Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 6, 2750 Ballerup

Sygeplejerskestilling med mange muligheder – Vær med til at sætte dit præg! Psykiatrisk Center Ballerup

Er du sprængfyldt med positiv energi, og har et hjerte der banker for arbejdet med psykisk sårbare? Så er det på vores intensive døgnafsnit 6, at du skal kickstarte eller booste din karriere. Vi genetablerer vores afsnit og drømmer om dit præg!  

Vi genåbner afsnit 6 efter at have været sammenlagt med naboafsnittet i en kortere periode. I den forbindelse har vi brug for en sygeplejerske, der vil være med til at sætte rammen. Så hvis du ønsker indflydelse på din arbejdsplads, er det nu, du skal slå til.
 

Jobbet – Kognitiv og miljøterapeutisk sygepleje med patienten i fokus

Vi arbejder med kontaktpersonsordning og du vil, i samarbejde med afsnittets læger, have det overordnede ansvar og overblik i de individuelle patientforløb.

Vores kultur drives af tværfaglighed og rummelighed og giver her igennem mulighed for at skabe de bedste rammer for den enkelte patient, hvor patientens ønsker og behov er i fokus. Dette gør vi bl.a. ved vores daglige møder, hvor patienterne har medindflydelse på planlægningen af dagens aktiviteter og får mulighed for at hjælpe og støtte hinanden indbyrdes.  

Vi modtager patienter med mange forskellige diagnoser og udfordringer og har plads til 13 patienter i alt. Alle har enestuer med eget bad og toilet.

Afsnittet har en recovery orienteret, kognitiv og miljøterapeutisk sygeplejefaglig tilgang til behandlingen. I starten af 2022 uddannes hele afsnittet i DAT principperne (dialektisk adfærdsterapi) som overbygning på den kognitive adfærdsterapeutiske (KAT) referenceramme, vi arbejder ud fra.
 

Lidt om os – Vi er tværfaglige og gode til at hjælpe hinanden

Vi lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje, hvor også dine refleksioner, kompetencer, personlige og faglige ressourcer kan være med til at understøtte ovenstående.

Vi er en nærværende gruppe, der både hjælper og er opmærksomme på hinanden, i en til tider hektisk hverdag. Vi afholder en del sociale arrangementer, hvilket bidrager til en humoristisk og uhøjtidelig tone til gavn for det gode arbejdsmiljø. Derudover er der obligatorisk kognitiv supervision som ligeledes understøtter den faglige kvalitet og den gode trivsel.
 

Med fokus på arbejdsmiljø og karrieremuligheder tilbyder vi:

  • Muligheden for at sætte dit præg på, hvordan hverdagen skal fungere på vores afsnit
  • 1-årig mentorordning samt 4 - 6 ugers introduktion udenfor normering
  • Kursuserne ”Godt på vej i psykiatrien” og ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”
  • KAT undervisning og fælles uddannelse i DAT principperne
  • Casebaseret kognitiv supervision hver 14. dag
  • Interesserer du dig for konfliktnedtrapning og deeskalerende teknikker, er der også mulighed for at få funktion som forebyggelsesinstruktør
  • Træningsfaciliteter, personalerabatter og massageordning
  • Omsorgsfulde kolleger, sjov og spas.
     

Psykiatrisk Center Ballerup

Vi er et stort universitetshospital i vækst. Centeret har en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og ca. 160 sengepladser. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

 

Vi søger dig, der:

  • Har interesse for psykiatrisk sygepleje og eventuelt har erfaring fra intensiv psykiatri (ikke et krav)
  • Ikke er bange for at spørge om råd og hjælp, og kan bidrage med egne refleksioner
  • Kan bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Har fokus på tilstedeværende ressourcer og ser udfordringerne frem for begrænsningerne
  • Deltager aktivt i afsnittets forbedringsarbejde
     

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret afdelingssygeplejerske Karina Poller Andersen 38645006 eller souschef Marleen Askgaard på 38646162, hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om afsnittet.
 

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter med arbejdsweekend hver 2. eller 3. weekend i 8 timers vagter.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Tiltrædelse snarest muligt.
 

Vi glæder os til at høre fra dig

Søg via linket her på siden senest d. den 13. oktober 2021. Du bedes uploade, CV og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Karina Poller Andersen
  • Adresse
    Maglevænget 6, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234924
  • Quick-nr.
    416707
  • Indrykningsdato
    17-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 6, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Karina Poller Andersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    234924
  • Quick-nr.
    416707
  • Indrykningsdato
    17-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    13-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.