Region Nordjylland

Klinisk Immunologi: Stab

Reberbansgade 15, 9000 Aalborg

Introduktionsstilling i Klinisk Immunologi på Aalborg Universitetshospital

Etårig klassificeret introduktionsstilling i Klinisk Immunologi er ledig til besættelse pr. 1 nov. 2021 eller efter aftale. Quick-nummer: 8001-13-62-i-1

Er du engageret og har interesse i det klinisk immunologiske fagområde, er det dig vi søger. Vi kan tilbyde et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø. Laboratorieerfaring er ikke et krav.

Hvad kan vi tilbyde dig som introduktionslæge:  Vi tilbyder først et 6 ugers introduktionsforløb, bestående af introduktion til specialafsnit, laboratorier og vagtfunktionen.  Patientkontakt involverer primært plasma- og leukafereser samt rådgivning i forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i samarbejde med kliniske afdelinger.
Efter introduktionen vil dit arbejde bestå af: 
  • Udredning af patienter med immundefekter og autoimmune sygdomme samt en række forskellige immunologisk og molekylærbiologiske problemstillinger.
  • Indgå i blødningsvagten dækkende sygehusene i Region Nordjylland, hvor der ydes vejledning og rådgivning i forhold til patienter med komplekse blødningsproblematikker. Der tolkes på relevante blødningsanalyser og i samspil med behandlende læge lægges transfusionsmedicinske planer for behandling med hæmostatika og blodprodukter.
  • Øvrig transfusionsmedicinsk rådgivning ved f.eks. patienter med sammensatte blodtypeserologiske problemstillinger, transfusionskomplikationer, immune cytopenier eller hæmolytisk sygdom hos nyfødte.
  • Tilrettelæggelse af stamcellehøst, nedfrysning og infusion af stamceller i forbindelse med autolog stamcelletransplantation.
  • Plasmaferesebehandling af patienter med såvel akutte som kroniske hæmatologiske og autoimmune sygdomme.
  • Udredning af patienter med transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALI) og immunbetingede neutropenier, herunder børn med immunbetinget neutropeni. Aalborg Universitetshospital har landsfunktion på dette område.
  • Rådgivning og klinisk vurdering i forbindelse med tapning af bloddonorer, herunder stillingtagen til om en donor opfylder kriterierne i forhold til bloddonation.
     
Vagtfunktion: Efter en oplæringsperiode med dagvagter vil du indgå i afdelingens vagtfunktion fra hjemmet. I vagten er der på hverdage tilstedeværelsesvagt kl. 8.00 til 16.00 og efterfølgende vagt fra hjemmet fra kl. 16.00 - 8.00 med 30 min. tilkald og en overlæge som bagvagt. På arbejdsdage uden vagt er arbejdstiden kl. 8.00- 15.30.

Forskning: Afdelingens forskning omhandler cancerimmunologi, ekstracellulære microvesikler, biologiske markører ved cancer, og autoimmune sygdomme, immunbetingede neutropenier, transfusionsmedicin, primære immundefekter samt det Danske bloddonorstudie (DBDS). Som læge på KI er man en del af vores forskningsteam med både post docs, cand. scient´er og ph.d.-studerende. Vi har et aktivt forskningsmiljø, hvor ideer og resultater præsenteres og diskuteres. Vi forventer derfor, at du som uddannelsessøgende læge under supervision opstarter et mindre selvstændigt forskningsprojekt som kan afsluttes i dit introduktionsforløb og som evt. kan udbygges og danne baggrund for et senere Ph.d forløb.

Hvad forventer vi af dig:
Du er engageret og interesse har i det immunologiske fagområde. Du har lyst til at indgå i et positivt tværfagligt samarbejde samt et aktivt udviklings- og forskningsmiljø. Laboratorieerfaring er ikke et krav.

Yderligere oplysninger:
Du er meget velkommen til at rette henvendelse m.h.p. at besøge os til en uforpligtende rundvisning på afdelingen og nærmere præsentation af specialet. Spørgsmål kan rettes til:
Uddannelsesansvarlig overlæge: Thure Haunstrup, t.haunstrup@rn.dk, telefon: 97665584

Ansøgningen sendes til:
Ledende overlæge Betina Sørensen, Klinisk Immunologisk Afdeling Urbansgade 36, 9000 Aalborg, Mail: betina.soerensen@rn.dk.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Betina Samuelsen Sørensen
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    11636
  • Quick-nr.
    416823
  • Indrykningsdato
    21-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Betina Samuelsen Sørensen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Klinisk immunologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2021
  • Regionens jobnr.
    11636
  • Quick-nr.
    416823
  • Indrykningsdato
    21-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-10-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.