Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Blegdamsvej og Glostrup, søger neurofysiologiassistenter/bioanalytikere
I Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Blegdamsvej og Glostrup, er 2 stillinger som neurofysiologiassistenter/bioanalytikere ledige til besættelse d. 1. november 2021 eller snarest derefter. Der er 1 ledig stilling på hhv. Blegdamsvej-matriklen og Glostrup-matriklen. Der kan forekomme arbejde på flere matrikler.
Stillingerne er med en arbejdstid på ca. 37 timer om ugen. Afdelingens åbningstider er mandag til torsdag kl. 8-15.30, fredag kl. 8-15. Der kan forekomme arbejde i udvidet åbningstid kl. 11.30-19 mandag – fredag og i weekender fra kl. 10.30-18.
Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalet er landets største neurofysiologiske afdeling.
Lægestaben består af professorer, overlæger og afdelingslæger. Derudover er ansat neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sygeplejersker, sekretærer og ingeniører. Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtelse i forhold til uddannelse af læger og bioanalytikerstuderende. Afdelingen har i alt ca. 120 ansatte.
Afdelingen er organiseret i 3 fagsøjler:
- Fagsøjle for EMG, EP og intraoperativ monitorering, ultralyd og small fiber-undersøgelser.
- Fagsøjle for EEG inkl. langtidsmonitorering og ICR.
- Fagsøjle for søvnsygdomme (Dansk Center for Søvnsygdomme).
Vi har fagligt ansvarlige neurofysiologiassistenter/bioanalytikere i de store afsnit.
Afdelingen har to hovedmatrikler, Blegdamsvej og Glostrup samt udefunktioner på flere sygehuse i regionen. På Bispebjerg Hospital findes afsnit til undersøgelse og behandling af dystoni og EEG-undersøgelser. På Nordsjællands Hospital i Hillerød findes afsnit til EEG-undersøgelser. På Glostrup findes desuden Dansk Center for Søvnsygdomme.
Vi ser patienter fra hele Region Hovedstaden, ca. 1,8 mio. borgere.
Du vil komme til at arbejde med EEG-undersøgelser både planlagte og akutte. De akutte og indlagte kan være på andre matrikler. Der er også mulighed for at arbejde med CTS og ENG-undersøgelser.
Alle undersøgelser foregår i tæt samarbejde med dagens superviserende speciallæge for enten EEG eller ENG.
Der er også mulighed for at løse udvalgte opgaver på vores andre matrikler, hvis du har kompetencer indenfor særlige felter. Dette aftales individuelt.
Vi har stort fokus på kvalitetsarbejde og udvikler løbende vores teknikker og undersøgelser. Der vil for vores nye kollega blive mulighed for at medvirke til udvikling af faget og afdelingen.
Dine kvalifikationer
- Uddannelse som neurofysiologiassistent/bioanalytiker er et krav.
- Ansøgere med godt kendskab til neurofysiologiske undersøgelsesmetoder prioriteres.
- Du er god til at arbejde efter faglige standarder, vejledninger og instrukser.
- Dit arbejde er præget af omhyggelighed og teknisk indsigt.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du er god til længerevarende patientkontakt.
- Du kan håndtere at arbejde i en omskiftelig hverdag.
- Du vil medvirke aktivt i udviklingen af vores afdeling.
- Du vil påtage dig ansvar i det daglige arbejde.
- Du er indstillet på at arbejde på flere matrikler, hvis dine kompetencer efterspørges der.
Vi kan tilbyde dig
- Grundig introduktion og oplæring.
- Faglig og personlig udvikling.
- Specialiseret afdeling med alsidige arbejdsopgaver.
- Planlagt undervisning og konferencer samt temamøder om de forskellige undersøgelser.
- Rar omgangstone og godt arbejdsmiljø med mulighed for personlig og faglig udvikling.
- En afvekslende hverdag.
Du kan finde flere oplysninger om Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser på Rigshospitalets hjemmeside www.rigshospitalet.dk.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende neurofysiologiassistent Anita Bak Johansen tlf. 38632501/28475795, afdelingsneurofysiologiassistent Marianne Fløistrup, 38632764/38632164, afdelingsneurofysiologiassistent Clare Atkins tlf. 29111872.
Ansøgningsfrist: fredag d. 24. september 2021.
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse sendes via link.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Anita Bak Johansen - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
234613 - Quick-nr.
415938 - Indrykningsdato
06-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Anita Bak Johansen - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
234613 - Quick-nr.
415938 - Indrykningsdato
06-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-09-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Den Mobile Blodbank – GivBlod – søger en sygeplejerske eller bioanalytiker med lyst til at tappe vores donorer
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
30-05-2025 -
Vil du være med til at fremstille innovative behandlinger til kræftpatienter?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
10-04-2025Ansøgningsfrist
18-05-2025 -
Er det din drøm at arbejde med molekylærgenetik? Afd. for Genetik på Rigshospitalet søger bioanalytiker
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
05-05-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025 -
Til nuværende og kommende bioanalytikere
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
07-05-2025Ansøgningsfrist
04-06-2025 -
Laboranter/bioanalytikere søges til Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
28-04-2025Ansøgningsfrist
23-05-2025