Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Speciallæge, øre-næse-hals-anæstesiologisk afsnit, Vejle
Vi søger en engageret, dygtig og samarbejdsorienteret speciallægekollega pr. 01.12.21 eller efter aftale.
Øre-næse-hals-anæstesiologisk afsnit varetager årligt omkring 2100 anæstesier. Der bedøves til elektiv og akut øre-næse-hals-kirurgi, bronkoskopier i forbindelse med kræftudredning samt til øjenkirurgi. Afsnittet varetager desuden funktion med sedation af børn til nuklearmedicinske undersøgelser.
På afsnittet er 4 faste speciallæger.
Da der på afsnittet jævnligt bedøves børn, vil en formel børneanæstesiologisk kompetence foretrækkes, men det er ikke et krav. Vedvarende kompetenceudvikling i både luftvejshåndtering og børneanæstesiologiske kompetencer vægtes højt i gruppen. Afsnittet deltager aktivt i forskning.
Vores afdeling:
Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Middelfart Sygehuse er en del af Sygehus Lillebælt, og vi er en afdeling, hvor velorganiserede patientforløb og høj kvalitet i behandlingen prioriteres. Vi vil gerne faglig og personlig udvikling, kvalitet og uddannelse og prioriterer dette højt i en hverdag, som er præget af planlagte indgreb.
Simulationstræning er en vigtig del af kompetencevedligeholdelse på afdelingen. Der afholdes flere gange årligt simulationstræning på både øre-næse-hals-afsnittet samt de øvrige operationsafsnit og intensiv.
Afdelingen varetager tillige anæstesi til organ-, plastik- og urinvejskirurgi, herunder anæstesi til udredning for diverse kræftpakker, samt anæstesi til ortopædisk alloplastik-kirurgi, dagkirurgi til skulder- og knækirurgi samt rygkirurgi i Middelfart.
Som speciallæge deltager man endvidere i anæstesi til ECT-behandlinger og DC konverteringer i Vejle.
I Middelfart har vi et selvstændigt tværfagligt smertecenter.
Der er i afdelingen et opvågnings- og intermediært afsnit, samt et intensivt afsnit med 7 senge til både kirurgiske og medicinske indlæggelser.
Vi har det meste af vores kirurgiske aktivitet i dagtiden med 18-20 lejer, og har akut medicin og intensiv terapi døgnet rundt. Der er årligt godt 250 nødkald i huset, udover hjertestopkald og MAT-kald.
Vi har opdateret ultralydsudstyr til blokadeanlæggelse, avancerede i.v.-adgange, gastrisk UL og FATE/FAST.
Vagten varetages af en for-og bagvagt samt en rådighedsvagt, og dækker både intensiv og operationsafsnit. Børneanæstesiologisk vagthold varetager alle transporter og anæstesier af børn
Ledelsesmæssigt er vi organiseret i teams, bestående af afdelingssygeplejerske, specialeansvarlig
sygeplejerske og speciallæger i hvert enkelt afsnit. På afdelingen er ansat 18 speciallæger, samt 9 læger under uddannelse, hvoraf de 2 er hoveduddannelseslæger.
Du vil blive tilknyttet teamledelsen i øre-næse-hals-anæstesiologisk afsnit.
Vi ønsker at du:
- er speciallæge i anæstesiologi
- har specifik interesse for øre-næse-hals-anæstesi, herunder luftvejshåndtering og børneanæstesi
- er ambitiøs og vil bidrage til udviklingen af faget
- kommer med andre kompetencer end medicinsk ekspert - det kan være inden for undervisning, forskning, ledelse eller samarbejde
- kommer med initiativ, inspiration og er en god kollega
- har børneanæstesiologisk videreuddannelse eller interesse for at få det
Vi ser os selv som en afdeling, der:
- efterlever værdigrundlaget for Sygehus Lillebælt i ord og handling over for vores patienter, deres pårørende og hinanden
- arbejder for en åben og tryg læringskultur
- har stor fokus på uddannelsesmiljøet, både for uddannelseslæger og speciallæger
- prioriterer arbejdsmiljø og balance i livet
- giver mulighed for og har forventning om deltagelse i kvalitetsarbejde, forskning og projekter
- giver dig karrierermuligheder tilpasset dine behov. Det kan være mulighed for en skandinavisk videreuddannelse i SSAI-regi og/eller Sygehus Lillebælts lederprogram
Vi er respekteret for vores faglighed og patienttilfredshed og varetager ca. 13.000 anæstesier årligt, herunder:
- 650 operationer for kolorektal, mamma og nefrologisk cancer som en del af Vejle Sygehus’ specialfunktion på kræftområdet og som Centre of Excellence for tarmkræftkirurgi – også robotassisteret. Vejle er det 3. største jyske center for kolorektalkirurgi. Vi servicerer ligeledes Center for Palliativ Kirurgi.
- et stort ortopædkirurgisk område med ca. 1700 alloplastikkirurgiske indgreb årligt, samt dagkirurgi (skulder og knæ) med fokus på ultralydsvejledte, regionale anæstesier
- ca. 1500 patienter på rygcenter i Middelfart
- omkring 350 børn på under 10 år årligt, hvoraf knap 60 er under 2 år
Vagt
Du vil indgå i tilstedeværelsesbagvagt (2-delt) sammen med uddannelsessøgende læge i forvagt.
Evt. vil du kunne deltage i rådighedsvagt fra bolig.
Er du interesseret
Vil du høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende overlæge Lisbet Tokkesdal Jensen, tlf.79 40 62 05 eller 40 42 32 03, e-mail: lisbet.tokkesdal.jensen@rsyd.dk.
Se funktionsbeskrivelse for stillingen.
Læs mere om Vejle Sygehus og afdelingen her.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger/FAS.
Ansættelse og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 12. september 2021, og vi forventer at afholde samtaler den 23. september 2021.
Tiltrædelse pr. 1. december 2021 eller efter aftale.
Ansøgningen forventes bygget op omkring de 7 metakompetencer. Ansøgere til stillingen, som opfylder kravet om 5 års anciennitet som afdelingslæge, bedes anvende dette skema til vurdering af de 7 kompetenceområder. Dette mhp. overlægebedømmelse.
I din ansøgning bedes du anføre mindst to referencepersoner, som ansættelsesudvalget må kontakte.
Søg venligst via funktionsknappen – vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Lisbet Tokkesdal Jensen - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Afdelingslæge, Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
216793 - Quick-nr.
415065 - Indrykningsdato
24-08-2021 -
Ansøgningsfrist
12-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Lisbet Tokkesdal Jensen - Stillingstype
Afdelingslæge & Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
216793 - Quick-nr.
415065 - Indrykningsdato
24-08-2021 -
Ansøgningsfrist
12-09-2021 (udløbet)