Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social-og sundhedsassistent søges som brobygger til FAM
Social-og sundhedsassistent søges som brobygger til FAM.
Vil du arbejde som brobygger i FAM og have ansvaret for at arbejdsgangen på lægevagten fungerer fleksibelt og med høj grad af service over for patienterne?
Har du lyst til at arbejde eftermiddag, aften og weekend, så er muligheden der nu for et spændende job, som du selv kan være med til at udvikle.
Formålet med brobyggerordningen er at sikre tryghed for patienterne og at få etableret et samarbejde mellem lægevagten og FAM. Det skal sikre, at patienter ikke oplever at gå forkert eller at ”falde mellem to stole” samt at forhindre, at patienter oplever at blive håndteret af to forskellige systemer, når de skifter spor mellem lægevagt og FAM.
Brobyggeren skal varetage en værtsrolle over for patienter i Lægevagten og har sit
hovedfokus på disse patienters behov, samt at der er et imødekommende miljø i Lægevagten. Brobyggeren holder øje med lægevagtens venteværelse, og sørger for at have overblik i venteværelset. Brobyggeren hjælper patienter, som har spørgsmål.
Brobyggeren hjælper til efter behov, når en patient skal indlægges, så patienten oplever forløbet som gnidningsfrit. Patienter, der har været til undersøgelse i sygehusregi, hjælpes tilbage i lægevagtsporet og hjælpes eventuelt til at få en genkonsultation.
Brobygger laver selvstændig undersøgelse af patienten inden konsultation ved lægevagten. Det er f.eks. være urinstik, podninger, sårbehandling, blodprøver samt monitorering af vitale værdier.
Arbejdstiden vil være alle hverdage fra kl. 17.00-22.00. Weekend samt helligdage fra kl. 10.00-16.00.
Du skal forvente at skulle arbejde hver anden weekend.
Du vil samarbejde tæt med øvrige personale ansat i FAM på etage 1 samt selvfølgelig de forskellige praktiserende læger, der har Lægevagten den pågældende dag.
Om afdelingen:
Fælles Akut Modtagelsen består af 4 teams på to etager:
- Etage 1 på Aabenraa matriklen med Lægevagten og brobygger, skadespor, traumemodtagelse, modtagestuer og observationsområde, samt psykiatrisk modtagelse
- Etage 2 på Aabenraa matriklen med 41 enestuer og observationszone med senge-/stolepladser
- Skadeklinikker i Sønderborg og Tønder, der er bemandede med behandlersygeplejersker
På etage 2 modtages alle visiterede patienter til indlæggelse i op til 48 timer inden for specialerne kardiologi, medicin, urologi, gynækologi, kirurgi og ortopædkirurgi.
Vi er cirka 110 plejepersonale, og vi arbejder i blandede vagter året rundt. Da din stilling er i Lægevagten, vil arbejdstiden ligge fast. Hvis du har ønske om det, kan det være muligt at få vagter andre steder på FAM, efter oplæring.
Afdelingen er uddannelsessted for både sygeplejeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og ambulanceredderelever.
Vi ønsker:
- At du har erfaring med korte kontakter og gerne akutte patientforløb.
- At du trives i en travl hverdag, som er uforudsigelig
- At du er serviceminded, og hurtig til at skabe kontakter.
- At du kan være med til at skabe et godt miljø i Lægevagten
- At du er rummelig, fleksibel og robust
- At du har et godt humør og positiv tilgang til nye udfordringer
Vi tilbyder:
- Individuel introduktion og oplæring med planlagte status samtaler
- En spændende og travl arbejdsplads med udfordringer
- Engagerede og dygtige kolleger, hvor der altid er mulighed for sparring
- Undervisningstilbud tæt på praksis
- En meget social afdeling, der sætter pris på kollegialt samvær både på arbejde og i fritiden
Ansættelsesforhold:
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og Sygehus Sønderjylland.
Stillingen er på 16-24timer. Der er mulighed for ansættelse på flere timer, hvis du ønsker at arbejde med patientforløb på FAM.
Stillingen ønskes besat 1. november 2021 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 21. oktober 2021. Der er ansættelsessamtaler den 26. oktober 2021.
Der indhentes referencer og børneattest inden en evt. ansættelse.
Hør gerne mere om stillingen ved at kontakte afdelingssygeplejersker telefonisk:
Anne-Mette Munk Hørning tlf.: 79 97 26 05
Anne Vind Vogt tlf.: 79 97 12 06
Tine Erlandsen tlf.: 79 97 10 30
Der er mulighed for at rekvirere funktionsbeskrivelse, og du er velkommen til at besøge afdelingen inden evt. ansøgning.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Rikke Schmidt - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
217288 - Quick-nr.
416746 - Indrykningsdato
20-09-2021 -
Ansøgningsfrist
21-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Rikke Schmidt - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-11-2021 - Regionens jobnr.
217288 - Quick-nr.
416746 - Indrykningsdato
20-09-2021 -
Ansøgningsfrist
21-10-2021 (udløbet)