Region Hovedstaden
Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Assisterende afdelingssygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit – Går du og overvejer om ledelse kunne være noget for dig?
Vil du have et job med overblik og indflydelse? Og vil du være med, når vi flytter ind i den nye retspsykiatriske bygning Udsigten? Bliv assisterende afdelingssygeplejerske på R3, Psykiatrisk Center Sct. Hans.
Som en del af Psykiatrisk Center Sct. Hans’ afdeling R varetager vi på R3 den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden. På afsnittet modtager vi derfor patienter, hvor kombinationen mellem deres psykiske lidelser og retslige foranstaltning skaber komplekse behandlingsforløb. En udfordrende og spændende opgave, der kræver en særlig ekspertise og vi glæder os til at få dig som kollega!
Rolle og ansvarsområder
Udover dine sygeplejefaglige opgaver bliver du en central sparringspartner for afsnitsledelsen. Som assisterende afdelingssygeplejerske har du overblikket og står for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet på afsnittet.
Sammen med afdelingssygeplejersken, overlægen og den kliniske sygeplejespecialist får du ansvaret for den faglige ledelse og sikrer, at der ydes den bedst mulige pleje og behandling til afsnittets patienter.
Arbejdsopgaver:
- Daglig koordinering af teamets arbejdsopgaver.
- Understøtte ledelsen med administrative opgaver.
- Fordeling af medarbejderressourcer og udarbejdelse/opdatering af tjenesteplanerne ift. vagtdækning.
- Planlægning og varetagelse af introduktionen af nye medarbejdere i samarbejde med den kliniske sygeplejespecialist.
- Varetage det daglige forbedringsarbejde og driften af sygeplejen.
Kolleger om det er starte på R3?
”Som ny i retspsykiatrien har det været dejligt at få lov til at vokse og blive mødt med høj faglighed og kollegaer med humor” – Gitte, SSA
”Som erfarent plejepersonale er det rart kontinuerligt at få mulighed for at udvikle egne kompetencer indenfor et spændende arbejdsområde” – Sandra, sygeplejerske
Hvorfor skal du søge job hos os?
- Du får faglig sparring i ledelsesrollen og indgår i erfagruppen for assisterende afdelingssygeplejersker.
- Du får mulighed for at arbejde indgående med patienter…
…fordi vores patienter i gennemsnit har længere indlæggelse end i almen psykiatri.
- Vi har en tværfaglig behandlingstilgang…
… fordi vi tror på, at en bredt sammensat og tværfaglig personalegruppe fremmer patientens recovery-proces.
- Du bliver godt klædt på…
…med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
- Nordens største – og nye – retspsykiatri
Vi er smukt beliggende ved Roskilde Fjord, hvor den nye retspsykiatri ”Udsigten” snart står klar. Vi kan dermed se frem at flytte ind i nye og moderne rammer, der i endnu højere grad understøtter vores arbejde med retspsykiatrisk behandling, recovery og rehabilitering.
Vores forventninger til dig
Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og har mindst to års psykiatrisk erfaring. Du er interesseret i en karriere indenfor ledelse.
Vi søger DIG, der tager ansvar og er god til at prioritere dine opgaver i hverdagen. Du er god til at vejlede andre og er indstillet på at ”gå foran”.
Vil du vide mere?
Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om afsnittet eller stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Majken Oggesen på 38642336.
Du kan læse mere om retspsykiatrien, design og tanker bag vores nye retspsykiatriske bygning på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri, eller følge med i hverdagen og det store forberedelsesarbejde frem mod flytningen på vores instagram: retspsykiatri.scthans.udsigten.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil primært arbejde i dagvagter på hverdage, men der kan forekomme aften og weekend arbejde. Ansættelse er efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse snarest.
Vi glæder os til at høre fra dig
Søg senest den 3. oktober 2021. Upload dit CV sammen med din ansøgning via linket. Vi indkalder løbende til samtaler.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Majken Oggesen - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
234874 - Quick-nr.
416566 - Indrykningsdato
28-09-2021 -
Ansøgningsfrist
03-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Boserupvej 2, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Majken Oggesen - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
234874 - Quick-nr.
416566 - Indrykningsdato
28-09-2021 -
Ansøgningsfrist
03-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Oversygeplejerske til klinik 1 og Diagnostisk Enhed i Afdeling for Medicinske Sygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Eftertragtet stilling som oversygeplejerske på Lungemedicinsk sengeafsnit, Amager Hospital per 1. september 2025
Amager Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
20-06-2025Ansøgningsfrist
24-07-2025 -
Oversygeplejerske til Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 i Afdeling for Medicinske Sygdomme
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-07-2025Ansøgningsfrist
21-08-2025 -
Vil du stå i spidsen for en klinik i udvikling? Bliv oversygeplejerske i Klinik 2, Afdeling for Kræftbehandling – Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende sygeplejerskeOpslået
11-07-2025Ansøgningsfrist
10-08-2025