Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Esrumvej 143, 3000 Helsingør

Recovery-mentor til Psykiatrisk Ambulatorium i Helsingør

Har du personlig erfaring med psykisk sygdom og recovery? Og har du lyst til at bruge dine erfaringer, til at støtte andre mennesker i deres recovery-proces og vejen mod at skabe en meningsfuld hverdag?

Vi søger en engageret recoverymentor til vores F-ACT team Helsingør. Hvis du føler dig parat til en deltidsstilling og er motiveret for at hjælpe andre i deres recovery-proces – så vil vi meget gerne høre fra dig!


Din rolle og arbejdsopgaver
Du skal være med til at styrke den enkeltes recovery-proces og bidrage til processen ved at tilbyde individuel støtte i hverdagen. I den forbindelse får du til opgave at:

  • ”Bygge bro” mellem behandlingssted, lokalsamfundet og det enkelte menneske
  • Støtte og motivere patienter ved f.eks. at stå til rådighed for spontane samtaler
  • Bruge og dele relevante erfaringer fra eget sygdoms- og recovery-forløb
  • Stå for at planlægge og deltage i gruppebehandling
  • Planlægge, facilitere og deltage i samtaler med patienter og pårørende med fokus på håb og muligheder for fremtiden
  • Aktivt deltage i det tværfagligt arbejde i dit team ved f.eks. ved teammøder og konferencer

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø sammen med bl.a. læger, sygeplejersker, ergoterapeut, psykologer, sekretærer, recovery-mentor og socialrådgiver.

Vores arbejde med F-ACT
Psykiatrisk ambulatorium i Helsingør består af 4 F-ACT teams, som leverer fleksibel udgående og opsøgende behandling til ca. 700 patienter, der har behov for et tværfagligt behandlingstilbud. Der er i afsnittet en afslappet og uformel omgangstone. Vores hverdag er præget af samarbejde, dynamik og arbejdsglæde.

Det ene af vores F-ACT-team er et Botilbudsteam som betjener Bosteder i Nordsjælland.

Målgruppen for behandlingen er ambulante patienter der har behov for specialiseret tværfaglig indsats. Det drejer sig hovedsageligt om patienter med diagnoser inden for psykose-spektret, affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at opnå viden, indsigt og erfaringer med F-ACT-metoden
  • Ansættelsen giver automatisk adgang til peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri (RHP)
  • Et individuelt tilrettelagt introforløb med struktureret introduktion og oplæring, der sikrer at du kommer godt fra start
  • Tilbud om supervision på afsnittet og med de andre recovery-mentorer i RHP
  • Du bliver en del af et lokalt netværk for recovery-mentorer, hvor der vil være mulighed for udveksling af erfaringer, og hvor du får et netværk på tværs i organisationen
     

Hvem er du?
Der er ingen krav om specifikke faglige kvalifikationer men om relevante personlige kompetencer og modenhed. Du har egne erfaringer med psykisk sygdom. Du har eller har haft en psykiatrisk diagnose, og du har været tilknyttet hospitalspsykiatrien gerne både i døgn- og ambulant behandling.

Desuden har du egne erfaringer med og viden om psykiske vanskeligheder, rehabilitering og det at ”komme sig” efter en psykisk sygdom. Du har været i gang med din recoveryproces på en måde, hvor du kan inddrage og samtidig lægge distance til egne levede erfaringer, og du formår at vurdere i hvilke situationer, inddragelse af egne erfaringer kan være til gavn for andre.

Vi forventer, at du:

  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker
  • evner at skabe og fastholde udviklende relationer
  • er ansvarlig og samvittighedsfuld
  • er engageret og innovativ 
  • har gode samarbejdsevner, kan indgå i tværfagligt teamsamarbejde og byder ind med eget perspektiv

For at komme i betragtning til jobbet, skal du have kørekort, da en del af arbejdet foregår i patienternes hjem.
 

Løn og vilkår
Stillingen er på 20 timer i dagtimerne.

Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Omsorgsmedhjælpere indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

 

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen eller teamet, er du meget velkommen til at kontakte teamkoordinator Eva Hvolby 29 77 92 76, eva.hvolby@regionh.dk  

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

 

Søg stillingen
Send din ansøgning og cv via linket på siden senest den 19. september 2021.

Vi forventer at holde samtaler den 22. september 2021.
 

Om centret
Psykiatrisk Center Nordsjælland er beliggende på 3 adresser i henholdsvis Hillerød, Frederikssund og Helsingør med snart 20 afsnit og specialiserede ambulante enheder

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Eva Hvolby
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234434
  • Quick-nr.
    415463
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Esrumvej 143, 3000 Helsingør
  • Kontaktperson
    Eva Hvolby
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234434
  • Quick-nr.
    415463
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.