Region Sjælland

Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Lægelig chefkonsulent til Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset Sorø

Sundhedsstrategisk Planlægning søger en lægelig chefkonsulent/afdelingslæge, som skal være med til at udvikle Region Sjællands samlede sundhedsvæsen. Lægen bliver ansvarlig for udvalgte områder og skal desuden bibringe centeret stærke faglige input, være nysgerrig på nye faglige og organisatoriske tendenser og samtidig være lægefaglig sparringspartner for centerets andre medarbejdere.

Om os

Sundhedsstrategisk Planlægning er et tværgående center bestående af fire enheder og et sekretariat, der ud fra borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Sundhedsstrategisk Planlægning har i alt cirka 75 medarbejdere, der løser en lang række regionale opgaver inden for bl.a. sygehusplanlægning, kvalitetsudvikling, Sundhedsplatformen, patientsikkerhed og sygehusbyggeri.

Vi tilbyder

  • Et motiverende og afvekslende job i et center med mange spændende faglige områder, hvor du vil få ansvar for nogle af dem
  • Stor fleksibilitet og indflydelse på eget arbejde
  • Faglig udvikling inden for et bredt administrativt felt samt inden for organisationsudvikling af det samlede sygehusvæsen i regionen
  • Et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du vil få en bred kontaktflade til regionens samlede sundhedsvæsen
  • Et spirende datadrevet forbedringsmiljø, hvor dine lægefaglige kompetencer kommer i spil i forhold til en bred vifte af specialer og behandlingsområder

Om jobbet

Opgaverne i Sundhedsstrategisk Planlægning favner bredt på tværs af centeret og funktionen som lægelig chefkonsulent skal bl.a. medvirke til at bringe ny viden ind i de forskellige arbejdsopgaver og sikre sammenhæng på tværs af lægefaglige opgaver i centeret. Opgaveporteføljen sammensættes sammen med dig, så den afspejler centrets behov, dine kvalifikationer og erfaring.

Opgaverne kan f.eks. være:

  • Bidrage til den kliniske udvikling af en række større områder gennem forbedringsarbejdet i udviklingsprogrammet Perspektiv 20-23, herunder selvstændigt ansvar for fremdriften i definerede spor
  • Bidrage til at Sundhedsstrategisk Planlægning forsætter sin udvikling med at arbejde med datadrevne processer, både i de enkelte opgaver og på tværs af centerets aktiviteter
  • Sundhedsfaglig rådgivning og ledelse af arbejdsgrupper indenfor centrets ansvarsområder; herunder rollen som formand for Hjertestopkomitéen
  • Konkrete opgaver inden for sygehus- og specialeplanlægning; eksempelvis indenfor kræftområdet og psykiatri samt implementering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats, den forestående fødeplan samt at indgå i arbejdet med forberedelse af en ny sundhedsplan og en ny sygehusplan
  • Bidrage til arbejdet med organisatorisk at udbrede og re-implementere Patientansvarlig læge-konceptet i regionen
  • Dykke ned i data på udvalgte områder, f.eks. RKKP, analysere disse og komme med forslag til forbedringer
  • Bidrage til øget brugerinddragelse i forhold til det sundhedsstrategiske arbejde
  • Være med til at sætte kvalitet og patientsikkerhed på dagsordenen som vigtige fælles fokusområder på tværs af centret og i samarbejdet med alle øvrige samarbejdspartnere i regionen

Du vil endvidere deltage i relevante regionale mødefora.

Stillingen er ledelsesmæssigt forankret i Perspektiv 20-23 med reference til Programchefen.

Om dig

Vi forventer, at du er udannet speciallæge, gerne i samfundsmedicin eller med relevant supplerende (master)uddannelse. Måske har du arbejdet med ledelse og administration på statsligt eller overordnet regionalt niveau, f.eks. i en styrelse, en sygehusadministration eller i en sygehusledelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation og kendskab til det regionale sundhedsvæsen.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan varetage selvstændige ansvarsområder og indgå i direkte dialog og samarbejde med sygehusledelser og lignende interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Er opsøgende og i stand til at se, hvor du kan understøtte med lægefaglige kompetencer i konkrete opgaveløsninger
  • Er tillidsfuld, konstruktiv og kan indgå i et godt samarbejde med kolleger og chefer på tværs af organisationen
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation og har erfaring med at omsætte komplekse input til let tilgængeligt materiale og beslutningsoplæg
  • Er bekendt med at arbejde med systematiske forbedringsmetoder og datadrevet kvalitetsarbejde

Yderligere oplysninger

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Mads Ellegaard Christensen eller programchef Dorthe Vilstrup Tomsen.

Samtaler forventes afholdt den 29. september.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset i Sorø
  • Kontaktperson
    Mads Christensen
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014133
  • Quick-nr.
    416931
  • Indrykningsdato
    23-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshuset i Sorø
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Kontaktperson
    Mads Christensen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2022
  • Regionens jobnr.
    014133
  • Quick-nr.
    416931
  • Indrykningsdato
    23-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    28-09-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job