Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup

Sygeplejerske som fast aften- eller nattevagt på Akut afsnit B205, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Kan du godt lide aften- eller nattevagter? Og har du interesse for børn og unge, som har det svært og brænder du for psykiatrien? Så er den her stilling måske noget for dig.

Akut børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit på center Glostrup modtager børn og unge til og med 17 år, som har behov for akut psykiatrisk behandling. Afsnittet har plads til 10 indlagte patienter og der er plads til medindlagte forældre.

 

Hvad skal du lave?
Du skal, sammen med dine kommende kolleger, byde mennesker velkommen i børne- og ungdomspsykiatrien. Du har særligt ansvar for at skabe ro hos patienterne i nattetimerne og for at opretholde en fast og almindelig døgnrytme for dem. Desuden skal du:

  • vurdere og følge op på de indlagte patienters patientplaner
  • være kontaktperson for max 3 indlagte patienter
  • afdække patienternes behov for behandling, så vi kan sende dem videre til relevant behandling.

Det drejer sig primært om børn og unge med øget selvmordsrisiko, psykotiske tilstande, akutte affekttilstande, ADHD og andre udviklingsforstyrrelser samt svære traumatiske kriser.

 

Hvem er vi?
Vi er en forholdsvis ung personalegruppe, som består af sygeplejersker, pædagoger, social og sundhedsassistenter psykologer, socialrådgivere og speciallæger.

Vi er uddannelsesafsnit for specialpsykologer og læger samt sygeplejersker og har et bredt tværfagligt samarbejde med fokus på kvalitet. Vi lægger stor vægt på at skabe et godt arbejdsmiljø i afsnittet og vi arbejder løbende med at sikre dette.

 

Vi tilbyder
Her får du en arbejdsplads med god individuel introduktion, et innovativt og aktivt fagligt miljø med bl.a. daglige konferencer og teamdage forbeholdt faglig udvikling samt en personalegruppe, der lægger vægt på en åben og positiv kommunikation.

 

Hvem er du?
Du bred erfaring med børn og unge med særlige behov og meget gerne psykiatrisk erfaring. Du lægger vægt på det gode samarbejde og har en anerkendende tilgang til børn og deres familie. Du kan skabe ro og yde omsorg, selv i stressede situationer. Du har lyst til at agere ansvarshavende i vagterne og fungere som sparringspartner for dine kolleger.

 

Løn og vilkår
Du ansættes i enten fast aften- eller fast nattevagt med weekendvagt hver 2. weekend.

Vi ønsker, du starter snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse. 

Har du ikke en dansk uddannelse, skal du ved ansættelse i Region Hovedstaden opfylde kravet om sprogkompetencer i dansk på anden vis.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Har du lyst til at besøg os eller tale med os, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen, camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk eller assisterende afsnitsleder Anette Lind, anette.lind.01@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 16. september 2021.

Samtaler vil foregå ad hoc.

 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
  • Adresse
    Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234294
  • Quick-nr.
    415157
  • Indrykningsdato
    25-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Camilla Rodenkam Simonsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234294
  • Quick-nr.
    415157
  • Indrykningsdato
    25-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af vores ambulatorium i Afdeling for Kræftbehandling, hvor vi værner om vores tværfaglige arbejdsmiljø og samarbejde

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
26-05-2025

Ansøgningsfrist
16-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til spændende og udfordrende job i psykiatrisk akutmodtagelse for børn og voksne, Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
08-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Mandag møder du kl. 09.00 og søndag har du altid fri. Vi søger en sygeplejerske med intensiv erfaring

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
26-05-2025

Ansøgningsfrist
23-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Stærke relationer og faglige udfordringer – Bliv sygeplejerske på akut intensivt afsnit D2, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  norstjernevej 27, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
05-06-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger behandlersygeplejerske med interesse for det ortopædkirurgiske speciale i det akutte område

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 101, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
03-06-2025

Ansøgningsfrist
24-06-2025