Region Hovedstaden
Havnevej 25, 3100 Hornbæk
Social- og sundhedsassistent til et unikt hospital i Hornbæk
Vil du være en del af et engageret team i naturskønne omgivelser, så har vi et drømmejob til dig med rehabilitering på Afdeling for Rygmarvsskader.
Afdeling for Rygmarvsskader behandler og træner mennesker til at opnå et aktivt og deltagende liv. Her kan du udvikle kompetencer inden for rehabiliterende sygepleje, og aktivt være med til at sætte rehabiliterende sygepleje på dagsordenen.
Hospitalet har 2 sengeafsnit og en stor terapi med de nyeste træningsfaciliteter. Vi arbejder i et inspirerende miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtige værdier. Teamet består af sygeplejersker, læger, terapeuter, sekretærer, portører, psykolog og socialrådgiver, - her er alle en vigtig del af et stærkt og udviklende tværfagligt samarbejde med fokus på sammenhængende patientforløb. Vi tager hånd om alle aspekter af sygeplejen og vores kerneydelse er blandt andet patientens blære/tarmfunktion, smerter, spasmer, tryksårsforebyggelse, sårpleje, træning i almindelig daglig livsførelse, undervisning og vejledning.
En vigtig del af rehabiliteringen er, at vores patienter er hjemme i weekenden for at afprøve livet og dagligdagen, inden de udskrives. Herigennem opbygges vores tætte samarbejde med patienternes hjemkommuner. Vi samarbejder tæt med patient og pårørende igennem hele rehabiliteringsforløbet. Patienterne udarbejder målsætning for deres eget forløb i tæt samarbejde med det tværfaglige team.
Vores arbejde tager udgangspunkt i "Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet - Rehabilitering i Danmark" (2004)
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”.
Vores patienter er i alle aldre, funktionsniveauer og skadesomfang - fra nyskadet til kontrolforløb, der skal have justeret funktioner og færdigheder. Deres indlæggelse kan variere fra 4 uger til 8 måneder. Alle patienter følges livslangt i afdelingen. Patientgruppen har i RYK (rygmarvsskadede i Danmark) en interesseorganisation, som vi har et tæt samarbejde med.
Du får et 4 ugers introduktionsprogram, hvor du danner makkerpar med en erfaren sygeplejerske og efterfølgende opfølgning med klinisk sygeplejespecialist og sygeplejefaglige tovholdere.
Du kommer til at samarbejde med en erfaren og bred sammensat personalegruppe, som brænder for rehabiliterende sygepleje og kan lide at arbejde sammen.
Vi arbejder på et undervisningsprogram, som skal give sygeplejegruppen mulighed for certificering inden for den rehabiliterende sygepleje til rygmarvsskadede patienter.
Vi lægger vægt på, at du er åben, ærlig, nysgerrig og tør stå ved dine holdninger gennem de gode og faglige argumenter.
Social- og sundhedsassistentstillingen er i skiftende vagter, fuld tid og vagt hver 4. weekend, og med tiltrædelse pr. 1. oktober – eller hurtigst muligt efter aftale.
Er du blevet nysgerrig, så kontakt
Afdelingssygeplejerske Maria Johannesen tlf. 38 63 19 61, mail: maria.johannesen@regionh.dk eller afdelingssygeplejerske Edith Nielsen tlf. 38 63 19 60, mail: sidse.edith.nielsen@regionh.dk, hvor du også kan aftale en kop kaffe og rundvisning i afdelingen
Ansøgningsfrist: onsdag den 8. september 2021, kl. 12.00.
Samtaler afvikles: løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest, og det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du har en ren børneattest.
Yderligere information kan findes på vores hjemmeside her
Afdeling for Rygmarvsskader er en højtspecialiseret afdeling med 43 sengepladser og er en udefunktion i Neurocentret, Rigshospitalet. Som en del af hospitalsplanen i Region Hovedstaden flytter afdelingen ind i et helt nybygget Neurorehabiliteringshus på Rigshospitalet, Glostrup matriklen i 2023 – en flytning, hvor vi meget gerne vil have dig med!
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Sidse Edith Nielsen - Adresse
Havnevej 25, 3100 Hornbæk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
234031 - Quick-nr.
414605 - Indrykningsdato
13-08-2021 -
Ansøgningsfrist
08-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Havnevej 25, 3100 Hornbæk -
Kontaktperson
Sidse Edith Nielsen - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
234031 - Quick-nr.
414605 - Indrykningsdato
13-08-2021 -
Ansøgningsfrist
08-09-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Socialpædagog Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Åbjergvej 32, 3600 Fred
Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælperOpslået
02-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til nattevagtstilling søges til Psykiatrisk Center København, affektivt sengeafsnit 6111
Psykiatrisk Center København | Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Social- og sundhedsassistent til nattevagter på Akut psykiatrisk modtageafsnit D3, Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2605 glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
29-05-2025 -
Vil du arbejde med unge i psykiatrien? Bliv en del af ungdomspsykiatrisk afsnit – B204
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistentOpslået
01-05-2025Ansøgningsfrist
20-05-2025 -
Fleksibel vagtplan, gode kollegaer og mulighed for videreuddannelse – Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent søges til afsnit 19.2
Psykiatrisk Center København | Gentofte hospitalsvej 19, 2900 Hellerup
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
22-05-2025