Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Afdelingssygeplejerske til Paamiut – Måske er det netop dig?

En stilling som afdelingssygeplejerske ved Dr. Margrethes Sundhedscenteret (D.M.S.) i Paamiut er ledig til besættelse 1.november 2021 eller snarest derefter.

Sundhedscenteret er en del af Sundhedsregion Sermersooq. Som afdelingssygeplejerske er du ansvarlig for koordinering, planlægning og tilrettelæggelse af sygepleje- og sundhedsfaglige opgaver. Du vil desuden være ansvarlig for at de udstukne retningslinjer overholdes på det faglige og personalemæssige område og for udvikling af personalets kompetencer. Du kommer også til have ansvar for at medvirke til et godt og konstruktivt samarbejde internt og eksternt.

Sundhedscenterets primære opgave er konsultationer for byens borgere, vaccination af børn, tilsyn med skoleklasser, kontrol af kroniske syge og gravide. Der er ingen elektiv kirurgi på stedet, men mindre indgreb foretages. Der er fuldt udstyr til nødkirurgi på stedet, hvis vejret skulle forhindre en evakuering. 

Sundhedscentret er skadestuemodtagelse i aften og nattimerne.

 

Vi kan tilbyde:

  • En grundig introduktion
  • Spændende hverdag med mangeartede udfordringer
  • Engagerede medarbejdere
  • Kurser

 

Vi søger dig, der:

  • Har ledelseserfaring
  • Er fleksibel, selvstændig og udadvendt
  • Har gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrænser
  • Er rolig og velafbalanceret

 

Om os:

  • Vi er en fast stab af 2 sundhedsassistenter og 4 hjælpere samt 3 portører
  • Vi har sygeplejersker i rotation fra Nuuk, Dr. Ingrids Sundhedscenter

 

 

Paamiut er en sydgrønlandsk by med ca.1400 mennesker.

Området er præget af en storslået natur og giver mulighed for vandreture og sejlads. I området omkring Paamiut, vil du have muligheder for at se sæler, hvaler, rensdyr og havørne.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg via www.nun.gl)

 

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. november 2021 eller snarest herefter.

 

Ansøgningsfrist:

4. oktober 2021

 

Kontakt:

 

Information om stillingen kan indhentes ved ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer på tlf.: +299 34 44 20, e-mail: INF@peqqik.gl

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram her:

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske, Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Quick-nr.
    416423
  • Indrykningsdato
    13-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske & Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Quick-nr.
    416423
  • Indrykningsdato
    13-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    04-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.