Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600
Sygeplejerske til ambulatorium, Søvnapnøklinikken, Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afd., SUH Køge
Øre-, Næse-, Hals- og Kæbekirurgisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital (SUH) Køge
Ambitiøs og udviklingsinteresseret sygeplejerske til spændende sygeplejeambulatorium.
Vil du sammen med dine nye kolleger være med til at udvikle sygeplejen til vores patienter med søvnapnø i et stort tværfagligt og multidisciplinært innovationsprojekt?
Så har vi brug for dig snarest eller pr. 1. november 2021 til Søvnapnøklinikken.
Stillingen er på 32 timer ugentlig i dagvagt og med fri i weekender og på helligdage. Da stillingen er opstået pga. projektmidler, er den tidsbegrænset til 17 måneder med mulighed for forlængelse/fastansættelse. Arbejdstid er kl. 7.30-15.30.
Hvem er vi
Vi er et team af 5 sygeplejersker, 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk sygeplejespecialist, 3 sekretærer og 3 faste læger. Vi arbejder alle tæt sammen om at give vores patienter det bedste forløb.
Vi har 9000 patienter med søvnapnø, hvor de fleste er i livsvarig behandling med CPAP. Da en stor del af patienterne også har andre kroniske sygdomme, vil vi gerne tilbyde en mere helhedsorienteret behandling og sygepleje.
Projektet vil gøre det muligt at afprøve innovative tiltag til gavn for både patienter og personale. Vi kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens sygeplejefaglige forskningsleder og sygeplejefaglige forskningsassistent, samt andre med udviklings- og forskningserfaring.
Du vil opleve en hverdag med stor vægt på selvstændige opgaver, som
-
Sygeplejetelefonen, der dagligt betjenes af 1 sygeplejerske
-
Sygeplejekonsultationer, der bl.a. består af opstart af CPAP-behandling, opfølgning på igangsat behandling som enten fremmøde eller telemonitorering (dette foregår lige nu via telefon) og årskontrol af behandling. De fleste patienter har helt styr på deres behandling, og andre har brug for ekstra støtte og hjælp til at få det til at fungere.
-
Bestilling af udstyr og reservedele til patienterne. Patienterne kontakter os via telefon, Min Sundhedsplatformen eller mail.
Hvad forventer vi af dig?
Vi ønsker en kollega, der kan sætte et fedt flueben ved følgende:
-
Du er ambitiøs. Du vil gerne være den bedste til det, du gør. Det vil vi nemlig. Vi har høje forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen, og det betyder også, at vi skal handle anderledes end, vi plejer.
-
Du har evner og lyst til at formidle, vejlede og undervise. Det er en central del af sygeplejen, og du kommer til at bruge disse kompetencer i ethvert møde med dine patienter.
-
Du trives i et omskifteligt miljø. Du bliver ikke ansat i en søvnig stilling. Du skal lære en masse og du vil opleve, at selvom der på nogle områder er forudsigelighed, så er der også dage, der ikke blev som forventet. Vi skal løbende afprøve nye arbejdsgange, og der skal måske justeres flere gange, inden den ”sidder i skabet”.
-
Du kan reflektere over egne sygeplejehandlinger. Du kan argumentere for din sygepleje og udfordre den, hvis det viser sig at kunne gøres bedre. Du er generelt nysgerrig og interesseret i at lytte til og tale med kolleger om holdninger, viden og erfaring. Vi forventer, at du er opsøgende i forhold til at læse relevant litteratur indenfor specialet og emnet, som vi arbejder med.
-
Du har minimum 5 års klinisk erfaring. Vi forestiller os, at du evt. har erfaring med kroniske patientforløb og selvstændige sygeplejekonsultationer.
Vi kan tilbyde dig
-
Et spændende speciale med erfarne og engagerede sygeplejersker, som gerne vil lære fra sig, og som også gerne vil tage ny viden til sig. En stor del af din oplæring foregår som sidemandsoplæring.
-
Fokus på det anerkendende og værdsættende arbejdsmiljø med humor og en god omgangstone.
Du er velkommen til at ringe og høre mere om afdelingen og stillingen hos Afdelingssygeplejerske Tina Schnefeldt på
24 98 23 04 eller på tinsch@regionsjaelland.dk
Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist: 13.9.21
Samtaler forventes afholdt i uge 37 + 38
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Tina Schnefeldt - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
013804 - Quick-nr.
415076 - Indrykningsdato
24-08-2021 -
Ansøgningsfrist
13-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 -
Kontaktperson
Tina Schnefeldt - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
013804 - Quick-nr.
415076 - Indrykningsdato
24-08-2021 -
Ansøgningsfrist
13-09-2021 (udløbet)