Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Autoriseret psykolog/specialpsykolog i vikariat til Psykiatrisk Klinik, Psykiatrisygehuset i Slagelse

Vi søger en autoriseret psykolog/specialpsykolog til besættelse af et vikariat med planlagt tiltrædelse d. 1. december 2021 ved Psykiatrisk Klinik Slagelse. Vikariatet løber til 30. november 2022

Foruden PTSD-behandling forventes ansøgeren at have praktisk erfaring med dialektisk adfærdsterapi (DAT) eller skematerapi (ST), så at han/hun umiddelbart kan indtræde som terapeut i klinikkens behandlingsgrupper med et passende forhåndskendskab til de relevante metoder.

Vikariatet er som udgangspunkt på fuld tid.

Klinikken er beliggende på Psykiatrisygehuset i Slagelse og står for en del af det ambulante behandlingstilbud i Psykiatrien Vest, Region Sjælland.

Det tværfaglige personale i klinikken består af 2 læger, 5 psykologer, 4 sygeplejersker, 1 ergoterapeut, 1 diætist og 2 sekretærer.

Behandlingsformer inspireret af kognitiv adfærdsterapi (KAT) er grundlaget for klinikkens specialiserede, intensive gruppebehandling.

I klinikken tilbydes ambulant behandling til patienter med

  • Angst (bl.a. agora-/socialfobi),
  • OCD
  • Depression
  • PTSD og
  • Personlighedsforstyrrelse (dvs.. emotionelt ustabil og evasiv personlighedsstruktur)

Mange af patienterne frembyder komplekse og ko-morbide tilstande.

Som angivet arbejder vi tværfagligt inden for den kognitive referenceramme, f.eks. som udtrykt ved KAT, DAT og ST – suppleret med mindfulness.

Afhængigt af individuelle interesser og kompetencer kan der også tildeles arbejdsopgaver inden for områderne assessment, personologisk og intellektuel testning. Som psykolog vil du bevilges en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de udrednings- og behandlingspakker, som vi leverer til vore patienter. I klinikken er vi stolte af en levende fagkultur med vægt på udveksling af viden og tværfagligt samarbejde. Denne kultur stimuleres i hverdagen af det nære samarbejde med Psykiatrisk Forskningsenhed.

Du vil modtage supervision og vejledning i et omfang, der afspejler dine behov og kompetencer.

Vi søger en autoriseret psykolog/specialpsykolog, der har

  • Erfaring med dialektisk adfærdsterapi (DAT) eller skematerapi (ST) for personlighedsforstyrrelse i grupper,
  • Enteresse for PTSD med eller uden (selvstændigt behandlingskrævende) personlighedsforstyrrelse,
  • Lyst til at samarbejde tværfagligt om behandlingen af vore patienter,
  • Erfaring med – og viden om – behandlingen af klinikkens sammensatte patientgruppe og
  • Gode samarbejdsevner, omsorg for vores patienter og en positiv livsholdning

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte afdelingssygeplejerske Hanne Larsen eller overlæge Lars Møller. Samtaler forventes afholdt i uge 41, 2021.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med psykologforeningen. Indhentning af referencer og straffeattest (§22) indgår som en fast procedure ifm.. besættelse af stillinger i klinikken.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013999
  • Quick-nr.
    416217
  • Indrykningsdato
    09-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Lars Møller
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    013999
  • Quick-nr.
    416217
  • Indrykningsdato
    09-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.