Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Koordinerende sygeplejerske til ældrepsykiatrisk afsnit SL6, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Ønsker du, at bruge dine sygeplejefaglige samt ledelsesmæssige kompetencer til at præge og styrke udviklingen på SL6 – så er her en unik mulighed.
Om ældrepsykiatrisk afsnit SL6
På SL6 ønsker vi, at møde målgruppen på en ganske særlig måde, hvor tillid, tryghed og recovery er i fokus. Vores retorik og adfærd skal vise, at vi ønsker at skabe et unik tilbud til den ældre psykiatriske patient.
Vores indsats skal stabilisere patientens helbred og forbedre deres evne til at mestre hverdagen, ved psykiatrisk behandling, miljøterapeutisk behandling, motion og aktiviteter.
Lidt om jobbet
SL6 er et afsnit med høj faglighed og fokus på udvikling. Der vil således være en unik mulighed for faglig og personlig udvikling i jobbet. Du vil i tæt samarbejde med afsnitsledelsen blive lært godt op til at varetage opgaverne, afhængigt af din erfaring og behov.
Vores kommende koordinerende sygeplejerske får en spændende opgave med at facilitere og klarlægge opgavefordelingen for medarbejderne, supervisere i komplicerede patientforløb og i afdelingssygeplejerskens fravær medvirke til at sikre optimal anvendelse af personaleressourcer i alle vagtlag. Der forventes høj grad af selvstændighed i arbejdet.
Primære opgaver og ansvarsområder
- Planlægning og afholdelse af stuegang og konferencer
- Supervisere kollegaer i implementering af nye arbejdsgange og tiltag
- Supervisere kollegaer i komplicerede patientforløb
- Have overblik over kompleksiteten i afsnittets belægning og patientkategorier
- Uddelegere administrative opgaver og planlægning
- Fagligt og konstruktivt arbejde med afsnittets mål og fremme et god fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Medvirke til at afsnittets kontinuerlige udvikling i forhold til klinisk sygepleje, dokumentation, patientsikkerhed og kvalitet
Lidt om dig
Du er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske/ eller diplom uddannet i psykiatri med erfaring fra psykiatrisk sengeafsnit. Det vil herudover være en fordel, hvis du har erfaring med undervisning og vejledning af medarbejdere, erfaring med recovery og nedbringelse af tvang, samt erfaring med daglige ledelsesopgaver.
Du skal kunne gå forrest og vise vejen i arbejdet, ud fra værdier om ligeværdighed, anerkendelse og gensidig respekt, i relation til medarbejderne. Herudover er det vigtigt, at du kan udvise empati og omsorg, men samtidig også kunne fastholde den faglige retning sammen med alle medarbejderne.
Vores nye koordinerende sygeplejerske
- Har stor lyst til at arbejde med dette komplekse faglige område
- Ser det som en inspirerende opgave at være med til at sikre den daglige ledelse af en afdeling med en bred tværfaglighed
- Trives i en uforudsigelig hverdag med mangeartede opgaver
- Har fagligt engagement og drive
- Kan tage initiativ og være vedholdende
- Kan medvirke til at sejle implementeringsskibene i havn
- Er god til at strukturere dine arbejdsopgaver
- Har lyst til at gøre en forskel for både patienter og medarbejdere
- Har humor
Hvis du kan sige ja til dette, er det måske lige dig, vi søger. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV via ”søg jobbet”.
Stillingen er til besættelse 1. november 2021 eller snarest derefter.
Samtaler afholdes 23. september 2021
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at komme på uforpligtende besøg og rundvisning i afsnittet eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Jannie Breiner Jensen tlf. 25169774.
Løn og ansættelsesforhold
Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler: ultimo februar
Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi er ved at etablere en Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien -
Kontaktperson
Jannie Jensen - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
013986 - Quick-nr.
416186 - Indrykningsdato
09-09-2021 -
Ansøgningsfrist
21-09-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Jannie Jensen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
013986 - Quick-nr.
416186 - Indrykningsdato
09-09-2021 -
Ansøgningsfrist
21-09-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske/specialsygeplejerske søges til OPUS team, Psykiatrien Syd, Vordingborg
Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
25-06-2025Ansøgningsfrist
16-07-2025 -
Sygeplejerske til Hjertemedicinsk Sengeafsnit på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
25-07-2025 -
Sygeplejerske til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
27-07-2025 -
Sygeplejerske til onkologisk ambulatorium Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61A, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
09-06-2025Ansøgningsfrist
07-07-2025 -
Sygeplejesker søges til PAM Intensiv, mulighed for fast nat, Psykiatrisygehuset i Slagelse
Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
17-08-2025