Region Midtjylland

AFP Forskning

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

1.reservelæge søges til Forskningsenheden ved Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby

Forskningsenheden ved Afdeling for Psykoser ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien i Skejby søger en 1. reservelæge i en uklassificeret stilling fra 01.11.2021 til og med 31.10.2022.

Stillingen er vagtfri

 

Om stillingen

Afdeling for Psykoser ønsker den kliniske forskning i afdelingen styrket og søger derfor en læge til en forskningsstilling med henblik på at bidrage til planlægningen af fremtidige forskningsprojekter i samarbejde med afdelingens Forskningsenhed. Der skal være fokus på kliniknær forskning, især inden for det psykofarmakologiske område, fx anvendelse af kombinationsbehandling med antipsykotiske præparater, deres kardiometabolske bivirkninger, samt den kardiometabolske komorbiditet hos mennesker med skizofreni.

Ansættelsen indebærer udarbejdelse af projektprotokol med planlægning af kliniske feasibiliy-studier samt større kliniske studier. Derudover forventes gennemførelse af register-baserede forskningsprojekter omhandlende antipsykotisk medicinering og kardiometabolsk komorbiditet hos mennesker med skizofreni i løbet af de nærmeste år. Projekterne skal tage udgangspunkt i Region Midt forskningsstrategi.

Kvalifikationer: Der forventes en ph.d.-grad samt en bred og international forskningserfaring, gerne inden for kliniske og register-baserede studier.

Stillingen refererer til Forskningsenhedens professor.

 

Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter med skizofreni samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital og hører organisatorisk under Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af en ledende oversygeplejerske Inge Voldsgaard og ledende overlæge Signe Dolmer.

Afdelingen omfatter tre sengeafsnit med hver 24 sengepladser, hvoraf tre sengepladser anvendes til patientstyrede indlæggelser. Afdelingen har endvidere et sengeafsnit med 16 "særlige pladser", hvor der kan tilbydes en rehabiliterende indsats. Afdeling for Psykoser har endvidere to ambulante klinikker: Psykiatrisk Klinik 1, med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser samt Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni - OPUS, Team for ADHD og Team for Dobbeltdiagnoser. I Afdeling for Psykoser er desuden en stor og aktiv forskningsenhed med både grundforskning og kliniske forskningsprojekter blandt andet inden for BIG-data, psykometri, selvskade, diabetes, kardiologi m.m.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.

Vi vægter, at du er fleksibel og har gode samarbejdsevner.

Løn i henhold til aftale mellem YL og Danske Regioner.
 
Ansøgningsfristen er søndag den 3. oktober 2021.

Samtaler forventes afholdt i løbet af uge 40.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til professor Ole Mors på mail nielmors@rm.dk eller på telefon 2947 9780.

Du kan orientere dig om Afdeling for Psykoser via Psykiatriens hjemmeside.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Ole Mors
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    32264
  • Quick-nr.
    416759
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Ole Mors
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    32264
  • Quick-nr.
    416759
  • Indrykningsdato
    24-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    03-10-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job