Region Midtjylland

Ortopædkir. - Læger

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Afdelingslæge søges til traume- og infektionssektoren, Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Ved traume- og infektionssektoren i Ortopædkirurgi, Aarhus Universitetshospital, er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. december 2021 eller snarest derefter.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som afdelingslæge får mulighed for at deltage både i sektorens basisfunktioner og de højt specialiserede funktioner. Aktiv deltagelse i sektorens løbende forskningsprojekter forventes.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i ortopædisk kirurgi med interesse for traumatologi og infektionskirurgi. Der planlægges en ligelig fordeling af funktionstid mellem de to områder.

I bedømmelse af ansøgeren vil der blive lagt vægt på teoretisk videreuddannelse og dokumenteret videnskabelig aktivitet. Erfaring som formidler og underviser er ønskelig.
Der forventes gode evner til samarbejde med respekt for samarbejdspartnere, hvor afdelingslægen bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde
  • ansættelse på en spændende afdeling i konstant udvikling. En afdeling, som har alle de ortopædkirurgiske fagområder og et fantastisk samarbejde på tværs af sektorer
  • en bred traumatologisk sektion med varetagelse af traumatologiske skader på både over- og underekstremitet samt bækken. Derudover varetagelse af flere højtspecialiserede funktioner
  • mulighed for at medvirke til opbygningen af et spændende tværfagligt infektionsteam
  • en afdeling, hvor der strategisk arbejdes for at forbedre arbejds- og uddannelsesmiljøet
  • store muligheder for selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaver
  • stor grad af medarbejderinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejds- og udviklingsopgaver
  • mulighed for relevant efter- og videreuddannelse.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er
betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Der er aktuelt tilknyttet traumevagt til stillingen. Traumevagten er en tilstedeværelsesvagt, som forudsætter kursus i Advanced Trauma Life Support.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos driftsansvarlig overlæge Jeppe Barckman tlf. 4265 0929, jepbar@rm.dk eller ledende overlæge Sten Larsen tlf. 2115 7230, stenlars@rm.dk.

I ansøgningen udbedes i muligt omfang dokumentation for kompetencer inden for de syv lægeroller: medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.

Ansøgningsfristen er onsdag den 6. oktober 2021 kl. 24.00
Jobsamtaler forventes afholdt mandag den 11. oktober 2021


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Sten Larsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32237
  • Quick-nr.
    416894
  • Indrykningsdato
    22-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Sten Larsen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    32237
  • Quick-nr.
    416894
  • Indrykningsdato
    22-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-10-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job