Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Digevej 110, 2300 København S

Social- og sundhedsassistent med interesse for praktikvejlederfunktionen til åbent afsnit A2 på Psykiatrisk Center Amager

Brænder du for psykiatrien og for at hjælpe den enkelte på vej mod recovery? Har du interesse for uddannelse af din egen faggruppe? Så har vi for første gang i 2 år en stilling ledig som social- og sundhedsassistent med mulighed for at blive praktikvejleder, hvis du ikke allerede er det.

Velkommen indenfor hos Afsnit A2
Vi er en åben psykiatrisk sengeafdeling. Vi er sub-specialiseret i psykoselidelser og vi modtager primært patienter i alderen 35 år og op. Afsnittet har 16 sengepladser, hvor 2 er øremærket til patientstyrede indlæggelser, hvor patienter i ambulante forløb og med kontrakt kan indlægge sig selv i op til 5 dage.

Det daglige arbejde som social- og sundhedsassistent
Du skal sammen med dine kommende kolleger modtage patienter med psykotiske lidelser. I sygeplejen fokuserer vi på at skabe og udvikle relationer til patienterne ud fra et kognitivt og miljøterapeutisk perspektiv.

Du må meget gerne have interesse i uddannelse af egen faggruppe, da vi modtager mellem 1-2 social- og sundhedsassistenter ad gangen.

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver at:

  • tilrettelægge sygepleje med udgangspunkt i patientens ressourcer og dagligliv udenfor afsnittet
  • beskrive og udføre den daglig sygepleje ved brug af patientplaner
  • foretage støttende individuelle samtaler
  • arbejde med patientstyrede indlæggelser
  • være daglig vejleder for social- og sundhedsstuderende
  • forestå aktiviteter for mindre grupper af patienter.

Hvordan arbejder vi?
Med udgangspunkt i et stort patient- og personaleønske, har vi arbejdet med vores aktivitetstilbud under indlæggelse. Vi tilbyder derfor vores patienter flere og alsidige aktiviteter, i både dag- og aftenvagttimerne. Som medarbejder på A2 er du en del af aktivitetsteamet og står for udvalgte aktiviteter i det daglige arbejde.

Vi har et særligt fokus på at arbejde med kvaliteten af patientplaner via Sundhedsplatformen og arbejder struktureret med den fortsatte implementering af funktioner, der understøtter den psykiatriske sygeplejefaglighed.

Vi anvender principperne i Safewards. I afsnit A2 behandler vi ud fra en recoveryorienteret tilgang, som blandt andet medfører, at vi prioriterer inddragelse af patientens egne ressourcer. Centret er godt i gang med implementeringen af KAT (kognitiv adfærdsterapi), som du også kommer på kursus i over 5 dage samt to ugentlige opfølgninger på afsnittet.

Vores forventninger til dig:
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret social- og sundhedsassistent, og måske har du allerede praktikvejlederuddannelsen. Har du en stor interesse for uddannelsen af elever, hører vi meget gerne fra dig, selvom du mangler uddannelsen.

Derudover forventer vi, at du:

  • arbejder struktureret med planlægning af din dag og dine patientforløb
  • hurtigt danner dig et overblik og prioriterer selvstændigt i dine arbejdsopgaver
  • ønsker at dygtiggøre dine kommunikative færdigheder, særligt til mennesker med psykoser
  • tager medansvar for sygeplejefaglighed, trivsel og samarbejde.

Hvorfor skal du søge job hos os?
Du bliver en del af et velfungerende og stabilt afsnit med høj trivsel, hvor der ikke har været social- og sundhedsassistentstillinger ledige i to år. Du får et spændende speciale og bliver en del af et positivt arbejdsmiljø med stor fokus på åbenhed, engagement, refleksion, faglige debatter og humor. 

Desuden tilbyder vi: 

  • Individuelt tilpasset introduktion og mentorordning.
  • Oplæring i kognitiv adfærdsterapi. 
  • Tværfaglig supervision og ugentlig tværfaglig undervisning på centeret.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af eget i treholdsskift i overvejende dagvagter og aftenvagter.

I Region Hovedstadens Psykiatri ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. I den forbindelse tilbyder vi løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien”

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 
Der er tale om en stilling i blandede vagter med weekendvagt hver 2. weekend.

Stillingen er en fastansættelse fra den 1. december 2021.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Mette Zschau på 24 99 98 20.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Søg stillingen via linket på siden senest d. 10. oktober 2021. Vi holder samtaler i uge 41.

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 270.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centret har såvel døgnafsnit som ambulante funktioner. Der er 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne sengeafsnit, samt et modtageafsnit og dertilhørende psykiatrisk akutmodtagelse.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med uddannelses- og undervisningsaktivitet samt en Forskningsenhed.

Centeret er klassificeret til uddannelse af læger i alle stillingskategorier og til uddannelse af specialpsykologer.

Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN som metode til at skabe en forbedringskultur.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Mette Zschau Jensen
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235173
  • Quick-nr.
    417187
  • Indrykningsdato
    28-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Digevej 110, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Mette Zschau Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2021
  • Regionens jobnr.
    235173
  • Quick-nr.
    417187
  • Indrykningsdato
    28-09-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-10-2021 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SOSU-assistent til moderne socialpsykiatrisk døgntilbud

Den Sociale Virksomhed  |  Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-04-2025

Ansøgningsfrist
16-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

SOSU-assistent søges til socialpsykiatrisk døgntilbud

Den Sociale Virksomhed  |  Brøndbyøster 156A, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
07-04-2025

Ansøgningsfrist
23-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Uopfordret - Pædagogisk personale til vikararbejde i Frederikssund

Den Sociale Virksomhed  |  Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
Social- og sundhedsassistent

Opslået
21-02-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent søges til intensivt døgnafsnit D1 – Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  Digevej, 2300 Amager
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-05-2025

Ansøgningsfrist
22-05-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Nysgerrig på psykiatri? Her får du en god start og solid oplæring - Afsnit 801, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-05-2025

Ansøgningsfrist
03-06-2025