Region Midtjylland

Kvalitet og Sundheds-it

Sundvej 30, 8700 Horsens

Erfaren innovationskonsulent søges til Regionshospitalet Horsens

Erfaren Innovationskonsulent, der brænder for samarbejdet med sundhedsfagligt personale, søges til Regionshospitalet Horsens
 
Vi ønsker at styrke vores lokale innovationsarbejde. Det betyder, at vi har brug for en erfaren innovationskonsulent, der brænder for at arbejde med innovations- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger.

Vi tilbyder en spændende hverdag med gode kolleger, hvor der er plads til gode ideer, humor, faglighed og udfordringer. Vi vægter fleksibilitet, et godt arbejdsmiljø og at der er gode muligheder for selv at påvirke opgaver og arbejdsdag. Vi er et mindre hospital, hvor der er kort fra aftale til handling, og vi sætter en ære i at finde fleksible løsninger til gavn for de kliniske afdelinger og i sidste ende patienterne. Vi er tæt på klinikerne, og kan derfor hurtigt vise vores ansigt og tilbyde vores hjælp.

Dit arbejdsområde
Regionshospitalet Horsens har en stærk tradition for at udvikle innovative løsninger, der forbedrer patientoplevelsen og letter de kliniske afdelingers arbejde i praksis. Hospitalet ønsker at fastholde og udbygge innovationsarbejdet med ansættelsen af en innovationskonsulent i Kvalitet og Sundheds-IT.

Opgaverne består bl.a. af:
  • skabe fornyet fokus, interesse og evne til innovation internt på hospitalet
  • hjælpe de kliniske afdelinger i realiseringen af deres ideer
  • varetage opgaver i relation til Nordic Health Lab, der er et nyetableret netværk af hospitaler og kommuner, der sammen med bl.a. private aktører skal medvirke til at afprøve og udvikle innovative løsninger i sundhedsvæsenet
  • varetage opgaver i relation til de regionale samarbejdsfora vedr. innovation
  • bidrage til evt. fondsansøgninger i forbindelse med større innovationsprojekter

Dine resultater skabes ved at hjælpe og understøtte fagpersoner på tværs af hospitalet, så du skal have lyst og evne til at skabe tillidsfulde relationer med forskellige faggrupper.

Vores erfaring er, at innovative løsninger, der løfter afdelingernes arbejde og patientbehandlingen, ofte er IT-baserede. Derfor er interesse for IT et godt grundlag for stillingen, men du behøver ikke have en egentlig IT-baggrund.
 

Dine kvalifikationer

Vores ønske er, at du
  • Har en relevant uddannelse. Det kan være en sundhedsuddannelse, en uddannelse indenfor IT/Kommunikation eller noget helt tredje.
  • Er erfaren projektleder og innovationskonsulent, der selvstændigt kan drive projekter og processer
  • Har lyst til at samarbejde, og er åben og fleksibel for i perioder at løse andre opgaver

Vi glæder os til at høre om, hvilke yderligere kvalifikationer, du har, der er relevante for stillingen.

Du kommer til at indgå i netværk og samarbejder med nationale og regionale aktører.

Din vigtigste motivation og fokus er at omsætte ideer til praksis.
 

Kort om Afdelingen

Kvalitets-teamet udgør sammen med Sundheds-IT-teamet afdelingen for Kvalitet- og Sundheds-IT. Afdelingen er et af fire funktionsområder i Administrationen

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til chef for Kvalitet og Sundheds-IT Helle Lindkvist, tlf. 6161 4433, mail: helkjl@rm.dk

Du kan læse mere om hospitalet på www.regionshospitalet-horsens.dk
Tiltrædelse: 1. november 2021
Ansøgningsfrist: 8/9 2021
Samtaler forventes afholdt i uge 37
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: Fuld tid.
Arbejdssted: Horsens

FAKTA:
RH Horsens primære optageområde er borgere bosiddende i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. Samlet er optageområdet pt. på 220.000 borgere. Det forventes, at Regionshospitalet Horsens optageområde frem mod 2030 vil stige med 18.000 borgere svarende til 8 %.






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Helle Lindkvist Kjeldsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    31812
  • Quick-nr.
    415058
  • Indrykningsdato
    24-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Helle Lindkvist Kjeldsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    31812
  • Quick-nr.
    415058
  • Indrykningsdato
    24-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    08-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Engageret ergoterapeut søges til Sengeafsnit S10, Afdeling for Psykoser!

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Ergoterapeut

Opslået
13-06-2025

Ansøgningsfrist
10-07-2025