Fysio- og Ergoterapi
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en ergoterapeut i stilling som videnskabelig assistent til forskningsprojekt om senfølger efter COVID-19
Fuldtidsstilling som videnskabelig assistent til spændende forskningsprojekt om senfølger efter COVID-19 er ledig til besættelse fra 1. oktober 2021 til 30. juni 2022. Stillingen er på 37 timer pr. uge.Med stillingen ønsker vi at forberede et ph.d.-studie på området og søger derfor en videnskabelig assistent, der har ambitioner om en ph.d.-uddannelse, til det forberedende arbejde.
I samarbejde med DEFACTUM, Post COVID-19 Klinikken samt Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospitalsenheden Vest vil vi videreføre et forskningsprojekt om senfølger efter Covid-19, og betydningen heraf på hverdagsliv og arbejdsevne.
Fra medio 2020 har Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital (AUH) i tæt samarbejde med Post COVID-19 Klinikken ved Infektionssygdomme, AUH haft et ambulant spor med udredning af patienter med senfølger efter covid-19. Der foreligger for nuværende data på 350 patienter, en population der fortsat stiger.
Som videnskabelig assistent vil dine opgaver blive at
- bidrage til en videnskabelig artikel på området
- sikre monitorering af dataindsamling
- varetage patientarbejde i Post COVID-19 Klinikken svarende til en halv dag om ugen
- beskrive protokol for ph.d.-projekt
- søge midler til ph.d.-projekt.
Vores forventninger til dig er, at du
- er uddannet ergoterapeut
- har erhvervet en kandidatgrad
- har ønske om en ph.d.-uddannelse
- gerne har minimum to års erfaring med klinisk arbejde
- har gode skriftlige og mundtlige færdigheder på dansk og engelsk
- har gode relationelle kompetencer og erfaring i at indgå i samarbejde med andre faggrupper.
Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor du
- bliver en del af et stærkt forskningsmiljø i Fysio- og Ergoterapi, AUH og ved Folkesundhed og rehabiliteringsforskning, DEFACTUM i samarbejde Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Hospitalsenhed Vest
- kan udvikle dine forskningsmæssige kompetencer
- får erfaring med projektledelse
- får kliniske opgaver inden for forskningsfeltet
- får en relation til den kliniske praksis og terapeuterne inden for infektionssygdomme
- tilknyttes et stærkt og kompetent vejlederteam.
Fysio- og Ergoterapi på AUH er en stor afdeling med knap 200 medarbejdere, og vi dækker stort set samtlige specialer med både indlagt og ambulant aktivitet. Vi har høje ambitioner inden for både patientbehandling, uddannelse og forskning. I stillingen som videnskabelig assistent vil du få kolleger i afdelingens forskningsenhed med ph.d.-studerende, udviklingsterapeuter, lektor og gæsteprofessor. I forskningsenheden lægger vi vægt et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og med rig muligheden for dialog og sparring.
Læs enhedens seneste årsrapport samt nyhedsbrev
Nyhedsbrev juli 2021
Årsrapport januar 2020-juni 2021
DEFACTUM har i en årrække haft en stor rolle i udviklingen af rehabiliteringsfeltet i Danmark og har derfor naturlig interesse og viden om området. I DEFACTUM er der et stort og godt forskningsmiljø med lektorer, professorer og ph.d.-studerende. Forskningsmiljøets styrke afspejles i en stor videnskabelig produktion, stor grad af ekstern finansiering og et godt arbejdsmiljø.
Du får ansættelse i Fysio- og Ergoterapi, AUH og du vil referere til Funktionsleder Birgitte Bille Brahe og afsnit 1, som bl.a. dækker infektionssygdomme. Din fysiske arbejdsplads vil blive fordelt svarende til tre dage om ugen ved AUH og to dage om ugen ved DEFACTUM, P.P. Ørumsgade 11, 8000 Aarhus C.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Ansøgningsfrist den 26. august 2021. Samtaler afvikles den 30. august 2021 i tidsrummet 13.00-16.00.
Information om stillingen, ledende terapeut i afdelingsledelse Helle Kruuse-Andersen på helle@aarhus.rm.dk eller på 4110 5444. Information om forskningsprojektet kan Lisa Østergaard, seniorforsker ved DEFACTUM & Fysio- og Ergoterapi, AUH kontaktes på lisaoest@rm.dk eller på 2145 2444.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Helle Kruuse-Andersen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
31673 - Quick-nr.
414668 - Indrykningsdato
16-08-2021 -
Ansøgningsfrist
26-08-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Helle Kruuse-Andersen - Stillingstyper
Ergoterapeut med specialfunktion - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-10-2021 - Regionens jobnr.
31673 - Quick-nr.
414668 - Indrykningsdato
16-08-2021 -
Ansøgningsfrist
26-08-2021 (udløbet)