Region Sjælland

Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Psykolog til Center for Spiseforstyrrelser, Afdeling for Børne-og Ungdomspsykiatri, Roskilde

 

 

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser U2 (døgnafsnit), er en stilling ledig (1-årigt barselsvikariat) for psykolog/specialpsykolog, 37 timer pr. uge fra den 1. november 2021, eller snarest derefter. 

 

Kompetencer

  • Autorisation som psykolog, gerne specialistgodkendelse, eller med klar retning på specialistgodkendelse

  • Gerne erfaring med behandling af spiseforstyrrelser

  • Gerne erfaring med miljøterapi 

  • Kan bidrage med kompetent psykologfaglighed i det tværfaglige felt og i forhold til forskellige professionelle instanser

  • Psykoterapeutisk viden og erfaring

  • Testerfaring (kognitivt og projektivt)

  •  Psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i spiseforstyrrelse

  • Evne til formidling

 

Center for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af en klinik og et døgnafsnit U2. Klinikken er placeret i en selvstændig bygning.

Døgnafsnittet har 11 pladser til børn, unge og voksne, der har behov for behandling af sværere spiseforstyrrelser, primært anoreksi. Vi arbejder i lighed med regionens øvrige børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, ud fra en dynamisk og miljøterapeutisk tilgang. Døgnafsnittet ligger i direkte tilknytning til de øvrige børne- og ungdomspsykiatriske døgnafsnit.

Læs mere om U2 her

Arbejdsopgaver

  • Psykologisk vurdering og udredning, herunder kliniske psykologiske undersøgelser
  • Psykologisk behandling (individuel, familie- og gruppebehandling) i forhold til målgruppen, dvs. patienter med moderate til svære spiseforstyrrelser - både børn, unge og voksne
  • Har behandler/tovholder funktion i forhold til indlagte patienter, hvilket også medfører journalarbejde
  • Inddragelse i supervision samt undervisning i relation til fagligt niveau og erfaring

 

Vi tilbyder dig

  • At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
  • Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige kollegaer
  • Faglig tilknytning til psykologerne samt øvrige psykologer i Afdelingen for Børn- og Ungdomspsykiatri, Region Sjælland 
  • Supervision 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

 

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge.  Afdelingen består af 10 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsleder, overlæge Anne Berit Boeskov, 58 53 80 43, psykologfaglig ledende koordinator Annette Anbert, 20 23 42 82 eller ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, 29 27 12 66.

 

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal medsendes ansøgningen. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

 

Ansøgningsfrist: 22.september 2021

Ansættelsessamtaler:  28. september 2021

 

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013923
  • Quick-nr.
    416184
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Kontaktperson
    Annette Anbert
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    013923
  • Quick-nr.
    416184
  • Indrykningsdato
    02-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-09-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.