Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Engageret afdelingssygeplejerske til opstart af nyt ambulatorium for børn og unge i alderen 9-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Vi søger en engageret afdelingssygeplejerske, der sammen med nyansat afsnitsledende overlæge har mod på og lyst til at bygge noget nyt og værdifuldt op fra bunden.
Vi står i den heldige situation, at vi har fået bevilliget midler til at åbne et helt nyt afsnit for børn og unge i alderen 9 til 17 år til udredning og behandling af sygdomme bredt indenfor det børne- og ungdomspsykiatriske felt.
Du vil få stor indflydelse på beskrivelse af arbejdsgange og dagligdag i det nye afsnit.
Der er rigtig mange børn og unge, der har brug for vores hjælp. Du skal derfor være indstillet på, at du træder ind i en center, hvor tempoet til tider er højt, men hvor kvaliteten af udredning og behandling samt arbejdsmiljøet altid prioriteres.
Optimalt har du både ledelses- og børne/ungdomspsykiatrisk erfaring, men vi er opmærksomme på, at den rette kandidat til jobbet kan komme med en anden baggrund.
Den fysiske placering af afsnittet er ikke endelig afklaret, men bliver i relation til Glostrup eller Bispebjerg Hospital.
Din rolle og dine ansvarsområder
Din primære ledelsesopgave vil være at sikre den daglige drift og opgavefordeling i afsnittet. Derudover anvendes ledelsestiden på følgende ansvarsområder:
Personaleledelse
Du kommer til at dele ledelsesansvaret med den afsnitsledende overlæge for en tværfaglig personalegruppe, og du vil være monofaglig leder for sygeplejerskerne i afsnittet.
Din fornemmeste opgave bliver at støtte og udvikle den enkelte såvel som den samlede personalegruppe i at løfte kerneopgaven og sikre trivslen på afsnittet.
Du er åben for samspillet i medarbejdergruppen og skaber trivsel og et godt arbejdsmiljø gennem åbenhed og tillid.
Faglig ledelse
Du og den afsnitsledende overlæge skal sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer.
Driftsledelse
Vi arbejder med forbedringskultur. Du skal motivere og udvikle en kultur, hvor medarbejderne aktivt deltager og inddrages i forbedringsarbejdet.
Du vil få til opgave at kapacitetsstyre og løbende tilpasse medarbejdernes ugeplaner på baggrund af henvisningstal.
Strategisk ledelse
Du vil sammen med afsnitsledende overlæge sikre, at psykiatriens og centerets strategier omsættes til konkret virkelighed i afsnittet.
I samarbejde med afdelingens øvrige ledere vil du deltage i den strategiske ledelse af hele det ambulante tilbud i regionen.
Du vil indenfor alle ledelsesområder kunne få sparring og god støtte hos afdelingsledelsen, som du også refererer til.
Dine kvalifikationer og kompetencer
Du har autorisation som sygeplejerske og gerne ledelseserfaring og børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring.
Vi vægter tværfagligt samarbejde meget højt og forventer derfor, at du kan samarbejde på tværs af faggrupper og interessenter, som er involveret i behandlingen af børn og unge.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2021 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
I henhold til gældende lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte udviklingschef Elisabeth Bille-Brahe på 38 64 10 17 eller elisabeth.bille.brahe@regionh.dk eller udviklingschef Henrik Ingemann Andersen på 24 41 18 50 eller Henrik.Ingemann.Andersen@regionh.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 20. september 2021.
Samtaler forventes at foregå fredag 24. september 2021.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser.
Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Elisabeth Bille Brahe - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
234601 - Quick-nr.
415907 - Indrykningsdato
06-09-2021 -
Ansøgningsfrist
20-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV -
Kontaktperson
Elisabeth Bille Brahe - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
234601 - Quick-nr.
415907 - Indrykningsdato
06-09-2021 -
Ansøgningsfrist
20-09-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium F-ACT Frederikssund, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-09-2025Ansøgningsfrist
22-09-2025 -
Oversygeplejerske til dobbeltdiagnoseafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans (1-årigt vikariat)
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
27-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Oversygeplejerske til lukket akutmodtagelse – Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
22-08-2025Ansøgningsfrist
21-09-2025 -
Projektchef for faglig udvikling til Danmarks største retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerske & ChefsygeplejerskeOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
30-09-2025 -
Oversygeplejerske søges til Neurointensiv og opvågning, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
29-09-2025