Røntgen og Skanning
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Røntgen og Skanning Afsnit 7, Aarhus Universitetshospital søger radiografer til interventionsradiologi og til at tage del i vores fremtidige blødningsvagt.
Kunne du tænke dig at arbejde i et givende speciale? Kunne du tænke dig et arbejde, hvor du deltager i behandlinger, som har stor betydning for den enkelte patient? Hvor man ser behandlingsresultatet - ikke bare på skærmen - men også på patienten?Radiografer søges til faste stillinger med ansættelse 1. december eller efter aftale, 37 timer pr. uge. Stillingerne er med tilknytning til interventionsteamet samt funktion ved en eller flere modaliteter i afsnit 7, herunder DR, CT eller UL.
Interventionsteam - Vores speciale er interventionsradiologi. Vi arbejder i et tæt samarbejde med radiologer og anæstesipersonale, hvor vi undersøger og behandler patienter i alle aldersgrupper.
Vores primære arbejdsområde er; interventioner i lever – og galdegange.
Hyppigt forekommende procedurer er: abdominale arteriografier, TIPS, flebografier, ballonbehandlinger, emboliseringer, RFA / MWA behandlinger, stentanlæggelse og lever- og galdevejsdrænage.
I vores fremtidige blødningsvagt, dækker vi vagterne hele døgnet med 2 radiografer alle ugens dage. Aften og nat med tilkald fra hjemmet. Under oplæringen er du vagtfri.
Afsnittet har to interventionsstuer der er placeret på operationsgangen. Teamet indgår i et samarbejde med operationsgangen, hvor der udføres ablation. Endvidere arbejder vi med CT vejledt ablation af lever og lunger.
Afsnit 7 varetager hovedsagligt radiologisk diagnostik og behandling af både indlagte og ambulante patienter fra Blodsygdomme, Hud- og Kønssygdomme, Brystklinikken, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Kræftafdelingen samt patienter henvist fra egen læge.
Stillingerne ønskes besat af radiografer der:
- Har fagligt engagement, selvstændighed og fleksibilitet
- Har lyst til at deltage i et tværfagligt team
- Har lyst til at være en del af et behandlende team
- Tager ansvar for det gode samarbejde og har gode kommunikative evner
- Har et godt humør
Det vi godt kan lide ved vores arbejde er:
- En travl, udfordrende og uforudsigelig hverdag.
- Et indholdsrigt arbejde som har stor betydning for den enkelte patient.
- Et godt tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper i afdelingen.
- Et speciale i konstant udvikling.
- Et uhøjtideligt miljø.
Vi har et veltilrettelagt og individuelt introduktions-/oplæringsprogram.
Om afdelingen
Røntgen og Skanning er fordelt på otte afsnit på Aarhus Universitetshospital i Skejby og beskæftiger 375 ansatte og har tilknyttet egen forskningsenhed. Organisatorisk er afsnittene fordelt på fire afsnitsledelser, som refererer til én afdelingsledelse.
Vores vision er at tilhøre eliten for radiologiske ydelser og vi stræber efter fortsat udvikling, da vi ønsker at være patienternes og de fagprofessionelles sikre valg.
Røntgen og Skanning samarbejder på tværs af afsnit og udfører varierende arbejdsopgaver inden for højt specialiserede undersøgelser.
Vi er uddannelsessted for radiografstuderende fra University College Nordjylland UCN og har studerende i alle de kliniske uddannelsesforløb.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der skal påregnes prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til
afdelingssygeplejerske Betina Astrup på telefon 2142 9315 eller TR Randi Børsting på randstef@rm.dk
Du kan også læse mere om afdelingen på www.rs.auh.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Betina Astrup - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
32316 - Quick-nr.
417055 - Indrykningsdato
24-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Betina Astrup - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2021 - Regionens jobnr.
32316 - Quick-nr.
417055 - Indrykningsdato
24-09-2021 -
Ansøgningsfrist
24-10-2021 (udløbet)
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Radiograf søges til Afsnit 4-5 ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
RadiografOpslået
03-06-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025 -
Radiograf søges til Røntgen og Skanning på Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
RadiografOpslået
27-05-2025Ansøgningsfrist
19-06-2025