Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 9, 4000 Roskilde

Bioanalytiker

 

Bioanalytikerstillinger på Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, afsnit Roskilde.

Er du bioanalytiker og brænder for at arbejde på en Patologiafdeling, samt at være en del af et stort dynamisk laboratorie, så har du nu muligheden for at søge en vores opslåede bioanalytikerstillinger.

Vi har i vores Histologi team to faste bioanalytikerstillinger på hver 37 timer. Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

 Vi søger en kollega, der:

  • Er autoriseret bioanalytiker med interesse/erfaring inden for patologien og meget gerne med kendskab til mikrotomi.

  • Er fleksibel og ansvarsbevidst

  • Er omhyggelig, kvalitetsbevidst og serviceorienteret

  • Aktivt vil medvirke til et godt arbejdsmiljø med en positiv indstilling.

  • Vil bidrage til et konstruktivt arbejdsfællesskab og som både kan samarbejde og arbejde selvstændigt

  • Kan bevare overblikket i en travl, omskiftelig og kompleks hverdag

  • Har mod på udfordringer og forandringer

  • Der aktivt vil bidrage til kvalitets-forbedringer og -optimeringer i rutineproduktionen

Vi tilbyder en afdeling, hvor:

  • Du får en grundig individuel oplæring

  • Du har medansvar for arbejdsopgaverne

  • Alle medarbejdere er dygtige og engagerede

  • Du udvikles fagligt og personligt

  • Vi samarbejder på tværs af faggrupper

  • Dit arbejde betyder noget for den enkelte patients behandlingsforløb

  • Du har indflydelse på egne arbejdstider efter endt oplæring

Laboratoriets organisering:

Bioanalytikergruppen er inddelt i fire teams. Hvert team har en teamsuperbruger med fagligt driftsansvar. Opdelingen i teams er ud fra en kombination af funktioner og organer, hvor alle teams også varetager funktioner for hele afsnittet.

Følgende funktioner ligger i Histologi teamet:

  • Modtagelse og visitering af alle prøver med undtagelse af de hæmatologiske

  • Simpel udskæring

  • Biokompleks udskæring af GAS præparater (ved bioanalytiker)

  • Kompleks udskæring (ved læge)

  • Vævspræparering

  • Manuel og automatiseret indstøbning

  • Klargøring af blokke og etiketter for hele produktionen med undtagelse af mamma-præparater

  • Mikrotomi af div. organtyper (fælles opgave på tværs af teams)

  • Elektronisk databehandling i Patologisystemet

  • Vedligeholdelse og rengøring af apparatur

  • Laboratorie opvask

 

Hos os får du:

Et spændende job i en travl, alsidig og udviklingsorienteret afdeling med fokus på kerneopgaven. Vi har en stor grad af medindflydelse og arbejder sammen om at opretholde og vedligeholde et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk.

I starten af din ansættelse vil du skulle arbejde i afdelingens officielle åbningstid dvs. fra kl. 8.00 til 15.30/15.00(fredag). Efter endt oplæring har du mulighed for at have indflydelse på dine arbejdstider, dvs. at du efter nogle faste rammer/regler kan planlægge din arbejdstid mellem kl. 6.30-18.00. Vi har pt. én fast arbejdsdag til kl. 18 hver 2. uge.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, og lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Vil du vide mere:

Har du spørgsmål, eller ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte ledende bioanalytiker Tine Jakobsen, tlf. 23 32 74 27, teamsuperbruger for teamet Helle Kirsten Larsen, tlf. 23 32 73 72, eller tillidsrepræsentant Charlotte Bache, tlf.: 93 56 61 99

Samtaler:

Har dette fanget din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes online via linket i stillingsopslaget. Ansøgningsfrist den 13. september 2021. Vi forventer, at afholde samtaler den 17. september.

Patologiafdelingens organisering, profil og uddannelsesansvar:

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde og Næstved. Afdelingen betjener således alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen. 

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af den ledende overbioanalytiker og den ledende overlæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt 160 ansatte, heraf ca. 90 bioanalytikere og laboranter. Hvert af de to afsnit ledes af en afsnitsledelse.

I Roskilde består afsnitsledelsen af to ledende bioanalytikere. Derudover er afsnittet sammensat af ca. 60 bioanalytikere/laboranter, heraf 1 ledende bioanalytiker med ansvar for stabsfunktioner, 1 bioanalytiker med ansvar for IT, 2 bioanalytikerundervisere, 4 teamsuperbrugere med fagligt driftsansvar for hver af de fire laboratorieteams, samt en række faglige superbrugere indenfor de forskellige laboratorieområder.

De øvrige faggrupper på afsnittet i Roskilde består af 35 speciallæger/reservelæger, 9 lægesekretærer/studentermedhjælpere, 1 ledende lægesekretær, 4 molekylærbiologer, heraf 1 med fagligt ansvar for FLOW-analyser, 1 med fagligt ansvar for FISH-analyser og 1 DCB-projektleder.

Vi forventer, at samle hele Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge, indenfor en kortere årrække.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Tine Jakobsen
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    013782
  • Quick-nr.
    414919
  • Indrykningsdato
    20-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Tine Jakobsen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    013782
  • Quick-nr.
    414919
  • Indrykningsdato
    20-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsfagligt personale til bloddonortapning

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 32, 4200 Slagelse
Bioanalytiker

Opslået
02-05-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker til klinisk mikrobiologisk afdeling Region Sjælland

Slagelse Sygehus  |  Ingemannsvej 46, 4200 Slagelse
Bioanalytiker

Opslået
13-04-2025

Ansøgningsfrist
26-05-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Bioanalytiker Klinisk Immunologisk Laboratorium Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 77B, 4700 Næstved
Bioanalytiker

Opslået
25-04-2025

Ansøgningsfrist
18-05-2025