaer
- være kontaktperson for personalet fra de relevante afdelinger ifm. inklusion af donorer i DBDS
- udføre selvstændig forskning inden for projektets rammer
- deltage aktivt i udformningen af dataanmeldelser, etiske protokoller samt fondsansøgninger
- deltage aktivt i møder med udenlandske samarbejdspartnere, der kan forekomme i udlandet.
Vi lægger vægt på følgende kompetencer
- du er uddannet læge og har erfaring inden for koordinering af større projekter
- du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper
- du har solid forskningserfaring inden for statistik og epidemiologi
- du har publiceret videnskabelige artikler som førsteforfatter i internationale, peer-reviewed tidsskrifter
- du kan arbejde med programmeringssprog og analyseværktøjer, f.eks. STATA og R
- du har erfaring med Danmarks Statistiks registre og analyse-miljø samt arbejdsgange med upload af data
- du har en høj kvalitetssans, blik for detaljer og kan håndtere mange bolde i luften samtidig
- du er i stand til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team
- du er struktureret, engageret, har en positiv tilgangsvinkel til arbejdet og er villig til at påtage dig nye opgaver og takle nye udfordringer
- du har stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk – både i skriftlig og mundtlig form
- du har kendskab til og forståelse for sundhedsjuridiske problemstillinger og processer
- erfaring med deltagelse i internationale og nationale konferencer er en fordel
- erfaring som projektleder og underviser vil være en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til gældende overenskomst i Region Midtjylland med mulighed for tillæg efter kvalifikationer. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard 99 og Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningen sendes via nedenstående link og bedes udformet på dansk og skal være modtaget senest den 17. august 2021. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart derefter.
Ansøgningen skal ledsages af curriculum vitae, komplet publikationsliste og anbefaling fra tidligere ansættelser.
Yderligere spørgsmål til opslaget kan rettes til leder af forskningsgruppen lærestolsprofessor Christian Erikstrup; christian.erikstrup@skejby.rm.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Christian Erikstrup - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk immunologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
31495 - Quick-nr.
414288 - Indrykningsdato
05-08-2021 -
Ansøgningsfrist
17-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Christian Erikstrup - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk immunologi - Ansættelsesform
Projektansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
31495 - Quick-nr.
414288 - Indrykningsdato
05-08-2021 -
Ansøgningsfrist
17-08-2021 (udløbet)