Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske søges til et spændende onkologisk team

Brænder du for onkologisk sygepleje, så har du nu muligheden for at blive en del af vores specialiserede afdeling med motiverede og udviklingsorienterede sygeplejersker på Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet.

Vores afdeling hedder onkologisk afsnit 5014/5012, og specialet er mave/tarm kræft.  Vi er en integreret afdeling, hvor du primært vil blive tilknyttet sengeafsnittet, men også med mulighed for vagter i vores ambulatorie.

I sengeafsnittet er der plads til 10 indlagte patienter. Vi modtager patienter, som skal indlægges akut med bivirkninger til medicinsk kræftbehandling, samt komplekse patienter med komplikationer til deres kræftdiagnose.

Hos os får du brug for alle dine kompetencer som sygeplejerske. Dagene svinger mellem akutte modtagelser af sepsis patienter, sub-ileus, patienter med svært nedsat ernæringstilstand, svær kvalme, stort output, optimering af almen tilstand, og indlæggelser med mere fokus på det psykosociale. Der er palliations samtaler, samtaler om optimering af livskvalitet, koordinering med tværfaglige samarbejdspartnere, hospice, kommune, kræftens bekæmpelse, og ikke mindst pleje til terminale patienter.

Det er vigtigt for os at yde patient- og pårørendefokuseret sygepleje. Vi har aldrig patienter på gangen.

Vi søger en kollega, der:

  • Ønsker at bidrage til vores gode arbejdsmiljø
  • Ønsker at have egne ansvarsområder på sigt f.eks. ernæring, palliation, dokumentation, smerter, akut sygepleje, etnisk sygepleje, studerende m.m.
  • Nytænkende og handlekraftig
  • Har modet på at arbejde med alvorligt syge patienter og pårørende
  • Trives i en travl hverdag med vekslende arbejdsopgaver
  • Kan arbejde hver 3. weekend, blandede vagter, vagtbyrde ca. 6-8 pr. måned

Vi kan tilbyde dig

  • Et års fast introduktionsprogram, oplæringsforløb med tilknyttet mentor
  • Kemokursus
  • Onkologisk grundkursus
  • På sigt mulighed for specialuddannelsen i Kræftsygepleje
  • Mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer gennem; kurser, konferencer, daglige sygeplejekonferencer, ugentlig palliation og tværfaglige konferencer
  • Ugentlig gruppe supervision ved psykolog
  • Et arbejdsmiljø hvor der er plads til helt nyuddannede, og erfarne specialiserede kræftsygeplejersker

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Du er velkommen til at ringe og høre meget mere om stillingen hos: Afdelingssygeplejerske Jane Mørch Mechlenburg tlf. 35451154

Ansøgningsfristen er den 19. september kl. 12.00. Samtaler efter aftale.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Jane Mechlenburg
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233970
  • Quick-nr.
    414474
  • Indrykningsdato
    10-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Jane Mechlenburg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    233970
  • Quick-nr.
    414474
  • Indrykningsdato
    10-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Attraktiv og meningsfuld sygeplejerskestilling til ambulatorium for større børn B294 i Glostrup

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
31-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med interesse for dobbeltdiagnose? Har du lyst til at være en del af stærkt fagligt og kollegialt fællesskab?

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
02-09-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du have en tryg start, verdens bedste kollegaer og samtidig blive rigtig dygtig til kirurgisk sygepleje? Så kom til K1 afsnittet for elektiv kirurgi i Abdominalcenter K1

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
28-07-2026

Ansøgningsfrist
23-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forebyggelsesinstruktør på fuld tid søges til Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
05-08-2026

Ansøgningsfrist
25-08-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til fast stilling i gynækologisk ambulatorium

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
13-08-2026

Ansøgningsfrist
03-09-2026