Region Midtjylland

ADA Klinik for bipolar sygdom 2603

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Sygeplejerske med ledelseserfaring til funktionslederstilling ved Klinik for Bipolar Sygdom

Da vores nuværende mangeårige leder har fået ny ledelsesopgave, søger vi pr. 01.11.2021 eller efter nærmere aftale en ny funktionsleder.

Har du ledelseserfaring, interesse for psykiatrien og gerne erfaring med behandling af patienter med bipolar lidelse, så er du måske vores nye funktionsleder ved Klinik for Bipolar Sygdom, Afdeling for Depression og Angst.

Klinikkens medarbejdere er tværfaglige og består af sygeplejersker, læger, sekretærer og psykologer.

Afdeling for Depression og Angst er en af de fire psykiatriske universitetsafdelinger, der udgør AUH Psykiatrien. Afdelingen består af tre sengeafsnit, fire ambulatorier samt Psykiatriens Hus i Aarhus. Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således at behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har stort fokus på at inddrage patienter og pårørende i udredning og behandlingen.

Vores nye funktionsleder skal sammen med klinikkens kommende funktionsledende overlæge, (stillingen er i opslag), varetage den daglige ledelse af klinikken.  Som nyt funktionslederpar vil I komme til at indgå i en velfungerende ledergruppe med tæt kontakt til afdelingsledelsen. Den nuværende leder i for Klinik for Bipolar Sygdom vil sørge for overdragelse af opgaver til den nye kommende leder. Derudover vil der være tæt sparring med Afdelingsledelsen ift. problemstillinger i klinikken.

Klinik for Bipolar Sygdom har ca. 45 ansatte, der varetager udredning og behandling af patienter med bipolar lidelse på hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau. Klinikken består endvidere af en udredningsenhed og HAT (Hurtig ambulante tider) som samarbejder med Fælles akutmodtagelse.

Vi søger en funktionsleder, der vil gå forrest i arbejdet med at udvikle klinikkens udrednings- og behandlingsopgaver, og som med høj faglighed og gennemslagskraft vil gå ind i de eksisterende udviklingsområder i klinikken samt bidrage til yderligere faglig og arbejdsmiljømæssig fremdrift. Sammen med den funktionsledende overlæge vil du som funktionsleder få til opgave at sikre strategisk planlægning, klinisk drift og personaleledelse samt understøtte eksisterende og kommende forskning og udvikling i klinikken. Der er teamkoordinator funktion i teams, hvilket bidrager til faglig understøttelse og udvikling.

Vi forventer, at du som funktionsleder har en inddragende ledelsesstil, der formår at se og udnytte medarbejdernes høje faglige niveau i videreudviklingen af udrednings- og behandlingstilbud. Det er væsentligt, at du som leder kan sikre synergi mellem klinikkens fagligheder og arbejdsgange – både internt og eksternt – samt styrke løsningen af kerneopgaven og udvikle klinikkens faglige identitet i tæt samspil med klinikkens teamkoordinatorer og øvrige medarbejdere.

Ønskede faglige kvalifikationer
  • Du er uddannet sygeplejerske 
  • Erfaring med ledelse, gerne fra ambulant regi
  • Erfaring med eller interesse for det affektive fagområde
  • Kan lave forbedringsarbejde sammen med medarbejderne i klinikken

Ønskede personlige værdier og kvalifikationer
  • Positivt menneske med klare holdninger.
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
  • Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen som helhed.
  • Evne til at prioritere ressourcer til de rette opgaver i en til tider presset hverdag.
  • God til at samarbejde på alle niveauer.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse.
  • Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at præge retningen i en nyoprettet klinik med et stærkt tværfagligt miljø
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi profilerer os fagligt som en del af et universitetshospital
  • Lederkolleger med godt sammenhold og et nært samarbejde med afdelingsledelsen.
  • Mulighed for lederuddannelse samt regelmæssig gruppevis ledersupervision.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 21.09.2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 24.09.2021

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Susanne Bissenbacker (subiha@rm.dk / 28994674) eller Ledende overlæge Farahna Harees (pernhare@rm.dk / 23258288)


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Susanne Bissenbacker
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    31903
  • Quick-nr.
    415357
  • Indrykningsdato
    30-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Susanne Bissenbacker
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    31903
  • Quick-nr.
    415357
  • Indrykningsdato
    30-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.