Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C

Radiograf til barselsvikariat ved MR, Radiologisk Afd. OUH Odense

MR teamet søger:

  • Radiograf til 1-årigt vikariat til ansættelse d. 1. november 2021 eller efter aftale. 

Jobindhold og dine kvalifikationer 

Vi arbejder med næsten alle specialer inden for MR skanning. Afdelingen har 6 Philips MR-skannere af forskellige typer samt 1 Siemens skanner.
Som radiograf i MR teamet skal du trives med at arbejde efter rulleplan.
Ud over vores dagvagter og aftenvagter arbejder vi med 12-timers vagter med forskudte mødetider mandag til torsdag, hvor der MR skannes ambulante patienter til kl. 22.00. Derudover har vi weekend-dagvagt til MR skanning af primært ambulante patienter.

Fra d. 1. oktober 2021 skal der MR skannes trombolysepatienter hele døgnet, derfor starter vi med nattevagt i FAM sammen med resten af vagtholdet. Vi har vagt sammen med radiologisk vagthold fredag til søndag aften, nattevagt samt hele helligdage.

Vi er uddannelsessted for radiografstuderende, og du skal være villig til at indgå aktivt i undervisningen og uddannelsen af studerende og kolleger. 

Dine kvalifikationer 

  • Positiv, engageret og selvstændigt arbejdende  
  • Stabil, fleksibel og imødekommende i arbejdet med mennesker  
  • Villig til at opsøge viden og lære nyt 
  • Motiveret til at medvirke til videreudvikling af specialet 
  • God til at samarbejde både mono- og tværfagligt 

Vi tilbyder 

  • En travl og spændende afdeling 
  • Mange specialer inden for MR 
  • MR undersøgelser på højt specialiseret niveau   
  • Fokus på høj kvalitet

Du har som minimum MR teori på basisniveau fra radiografuddannelsen, og du kan udføre de almindeligt forekommende MR undersøgelser.
Du har dansk autorisation som radiograf.  
Vi kan tilbyde et ansættelsessted med højt specialiserede, kompetente personalegrupper.  
Vi har en god og uhøjtidelig omgangstone i afdelingen og en åben og engageret ledelsesstil. 

Ansøgningsfristen 

er den 20. september 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 39. Søg stillingen elektronisk via link her på siden. 

Ansættelse 

Region Syddanmark anvender 3 måneders prøvetid, og ansættelse vil ske efter overenskomst. Vi indhenter børneattest. 

Lidt om Radiologisk Afdeling 

Vi foretager omkring 340.000 undersøgelser på årsbasis, og vores faglige niveau er højt. Vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.  
Lean-principperne er en fast del af vores arbejdsgang. Vi holder ugentlige målstyringsmøder med henblik på at optimere vores arbejdsgange.  

Vi har fokus på arbejdsmiljøet, og alle har et ansvar for at bidrage til et åbent, ærligt og respektfuldt samarbejde. Vi holder fælles julefrokost og sommerfest, og vi har tradition for at deltage i forskellige motionsarrangementer som fx. Eventyrløb, DHL-stafet og Vi Cykler Til Arbejde. Vi har gratis frugtordning og adgang til meget billige træningsfaciliteter og massage.  

Lægefagligt er afdelingen sektioneret efter de kliniske specialer. Plejegruppen er sektioneret i seks teams, dels efter de kliniske specialer, dels efter apparaturet i afdelingen. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.ouh.dk/radio 

Vil du høre mere om jobbet? 

Så er du velkommen til at kontakte afdelingsradiograf Ulla Jensen på ulla.jensen@rsyd.dk eller specialeansvarlig radiograf Marlene Hjære på marlene.hjaere@rsyd.dk. Begge kan også kontaktes direkte på telefon: 65 41 17 85. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    216947
  • Quick-nr.
    415499
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Hanne Jakobsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    216947
  • Quick-nr.
    415499
  • Indrykningsdato
    31-08-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.