Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Speciallæge ortopædkirurgi

Speciallæge med interesse for alloplastikkirurgi samt behandling af kroniske sår søges til Ortopædkirurgisk Afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.  

Den ortopædkirurgiske afdeling på Sygehus Sønderjylland er fordelt på to matrikler: Aabenraa, der varetager al akut kirurgi og traumemodtagelse samt Sønderborg, hvor øvrige sektorer varetager elektiv kirurgi inden for hånd, skulder/albue, fod, idræt og alloplastik.

Ansøger skal have stor interesse eller erfaring inden for hofte- og/eller knæalloplastikker.  Derudover interesse eller erfaring med behandling af kroniske sår, da man vil være tilknyttet sårambulatoriet ca. 1,5 dag pr. uge.

I afdelingen er der ansat i alt ca. 120 medarbejdere, heraf 31 speciallæger og ca. 19 læger i uddannelsesstillinger, ca. 42 plejepersonaler og 27 sekretærer. 

Hovedarbejdssted vil være Sønderborg Sygehus med funktion i alloplastiksektoren og sårambulatoriet.

Ansøgeren vil indgå i et godt tværfagligt team. Der er p.t. 5 overlæger, 1 afdelingslæge og 1 reservelæge tilknyttet teamet i Sønderborg, som varetager ambulant udredning og behandling af patienter. De fleste operationer foregår elektivt på Dagkirurgisk Klinik i Sønderborg, men der er også tilknyttet operationsstuer i Aabenraa til alloplastikkirurgi. Indlagte patienter er tilknyttet henholdsvis sengeafdelingen i Aabenraa samt Sengeafdeling B i Sønderborg.

I sårambulatoriet i Sønderborg er der p.t. 1 overlæge og 2 meget erfarne sårsygeplejersker tilknyttet, som varetager behandling af patienter med kroniske og traumatiske sår.

Ansøgeren forventes at kunne bidrage positivt til udvikling, ikke mindst inden for sygehusets indsatsområder faglig kvalitet og patientsikkerhed. Lægen forventes at deltage i undervisningen af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb samt kunne deltage i afdelingens forskningsindsats og bidrage til afdelingens vision om at være landets bedste uddannelsessted for kommende ortopædkirurger. Endelig lægges vægt på gode samarbejdsevner.  

Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og YL eller FAS.  

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2021 eller efter nærmere aftale.  

Sidste ansøgningsfrist er 19. september 2021. Samtaler forventes afholdt 24. september 2021 i Sønderborg.  

Yderligere oplysninger fås hos: Jens Eggers, ledende overlæge, 79 97 18 10 eller overlæge Christian Kynde, 79 97 72 19.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Kontaktperson
    Jens Eggers
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216890
  • Quick-nr.
    415241
  • Indrykningsdato
    27-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jens Eggers
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-10-2021
  • Regionens jobnr.
    216890
  • Quick-nr.
    415241
  • Indrykningsdato
    27-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.