Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
Sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til Respirationscenter Syd. Grib chancen og bliv en del af vores fantastiske team!
Respirationscenter Syd søger en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent, som har lyst til at arbejde med søvn- og hjemmerespirationsspecialet. Et utroligt spændende speciale, hvor du har mulighed for at udøve sygepleje i både korte og lange patientforløb, samt undervise og dele ud af din viden i forbindelse med oplæring af personligt oplærte hjælpere til hjemmepatienter. Respirationscenter Syd er et afsnit med en engageret personalegruppe, som brænder for specialet og for vores fællesskab, på tværs af faggrupper og funktioner.
Stillingen er på 37 timer, eller efter aftale, med weekendvagt hver 4. weekend, i 12 timers vagter. Stillingen er til besættelse pr. 1. december.
Vi er ca. 20 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i vores sengeafsnit. Her arbejder vi tæt sammen, med afdelingens læger, sekretærer og socialrådgivere, for at sikre kvalitet og sammenhæng i patientforløbene.
På respirationscentret udredes og behandles patienter med søvnapnø og kroniske vejrtrækningshandikaps, herunder NIV og hjemmerespiratorbehandling.
Sygeplejen til patienterne med søvnapnø består bl.a. i
- Udredning i form af søvnmonitorering med PSG og blodprøvetagning
- Udlevering, tilpasning og titrering af behandlingsapparatur og masker
- Undervisning af patienter mhp. varetagelse af egen behandling i hjemmet
- Råd og vejledning til hjemmepatienter
- Pleje og behandling af indlagte patienter
Patienter med kroniske vejrtrækningshandikaps har oftest diagnoser som ALS, muskelsvind, sclerose, OHS og andre sygdomme, der medfører vejrtræknings- eller sekretproblematikker. Vi tilbyder behandling med CPAP, hostemaskine, sug, NIV og respirator.
Sygeplejen til patienter med vejrtrækningshandikaps består bla. i
- Afprøvning og udlevering af respirationsudstyr
- Bed-side og teoretisk oplæring, af respiratoriske hjælpere, i varetagelsen af den respiratoriske overvågning og pleje
- Opfølgning og kontrol af behandling med kontrolmålinger og blodprøvetagning
- Råd og vejledning til hjemmepatienter og respiratoriske hjælpere
- Pleje og behandling af indlagte patienter
På Respirationscenter Syd har vi 5 sengepladser, hvor vi kan varetage søvnmonitorering og hjælperoplæringsforløb.
Vi har lægeambulatorier og sygeplejeambulatorie tilknyttet afdelingen, samt Regionsfunktionen for hjemmerespiration, der varetager den administrative opgave omkring hjemmepatienterne.
Derudover har vi et formelt samarbejde med de øvrige respirationscentre.
Vi tilbyder:
- Et introduktionsprogram med to mentorer, hvor du er uden for normeringen i to til tre måneder
- Vidensdeling med god mulighed for faglig og personlig udvikling
- Ugentlige møder med faglig sparring
- Et varieret patientflow med afvekslende sygeplejemæssige udfordringer
- En kultur præget af faglig stolthed og stor hjælpsomhed kolleger imellem
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med indflydelse på egen arbejdsplan i Min Tid
- En personalegruppe med godt humør og hvor humor er en del af hverdagen
- Et afsnit med gode udviklingsmuligheder på sigt, idet mange funktioner såsom holdundervisning, ambulatorium, sygeplejeambulatorium og faglig ressourceperson inden for diverse områder varetages af erfarne sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
Vi ønsker en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent:
- Gerne med erfaring, men det er ikke et must, da vi sikrer god introduktion
- Som kan arbejde selvstændigt og struktureret i både det korte møde med patienten, men også ved de længere kontinuerlige forløb
- Som kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et tværfagligt team
- Med gode samarbejdsevner, der tager medansvar og er en holdspiller
- Som har flair for teknologi og IT
- Som er stabil og har en høj arbejdsmoral
- Stiller spørgsmål og vil indgå i en konstruktiv dialog
- Som tager medansvar for egen udvikling, samt afdelingens
- Er motiverende, glad og har en positiv adfærd, som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø
Ansøgning
Har du lyst til at blive en del af vores lille afsnit, med et tæt og godt arbejdsfællesskab, så er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Funck Madsen på tlf. 51648616 eller på mail helle.funck.madsen@rsyd.dk eller stedfortræder for afdelingssygeplejerske Lise Schmidt på tlf. 24998123 eller på mail lise.schmidt@rsyd.dk
Eller endnu bedre – aftal et tidspunkt, hvor du kan komme forbi til en uformel snak og besøge vores afdeling.
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og den forhandlingsberettigede organisation, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: 18.10.2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag, den 25.10.2021
Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Winnie Damsbo - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
217319 - Quick-nr.
416857 - Indrykningsdato
21-09-2021 -
Ansøgningsfrist
18-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Winnie Damsbo - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
217319 - Quick-nr.
416857 - Indrykningsdato
21-09-2021 -
Ansøgningsfrist
18-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Social og sundhedsassistent søges til afsnit 61, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-06-2025Ansøgningsfrist
17-07-2025 -
Vil du arbejde i et afsnit med fagligt kompetente og engagerede kollegaer? Så kom og bliv en del af vores team. Vi søger en dedikeret social- og sundhedsassistent, der kan styrke vores indsats for patienter med psykiske lidelser.
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-06-2025Ansøgningsfrist
14-07-2025 -
Er du Social og Sundhedsassistent med erfaring inden for dobbeltdiagnose området, så har vi den perfekte stilling til dig.
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-06-2025Ansøgningsfrist
24-06-2025