Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Sygeplejerske med interesse for traumebevidst tilgang til intensivt psykiatrisk sengeafsnit SL2, Psykiatrisygehuset i Slagelse

 

Er du sygeplejerske og har du lyst til at arbejde traumebevist?

Da en af vores basissygeplejersker tiltræder som klinisk sygeplejespecialist søger vi snarest muligt eller senest 1. december 2021 en sygeplejerske til psykiatrisk intensivt sengeafsnit SL2. Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter. Vi arbejder i to selvvalgte vagtlag og bestræber os på arbejde hver 3. weekend.

Afsnit SL2 er placeret i psykiatrisygehuset i Slagelse, som er Danmarks nyeste og mest moderne psykiatrisygehus. SL2 er et intensivt psykiatrisk afsnit, med plads til 15 patienter.

I efteråret 2020 startede vi projekt TBT (Traumebevidst tilgang) og er fortsat i fuld gang. Dette indebærer at vi screener patienterne for traumer, udarbejder specifikke traume-patientplaner og har en bevidst tilgang til patienterne, baseret på den viden vi har om den enkeltes traume.

Vores kerneopgave er, at yde respektfuld, og relationsbaseret pleje og behandling til psykisk syge patienter, der har behov for stabiliserende indlæggelse.

De nærmeste samarbejdspartnere er patienten, pårørende, botilbud, de øvrige afsnit i psykiatrisygehuset distriktspsykiatrien, kommuner, praktiserende læger, hjemmeplejen mm.

I behandlingstilbuddet arbejder vi bl.a. aktivt med

  • At inddrage patienten i pleje og behandling
  • Screene patienter for traumer og dermed arbejde ud fra en traumebevidst tilgang
  • De miljøterapeutiske principper med en kognitiv tilgang
  • Deeskalering som et led i at nedbringe tvang
  • At organisere arbejdet i teams
  • Motion og andre aktiviteter som en del af behandlingen
  • Psykoedukation både til indlagte patienter og deres pårørende

Som medarbejder hos os, vil du opleve

  • Høj grad af selv- og medbestemmelse samt indflydelse på de daglige arbejdsopgaver
  • Arbejde med sikkerhed og nedbringelse af tvang
  • Masser af udfordringer og ansvar
  • Et personale der vægter høj faglighed, sparring og refleksion
  • Et tæt samarbejde med stor forståelse for hinanden
  • Indflydelse på egen arbejdssituation i et vekslende job med mange udfordringer
  • Et arbejdsmiljø, hvor trivsel er en prioriteret fast del af dagsorden
  • En personalegruppe som vægter hinanden og fællesskabet

For at give dig de bedste muligheder i dit arbejdsliv, vægter vi udvikling af dine faglige og personlige kompetencer højt – her får du lov til at bruge dig selv og være kreativ i opgaveløsningen.

Vi kan tilbyde

  • Introduktion og oplæring der passer dit erfaringsniveau
  • Supervision både på cases og i TBT-projektet
  • Oplæring og undervisning I TBT
  • Glade og positive kollegaer der elsker udfordringer og som vægter faglighed højt
  • Et personale der er gode til at få bragt smil og humor ind i dagligdagen, og giver plads til hinandens forskelligheder

Kan du matche dette og synes du, det lyder spændende, hører vi gerne fra dig. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Anette Bramming-Hansen.

Samtaler afholdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Anette Bramming-Hansen
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014058
  • Quick-nr.
    416561
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Anette Bramming-Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014058
  • Quick-nr.
    416561
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.