Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er administrative funktioner krydret med IT-opgaver i et godt arbejdsmiljø dit drømmejob?

Rigshospitalets Afdeling for Patologi søger flere kolleger til vores sekretariat. Du kan være sekretær, måske lægesekretær eller have anden relevant uddannelse og du må også gerne brænde for IT-relaterede opgaver.

Vi er i en rivende udvikling og derfor drømmer vi om nye kolleger, der vil være med til at bidrage til de mange spændende opgaver i vores sekretariat.

  • Elsker du at få alle ender til at hænge sammen?
  • Holder du af mange kontakter?
  • Får du energi af mange og forskelligartede opgaver?
  • Er du interesseret i IT-relaterede opgaver som en del af dine opgaver?
  • Vil du have et tæt og tværfagligt samarbejde med en aldeles dedikeret gruppe af kolleger?

Så skal du søge en af vores ledige stillinger.

Vi er i gang med at sikre fremtiden, som blandt andet byder på nye kollegaer, de nye sundhedsadministrative koordinatorer og en fusion med afdelingens IT-gruppe mm. Vi skal sammen skabe den nye måde at være et tværfagligt sekretariat på en diagnostisk afdeling. Når fusionen er gennemført, vil sekretariatet omfatte ca. 12-15 medarbejdere med forskellige uddannelsesprofiler og kompetencer. Nærmeste leder er sekretariatslederen.

Arbejdsopgaver

Afdeling for Patologi er en central del af alle hospitalets kræftpakkeforløb, idet vores kerneopgave bl.a. er at levere analyser og diagnostik til kræftpatienterne både på hospitalet og fra andre dele af landet. Sekretariatet er en vigtig og central partner i al den koordination der skal til, for at det lykkes os at give patienterne ”svar til tiden”. Vi har en uformel omgangstone og der er stor hjælpsomhed, når opgaverne skal løses.

Vores opgaver er for eksempel:

  • Oprettelse af prøvematerialer
  • Skrive makroundersøgelser ind i Patologisystemet, der er et afdelingsspecifikt patientjournalsystem (vi er ikke som sådan en del af SP, men slår nødvendige oplysninger op i SP)
  • Besvare og følge op på telefonsamtaler med de kliniske afdelinger, praktiserende speciallæger mm.
  • Håndtere konsultations- og revisionspræparater fra hele Danmark
  • Sortere og fordele post
  • Scanne dokumenter
  • Arkiveringsopgaver
  • Akkrediteringsopgaver
  • Møde og lokalebookinger og booking af forplejning
  • Ad hoc-opgaver

Derudover skal vi i forbindelse med en fusion med afdelingens IT-gruppe bidrage med relevante IT-relaterede opgaver, fx:

  • Udføre produktionssøgninger i bl.a. Patologisystemet
  • Oprette nye medarbejdere i regionens IT-systemer
  • Deltage i relevante IT-opgaver tilpasset den enkeltes kompetencer

Din profil

Vi regner med at du har en uddannelse som sekretær, det kan være lægesekretær, sundhedsservicesekretær, kontorassistent eller lignende og meget gerne med kendskab til sundhedsvæsenet.

Du har evner til at arbejde selvstændigt og samtidig nyder du det tværfaglige samarbejde.

Du har gode IT-kompetencer og du har lyst til at bidrage positivt til forandringsprocesserne i vores kommende fusion med bl.a. IT-gruppen.

Det er en fordel, hvis du kender til anatomi og den tilhørende terminologi, men det er ikke et krav

Vi tilbyder:

En fuldtidsstilling, men en deltidsstilling er også muligt, hvis det er på mindst 30 timer. Vi er en vagtfri afdeling, der arbejder i dagtimerne.

Vi sikrer en grundig sidemandsoplæring i opgaverne og der er mulighed for at udvikle sig i jobbet. Det kan være nye arbejdsopgaver, tværgående funktioner, nye samarbejdsrelationer, kursusdeltagelse eller andet.

Ved at blive en del af vores afdeling nu, får du mulighed for at påvirke den fremtidige udvikling og opgaveløsning i sekretariatet.

Afdelingen for Patologi er en fleksibel og omstillingsparat arbejdsplads med højt til loftet, gode kolleger og et godt arbejdsmiljø. Sekretariatet er afdelingens nerve og der er et tæt samarbejde med afdelingens øvrige personalegrupper.

I afdelingen har vi gratis kaffe/the og frugtordning. Det er også muligt at deltage i elastikgymnastik 2 gange om ugen.

Om Afdeling for Patologi

Afdeling for Patologi er en del af Rigshospitalets Diagnostiske Center og yder højt specialiseret diagnostik for Rigshospitalets afdelinger, Bispebjerg Hospital og Bornholm. Desuden modtages prøver fra praksissektoren samt fra Færøerne, Grønland og Sydsverige.

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af den ledende bioanalytiker og den ledende overlæge. Afdelingen er normeret til ca. 190 ansatte, hertil mange tilknyttede forskere. Personalegrupperne i afdelingen er lægesekretærer, læger, IT-medarbejdere, bioanalytikere og laboratoriemedhjælpere, obduktionsteknikere, molekylærbiologer m.fl.

Afdelingen er beliggende på 2 matrikler. Det diagnostiske arbejde foregår i Teilumbygningen på Rigshospitalet, mens vores eksperimentelle forskningsenhed, Bartholin Instituttet, er beliggende på Biocenteret. De ledige stillinger er i Teilumbygningen.

Vores målsætning er at yde suveræn analyse og diagnostik hver dag.

Alle faggrupper arbejder således for i fællesskab at give patienterne den bedst mulige diagnostik, og vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores 3 kerneydelser; diagnostik, forskning og uddannelse.

Afdelingen deltager i prægraduat uddannelse af alle relevante faggrupper.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for lægesekretærer m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn eller Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. mellem HK/Kommunal og Regionernes lønnings- og takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende lægesekretærer på telefon 35458857 eller via mail:

Lene Marie Mikkelsen, mail: lene.marie.mikkelsen@regionh.dk eller

Cæcilie Hartvig Jørgensen, mail: caecilie.hartvig.joergensen@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 11. oktober 2021. Der indkaldes til samtaler løbende medens stillingsopslaget er aktivt. Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbeviser samt andre relevante oplysninger. Stillingen ønskes besat pr. 1.12.21 eller snarest muligt.

Om Diagnostisk Center

Rigshospitalet har ca. 12.000 medarbejdere. Afdeling for Patologi er placeret i Diagnostisk Center, der er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1600 medarbejdere. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse og forskning.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Lene Mikkelsen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234875
  • Quick-nr.
    416572
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lene Mikkelsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234875
  • Quick-nr.
    416572
  • Indrykningsdato
    15-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.