Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Vest Herning

Gl Landevej 61, 7400 Herning

Er du nyuddannet eller erfaren fysioterapeut med lyst til at arbejde i akut psykiatrien, så kan du være den kollega, vi søger til vores fagligt stærke team ved Regionspsykiatrien Vest.



Er du nyuddannet eller erfaren fysioterapeut med lyst til at arbejde i akut psykiatrien, så kan du være den kollega, vi søger til vores fagligt stærke team ved Regionspsykiatrien Vest.


Brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord? Er du fleksibel og omstillingsparat og har du modet til at tænke kreativt i tilspidsede situationer, så er du muligvis vores nye medarbejder.
 
Vi søger en dedikeret fysioterapeut, som kan tiltræde den 15. oktober 2021 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og med udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden vil være fra 10.00-20.00 jævnt fordelt på alle ugens dage. Arbejdssted vil være Herning og på sigt Gødstrup.

I Region Midtjylland arbejder vi sammen om at nedbringe tvang. Vi ønsker at give patienterne den bedste behandling, på deres præmisser. En behandling som tager hensyn til tidligere traumer og som er skånsom og relations opbyggende.
 
Regionspsykiatrien Vest har en fornem tradition for en kropsorienteret og aktivitetsorienteret tilgang til patienterne, der kan øge deres mestringsevne. Denne tilgang tror vi på, og har derfor siden 2018 haft fysioterapeuter ansat som fortrinsvist arbejder i det akutte felt. Formålet med akutfysioterapeuter er at forebygge den første bæltefiksering hos patienter, som oplever udtalt kropslig uro og som er i risiko for at tabe kontrol og blive udad reagerende. Ved Regionspsykiatrien Vest er der tilstedeværelse af en akut-fysioterapeut alle ugens dage mellem kl. 10.00-20.00 også på helligdage.
 
Som akut fysioterapeut hos os vil du blive ansat i terapien, hvor du har 22 kollegaer, der alle brænder for feltet. Du vil have akut afsnittet som din base, men vil samtidig være en medarbejder der færdes i hele huset både i psykiatrien, men også i somatikken på akutmodtagelsen og på akut senge afsnit. 
 
Vi tilbyder:
- En selvstændig funktion, hvor der samtidig er fokus på mono- og tværfagligt samarbejde
- En arbejdsplads i konstant udvikling og som vægter et godt arbejdsmiljø og trivsel
- Sparring med øvrige fysioterapeuter og ledende terapeut
- Rammer hvor fysisk aktivitet er mulig, og der er imødekommenhed for dristige tiltag

Vi ønsker ansøgere der:
- Kan give samlende og afgrænsende behandling f.eks. ballstick eller trykmassage
- Kan håndtere angst og utryghed
- Kan grounding som metode og behandling til at arbejde med kropsbevidsthed
- Kan benytte fysisk aktivitet til at nedsætte anspændthed, indre uro, rastløshed og afledning
- Kan medvirke til at give patienterne en forståelse af de kropslige symptomer, som er knyttet til psykisk sygdom
- Har gå på mod, er kreativ problemløsende men samtidig hviler i sig selv

Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Tina Sognstrup Pedersen på tlf. nr. 2423 7588.

Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 7. oktober 2021
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag i uge 41

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på "Send ansøgning". Vedhæft din ansøgning og CV samt uddannelsesbevis, referencer m.m. (de vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Regionspsykiatrien Vest
Regionpsykiatrien Vest er en stor afdeling i den psykiatriske udredning og behandling og har ansvaret for behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland. Afdelingen er placeret på de to sygehuse i Herning og Holstebro, men flytter i 2021 til Regionshospitalet i Gødstrup

Herning området byder på et rigt kulturliv med spændende musik- og teateroplevelser og museer, ligesom mulighederne indenfor idræt og motion også er mange. Infrastrukturen i området er veludbygget, med bl.a. Århus motorvejen, som giver en køretid til Århus på knap en time.

Vi forbeholder os retten til at videresende din ansøgning til øvrige afsnit under Regionspsykiatrien Vest, såfremt vi kan se, at dine kompetencer kan bruges andetsteds. Du kan læse mere om os på www.rv.rm.dk.

Medarbejdere i omplacering har fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Kontaktperson
    Tina Sognstrup Pedersen
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-10-2021
  • Regionens jobnr.
    32162
  • Quick-nr.
    416329
  • Indrykningsdato
    10-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Gødstrup
  • Adresse
    Gl Landevej 61, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Tina Sognstrup Pedersen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    15-10-2021
  • Regionens jobnr.
    32162
  • Quick-nr.
    416329
  • Indrykningsdato
    10-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.