Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Reservelæge til introduktionsstilling, 2 introsstillinger på Pædiatrisk Afdeling i Slagelse er nu ledige

På Pædiatrisk Afdeling på Slagelse Sygehus har vi to ét-årige introduktionsstillinger ledige til besættelse 1. november 2021 og 1. januar 2022 (stillingsnummer: 3800N90-80-i-02 og 3800N90-80-i-03)

Om stillingen – hvad vi kan tilbyde dig?
Vi byder på attraktive uddannelsesmuligheder i en velfungerende afdeling, hvor høj faglighed, god uddannelse og et trygt og stimulerende arbejdsmiljø er med til at skabe fundamentet for vores afdeling.  Hos os vil du få rig mulighed for at få et indgående kendskab til neonatologi, til akut syge børn, til børn med kroniske lidelser og til børn med psykosociale lidelser i et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger. Vores hensigt er, at du aldrig skal føle dig alene. "Jeg er virkelig glad for mit arbejde på Slagelse børneafdeling. Jeg lærer noget hver dag, bliver udfordret, får lov at få ansvar, og har samtidig kloge og erfarne kolleger fra flere faggrupper til at spare med" (citat afdelingslæge Maren Rytter).


Som introlæge vil du indgå i det 10-skiftede forvagtslag og vil altid have en bagvagt i huset, da begge vagtlag er i tilstedeværelse. Endvidere vil du indgå i andre funktioner i afdelingen såsom stuegang og ambulatorium.


Vores forventninger til dig

  • Du har interesse for – og gerne erfaring med – pædiatrien
  • Du er nysgerrig på at lære nyt og møde patienter og nye kolleger
  • Du bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vil løfter i flok og hjælper hinanden
  • Du er omgængelig og god til at indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde og fællesskab
  • Du bidrager til vores gode uddannelses- og undervisningsmiljø
  • Forskningserfaring (og interesse) er en fordel men ikke et krav


Om afdelingen
Du vil blive en del af en dedikeret afdeling og lægeteam, hvor vi aktuelt er 8 overlæger, 4 afdelingslæger, 2 hoveduddannelseslæger i pædiatri og 10 reservelæger (heraf 5 introlæger med ansættelsen af vores to nye kolleger).


Spørger man vores lægeteam, hvad der kendetegner vores afdeling er svaret klart: Høj faglig kvalitet, et godt uddannelsesmiljø og et stærkt fællesskab med engagerede kolleger, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs; alt i alt "en strålende afdeling" (citat fra en overlæge).


Vores uddannelsesmiljø er levende med et struktureret undervisningsprogram og ofte med undervisning fra kolleger ’udefra’. En stor del af vores undervisning er baseret på tværfaglig simulationstræning to gange om ugen i akut neonatologi og pædiatri. Afdelingen deltager i undervisning af 6. semester medicinstuderende fra Københavns Universitet og ser generelt uddannelse af læger, som en af kernekompetencerne i afdelingen.


Vi har en sengeafdeling med plads til 18 børn samt en neonatalafdeling med 9 intensive senge til syge nyfødte og for tidligt fødte børn fra graviditetsuge 28+0. Derudover har vi en børneakutmodtagelse og et stort ambulatorium, hvor vi aktuelt er i gang med at implementere superviserede ambulatorier, som vi forventer vil skabe både bedre patientforløb og endnu bedre rammer for god uddannelse. Vi har cirka 5000 indlæggelser og 12.000 ambulante besøg om året. Vores tværfaglige teams varetager patientforløb indenfor områderne neonatologi (Regionsfunktion), endokrinologi og diabetes, gastroenterologi, nefrologi, astma, allergi og pulmonologi, socialpædiatri (Regionsfunktion), neuropædiatri, reumatologi (Regionsfunktion), diagnostisk enhed og børnekardiologi. Endvidere har ambulatoriet selvstændige sygeplejerskeambulatorier indenfor inkontinens og søvnforstyrrelser.


Vi har et aktivt forskningsmiljø, herunder et mangeårigt forskningssamarbejde med Dansk Børne Astma Center (COPSAC) med to Ph.d. studerende tilknyttet ABC klinikken i Næstved samt flere andre kliniske studier i gang, som vores to nuværende introlæger bl.a. er involveret i.
Se her en kort præsentation af Børne- og ungeafdelingen her: Mød dine kollegaer
Se her en kort præsentation af vores visionen ’sammen om’ på NSR her: Link til Sammen Om video


Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat hhv. pr. 1. november 2021 og 1. januar 2022. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår.


Hvis du vil vide mere
Kontakt ledende overlæge Louise Lundby Christensen eller uddannelsesansvarlig overlæge Hristo Stanchev.


Ansøgning
Ansøgning sendes via linket og bedes indeholde en motiveret ansøgning, CV samt relevant dokumentation, hvor du i enten ansøgning eller CV forholder dig til de 7 lægeroller. Du bedes specificere om du søger begge eller én af de opslåede stillinger samt beskrive eventuelle andre ønsker til ansættelsen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt torsdag den 7. oktober 2021

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Louise Christensen
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    014091
  • Quick-nr.
    416731
  • Indrykningsdato
    18-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Louise Christensen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    014091
  • Quick-nr.
    416731
  • Indrykningsdato
    18-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.