Ledende overlæge til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland
Visionær ledende overlæge til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Psykiatrien Region Sjælland
Vores nuværende ledende overlæge går på pension, hvorfor vi vil byde en ny ledende overlæge velkommen, der har energi og lyst til at indgå i afdelingsledelsen i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri.
Hør lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær, ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed og psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert fortælle om Børne- og Ungdomspsykiatrien og stillingen:
Stillingen
Som ledende overlæge, vil du indgå i tæt samarbejde, med resten af afdelingsledelsen bestående af den ledende oversygeplejerske og psykologfaglig ledende koordinator. Du vil indgå i et dynamisk team med ansvaret for sammenhængskraft, synergi, fælles retning og kultur i den børne- og ungdomspsykiatriske indsats i Region Sjælland.
Fælles for jeres lederskab er at sikre forskning, kvalitetsudvikling og løbende forbedringer af kerneopgaven, bl.a. ved at sætte fokus på gode vel dokumenterede og sammenhængende patientforløb i tæt samarbejde med afsnitsledelserne.
I skal i fællesskab sikre et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde og samspil, såvel internt i afdelingen mellem de forskellige faggrupper og i forholdet til øvrige samarbejdspartnere. I har ligeledes en vigtig opgave med at tiltrække, fastholde, uddanne og udvikle højtkvalificerede medarbejdere og kontinuerligt arbejde med arbejdsmiljøet og trivslen i afdelingen.
Det er endvidere vigtigt, at den ledende overlæge, i samarbejde med resten af afdelingsledelsen, i det daglige og strategiske arbejde formår at skabe rammer, der udvikler og motiverer medarbejderne på tværs af faggrupper og således også understøtter et godt tværfagligt samarbejde og arbejdsmiljø.
Forskning er en integreret del af afdelingens drift og opgaver, hvorfor forskningserfaring og kompetencer tillægges betydning, ligesom forskningsambitioner på afdelingens vegne forventes.
Afdelingen for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdelingens arbejde er centreret om udredning og behandling, og har fokus på forebyggelse af psykiske sygdomme og hos børn og unge i alderen 0 – 17 år. Afdelingen har desuden ansvaret for udredning og behandling spiseforstyrrelse hos børn, unge og voksne.
Afdelingen har gennem en lang årrække arbejdet med at sikre sammenhæng i udrednings- og behandlingsindsatsen. Desuden har fokus været på overgange, det være sig såvel sektorovergange som overgange fra børne og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri.
Vi har fokus på at rekruttere og uddanne specialister.
Vi er stolte af vores medarbejderes indsats, som sikrer, at børn, unge og familier oplever at de i det daglige kliniske arbejde blive mødt sufficient og med relevante børne- og ungdomspsykiatriske indsatser i forhold til de problematikker de frembyder.
Personlige egenskaber
Du skal bidrage positivt til et velfungerende samarbejde og samspil i afdelingsledelsen. Du skal være med til at sikre, at afdelingsledelsen optræder professionelt og samstemt i hverdagen, og dermed understøtte det kliniske arbejde, og i øvrigt de forskellige sammenhænge som afdelingsledelsen både internt og eksternt er en del af.
Du skal kunne oversætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger, så de kan omsættes til meningsfulde og inspirerende aktiviteter i afdelingens drift. Du skal have kommunikative og relationelle kompetencer, som bringes bredt i spil.
Din daglige ledelsespraksis kommer til udtryk gennem et åbent, tillidsskabende og respektfuldt samarbejde, hvor oprigtig interesse for alle fagligheder samt vilje til både at støtte og udfordre, skaber de bedste resultater. Du kan veksle mellem at lytte og involvere, udvise handlekraft, træffe beslutninger og tage ansvar.
Du har blik for helheden, den strategiske udvikling af afdelingen og besidder en analytisk kapacitet, der gør det muligt at analysere komplekse faglige, organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer.
Din uddannelse og erfaring
Du skal have autorisation som speciallæge i børne-og ungdomspsykiatri. Herudover vil der blive lagt vægt på dokumenterede ledelses- og samarbejdsevner samt organisatorisk og strategisk forståelse, relevant videreuddannelse inden for ledelse vil være en fordel. Vi lægger vægt på at den ledende overlæge er en dygtig kommunikator, både internt og eksternt. Herudover er det ønskeligt at du har dokumenteret ledererfaring for en større personalegruppe.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst samt tillæg efter personlige og faglige kvalifikationer.
Hør nærmere
Har du lyst til at høre mere om stillingen kan du kontakte lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær mobil 40 33 02 27, ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed mobil 29 27 12 66 eller psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert mobil 2023 4282.
Ansøgning
Ansøgningsfrist den 22. oktober 2021.
Læs mere om Psykiatriens som arbejdsplads på www.jobipsykiatrien.dk.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 -
Kontaktperson
Irene Christensen - Stillingstype
Leder - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
013979 - Quick-nr.
416138 - Indrykningsdato
08-09-2021 -
Ansøgningsfrist
22-10-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×