Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev

Afdelingssygeplejerske til Plastikkirurgisk Ambulatorie og Operationsgang, Herlev Gentofte Hospital

Vi søger en leder, som sammen med engagerede sygeplejersker og en områdeansvarlig overlæge, vil være med til at videreudvikle patientforløbene i både ambulatoriet og på operationsgangen

Afdelingen behandler en bred vifte af elektive patienter. Ca. 70 % har cancer (modermærkekræft, hudkræft, byrstkræft). Herudover har vi patienter med komplicerede kirurgiske sår, rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, arkorrektioner og kirurgisk behandling af patienter med overskydende hud efter stort vægttab.

På årlig basis er ca. 1300 operationer i generel anæstesi, og i vores ambulatorium er der stor ambulant aktivitet med ca. 17.000 patienter på årsbasis fordelt mellem konsultationer og ambulante operationer.

Operationsgangen varetager daglig 3 lejer med anæstesi. Ambulatoriet har planlagt med 4 ambulante operationslejer og 4 ambulatoriespor dagligt. Ambulatoriet har ligeledes tilknyttet et sygeplejeambulatorie og en sårklinik.

Området har ansat 30 erfarne sygeplejersker, 1 social-og sundhedsassistent, 1 operationstekniker. Sygeplejerskerne roterer mellem ambulatorie og operationsgang, så det skaber en stor fleksibilitet i dagligdagen. Der er ligeledes tilknyttet snart 6 rotationssygeplejersker, der har delestilling mellem sengeafsnit og ambulatorium. Medarbejdergruppen er stabil, og engageret og med stor specialeerfaring.

Området har specialistsygeplejersker, der målrettet kompetenceudvikler sygeplejerskerne, for nuværende med implementering af kompetencekort på operationsgangen.

Afdeling for plastikkirurgi har derudover et velfungerende sekretariat samt et sengeafsnit. Sengeafsnittet varetager observationen af patienter opereret i lokalbedøvelse, der kommer fra ambulatoriet, men indenfor indeværende år skal denne opgave løses i ambulatoriet.

Vi søger en afdelingssygeplejerske, der har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og som vægter samspillet med både den enkelte medarbejder og den samlede medarbejdergruppe højt - hvilket er en af forudsætningerne for, at de fremtidige opgaver kan løses på et højt fagligt niveau. Vi ønsker en leder, som kan understøtte vores medarbejderes høje faglige niveau, og derfor selv har en stærk faglig profil.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og forventer at du prioriterer personaleledelse højt samt vil bidrage positivt og konstruktivt til et godt og lærende arbejdsmiljø.
Vi tilbyder spændende udfordringer, som du som afdelingssygeplejerske får mulighed for at få indflydelse på og være en del af. Indenfor en nærmere årrække står afdelingen for en flytning fra Herlev matriklen til Gentofte matriklen.

Du skal have gennemslagskraft, kunne sætte retningen for medarbejderne og brænde igennem – både af begejstring og af viljen til at udvikle afsnittet. Du skal have mod og indsigt til at skabe struktur, retning og klare rammer for det daglige arbejde og kan udøve strategisk ledelse i samarbejde med den tværfaglige ledergruppe i afdelingen.

Det er også vigtigt at stille faglige krav og forventninger til medarbejderne. Vi ønsker en leder, der er loyal overfor opgaven, dine kolleger og medarbejdere, og du skal have evnen til at være involverende i din tilgang til opgaveløsningen samt ikke mindst lyst til at samarbejde strategisk i et tværfagligt ledelsesteam. Det er vigtigt at du udviser engagement for det kliniske arbejde og for den daglige koordination i afsnittet. Det skal være sjovt at gå på arbejde, så derfor er humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne rigtig vigtige kompetencer. Ledelseserfaring fra operationsgang, om muligt plastikkirurgisk erfaring, og relevant lederuddannelse vil blive vægtet.

Vi har fokus på et tæt tværfagligt samarbejde, baseret på tillid og åbenhed. Du vil få muligheden for at sætte sit præg på udviklingen af sygeplejen - for hos os er der ikke langt fra ide til handling. Vi synes selv, at vi er en glad, aktiv, engageret og professionel medarbejdergruppe. Vi har en lille, men god ledergruppe, der er gode til at samarbejde, og hvor vi har fokus udvikling og ledelsesmæssige udfordringer.

Ansøgningsfrist den 23. september 2021. Ansættelsessamtaler 28. september.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til den mellem Danske Regioner og DSR indgåede overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Afdelingsledelsen eller kom forbi. Vi inviterer gerne til en kop kaffe, så du kan høre mere om os – vi om dig. Ring så finder vi et tidspunkt:

Ledende oversygeplejerske Anna H Ljungberg 38682695/41417142 eller pr mail: alju0012@regionh.dk.

Ledende Overlæge Line Bro Breiting 38682832 eller pr mail line.bro.breiting@regionh.dk

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anna Hykkelbjerg Ljungberg
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234530
  • Quick-nr.
    415711
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juulsvej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anna Hykkelbjerg Ljungberg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    234530
  • Quick-nr.
    415711
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.