Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Ledende lægesekretær til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital

 

Visionær og kompetent ledende lægesekretær søges pr. 01.01.22 til vores dygtige og engagerede lægesekretærgruppe på Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital

Vi søger en leder som kan stå i spidsen for en velfungerende og selvstændig lægesekretærgruppe og indgå i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen og afdelingens ledergruppe. 

Om afdelingen:

Vi er ca. 100 medarbejdere fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Roskilde og Næstved. Vi har ca.70.000 konsultationer og operationer årligt indenfor alle aldersgrupper og varetager døgnvagten i Region Sjælland.

Afdelingen har ligeledes en forskningsenhed som udover den forskningsansvarlige professor aktuelt består af 3 læger på deltid, 3 ph.d studerende, 3-4 studerende som forsker på bachelor- eller kandidatniveau, 2 projektsygeplejersker på deltid, 1 optometrist, 1 lægesekretær.

I Øjenafdelingen vægter vi fagligt engagement og tværfagligt samarbejde højt og har stort fokus på kompetenceudvikling og uddannelse. Desuden lægger afdelingen vægt på kvalitet og udvikling både tværfagligt og monofagligt til gavn for patienterne.

De 2 afdelinger fusionerede på det organisatoriske niveau i 2016 og arbejder kontinuerligt på at ensrette afdelingens retningslinjer og arbejdsgange hen imod den fysiske sammenlægning i Køge i 2025.

Lægesekretærgruppen er velfungerende og består af 15 kompetente og engagerede lægesekretærer som allerede nu oplever stor samhørighed og har et rigtigt godt samarbejde omkring løsningen af alle arbejdsopgaver på tværs af de 2 matrikler.

Som leder bliver du godt understøttet af nøglepersoner, der har følgende funktioner: elevansvarlig, superbruger i Sundhedsplatformen, rapportnøgleperson, registreringsansvarlig, D4-ansvarlig.

Dit nye job:

Stillingen som ledende lægesekretær indebærer personaleledelse af lægesekretærgruppen, prioritering og varetagelse af driftsopgaver, ansvar for lægesekretærernes faglige udvikling, vagtplan og indberetning af løn.

Den ledende lægesekretær refererer til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe, som består af 2 overlæger med ansvar for daglig drift og 2 afdelingssygeplejersker

Du skal være kulturbærer og være den samlende figur i sekretariatet

Som ledende lægesekretær er du med til at planlægge Øjenafdelingens fysiske fusion i Køge og til at arbejde målrettet med at finde de bedste løsninger for personale og patienter. 

Vi tilbyder:

  • En sammentømret gruppe af engagerede og fagligt dygtige lægesekretærer.

  • Et netværk af ledende lægesekretærer på Sjællands Universitetshospital.

  • En attraktiv arbejdsplads, der prioriterer udvikling og uddannelse.

  • Et ledelsesteam med god mulighed for sparring.

  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø i en travl hverdag.

  • Struktureret oplæring med udgangspunkt i dine kompetencer.

  • En varieret og alsidig stilling med selvstændige og afvekslende arbejdsopgaver.

     

Vi søger en ledende lægesekretær med følgende kvalifikationer:

  • Uddannet lægesekretær med ledelsesmæssig erfaring.

  • Formel lederuddannelse på diplom- eller Masterniveau foretrækkes.

  • Har gode samarbejdsevner og anvender åben dialog samt en synlig og anerkendende ledelsesstil.

  • Har lyst til at arbejde med forandringsprocesser.

  • Prioriterer høj trivsel og udvikling i sekretærgruppen.

  • Har overblik og kan skabe struktur.

  • Arbejder aktivt og loyalt med organisationens mål, værdier og beslutninger.

  • Er udviklingsorienteret, nytænkende, dynamisk og engageret.

  • Vil bidrage med viden og erfaring i ledelsesteamet til gavn for det tværfaglige samarbejde.

  • Er teamplayer og vægter tværfagligt samarbejde højt.

  • Har let ved og gerne erfaring med at navigere i en stor organisation.

  • Kan varetage specifikke opgaver for afdelingsledelsen.

  • Har erfaring med Epic og træk af data derfra

Hvis du ikke har en formel lederuddannelse, skal du være indstillet på at gennemføre en sådan i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist 05.11.21

Samtaler vil finde sted 15.11.21

Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Ditte Erngaard (56 51 33 01), ledende oversygeplejerske Lene Mundt (21 83 81 18).

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014103
  • Quick-nr.
    416870
  • Indrykningsdato
    20-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Ditte Erngaard
  • Stillingstyper
    Ledende lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014103
  • Quick-nr.
    416870
  • Indrykningsdato
    20-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-11-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.