Børn og Unge
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Nyfødt Intensiv, Børn og Unge 3, Aarhus Universitetshospital, søger sygeplejersker
Nyfødt Intensiv, Børn og Unge 3 søger sygeplejersker.På nyfødt intensiv søger vi sygeplejersker i faste stillinger til at blive en del af vores fantastiske team. Stillingerne er på 37 timer pr. uge og til besættelse 1. November 2021 eller snarest derefter.
Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. Afdelingen er organiseret i tre sengeafsnit og én klinik. Ligeledes rummer afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdsparter.
I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder. Der er en høj grad af patient- og forældreinvolvering, og målet er, at barnet/den unge og forældre oplever, at de har indflydelse på en god og effektiv tilrettelæggelse af deres forløb.
I Børn og Unge arbejder vi for at forskning og udvikling er en integreret del af afdelingens sygeplejefaglige miljø. Du kan læse mere om forskning og udvikling i sygepleje til børn og unge her.
Om Nyfødt Intensiv, BU 3
BU3 er et højt specialiseret afsnit under Børn og Unge på AUH. Vi varetager behandling og pleje til komplekse patientforløb af ekstremt for tidligt fødte og syge nyfødte. Vores patientkategori er børn født fra 23. graviditetsuge til 3 måneders alderen. Vi har plads til omkring 24 børn og deres familier.
Udover at varetage plejen til de indlagte børn i afsnittet, står Nyfødt Intensiv også for den neonatale transportordning i Region Midt, hvor læger og sygeplejersker fra afdelingen kører børn mellem hjemmehørende- og behandlende hospital. Vi har også THO (Tidlig hjemmeophold), hvor børn der er over uge 34+0 kan komme hjem i sidste del af indlæggelsen og få besøg af en af sygeplejerskerne fra vores THO-team to gange ugentligt. Vi har derudover tilknyttet eget ambulatorie.
Vi stræber efter at yde den bedste behandling og pleje til barnet og med familien i centrum, men under hensyntagen til den enkelte families behov, ressourcer og normer. Vi inddrager forældrene mest muligt i plejen og behandlingen af deres nyfødte.
Vi arbejder ud fra NIDCAP-principperne, som er en særlig tilgang til børn født før tid. Vi har Dansk NIDCAP trænings- og udviklingscenter koblet til afsnittet og hvor der er mulighed for deltagelse i relevante kurser og uddannelse indenfor NIDCAP.
Vi har i afsnittet IBCLC konsulenter (Ammekonsulenter) som tilbyder sparring og læring i afsnittet omkring ammeetablering og udmalkning.
Vi vægter høj faglighed, sparring med kollegaer samt det tværfaglige samarbejde og er i patientforløbene meget afhængige af hinandens kompetencer.
Det er muligt at gennemgå et fokuseret 6-ugers oplæringsforløb til de intensivt syge nyfødte efter ½-1 års ansættelse, medmindre andet aftales.
Patientkategorien er blandt andet
Det enkelte barns indlæggelsestid veksler mellem korte kontakter på under et døgn til længerevarende forløb op til måneder.
- Kritisk syge og intensive børn fra 23+ graviditetsuge til og med 3 måneder
- Nyfødte med respiratoriske og cirkulatoriske problemstillinger
- Nyfødte, der er født før tid og/eller med lav fødselsvægt
- Børn med neonatale abstinenser
- Amme etablering og trivsels problematikker
- Nyfødte med misdannelser eller anden kronisk sygdom.
Vi møder godt og vel lige mange sygeplejersker ind i alle vagter, hvorfor at 2/3 af dit arbejde vil komme til at foregå aften eller nat.
Nyfødt Intensiv kan tilbyde
- en spændende hverdag med varierende kompleksitet i sygeplejen
- kompetenceudvikling gennem store dele af din ansættelse
- et veltilrettelagt oplæringsforløb, hvor du går med din vejleder den første måned og derefter i de følgende to måneder tilnærmelsesvis følger vejlederens vagtplan, så I er på vagt sammen og nemmere kan sparre Efterfølgende vil du kunne ønske din vagtplan frit
- 12-timers vagter hver 3. weekend eller 8-timers vagter hver 2. weekend.
- op til 14 vagter på 6 uger (både aften-og nattevagter)
- engagerede, kompetente og positive kollegaer
- t afsnit hvor vi vægter ordentlighed, god tone og adfærd samt et godt arbejdsmiljø.
Vi søger sygeplejersker, som
- gerne har været uddannet i over et år
- har pædiatrisk og meget gerne neonatal erfaring
- har kendskab til den akutte sygepleje med vekslende arbejdsopgaver
- har stor lyst til at arbejde med barnet og familien i centrum
- finder det inspirerende at arbejde med meget komplicerede og akutte problemstillinger i patientforløbet.
- meget gerne må have IBCLC-uddannelsen
- har motivation for at arbejde med udvikling af sygeplejen samt arbejde tværfagligt, særligt med lægerne
- er fleksible og omstillingsparate
- kan arbejde i et meget omskifteligt speciale
- kan holde til at have nattevagter
- har et stabilt fremmøde
Samtalerne vil finde sted 30. september 2021
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Lea Scheiby Schjeldahl Kaysen - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
31879 - Quick-nr.
415346 - Indrykningsdato
27-08-2021 -
Ansøgningsfrist
26-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lea Scheiby Schjeldahl Kaysen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
31879 - Quick-nr.
415346 - Indrykningsdato
27-08-2021 -
Ansøgningsfrist
26-09-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fagligt ambitiøse sygeplejersker med interesse for det børnepalliative felt, søges til aften- og nattevagter på Fenrishus
Socialområdet | Fenrisvej 37, 8210 Århus V
SygeplejerskeOpslået
16-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Sygeplejerske til Medicinsk Sengeafsnit 2
Regionshospitalet Horsens | Sundvej 30, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
19-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Operationssygeplejerske, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
15-06-2025 -
Sygeplejersker til helhedsorienteret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
19-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025 -
Sygeplejerske med funktion som souschef søges til Medicinsk Afsnit 2, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
08-05-2025Ansøgningsfrist
12-06-2025